Hopp til innhold

Foreslår tre milioner mer til læremidler

Norske Samers Riksforbund (NSR) vil øke støtten til nyproduksjon av samiske læremidler med tre millioner neste år.

Aili Keskitalo på talerstolen
Foto: Eilif Aslaksen / NRK

– Læremiddelsituasjonen i den samiske skolen er godt kjent. Det var skuffende å konstatere at regjeringen ikke økte bevilgningen til dette i forslaget til Statsbudsjett, sier NSRs presidentkandidat, Aili Keskitalo.

Må vise større vilje

Hun mener Sametinget selv må vise en klar vilje til å prioritere læremiddelproduksjonen.

– Vi håper selvsagt å få flertall for dette, sier Keskitalo.

Hun viser til at Sametinget har fått klare signaler fra skoler og lærere om at det er størst behov for produksjon av nye læremidler etter Kunnskapsløftet. NSR ønsker derfor å øremerke økningen i årets budsjett til nyproduksjon.

– Vi er klar over at vi med denne økningen bare er et stykke på vei for å gi våre barn et fullgodt læremiddeltilbud. Samtidig må vi huske på at det også er en utfordring å skaffe nok fagfolk til å utvikle læremidlene, sier Keskitalo.

Korte nyheter

  • Heaittihit davvisámegiel gáiddusoahpahusa

    Máttasámi máhttoguovddáš Aarbortes Nordlánddas heaitá addimis gáiddusoahppu davvisámegielagiidda.

    Máhttoguovddáš lea stáhtalaš, ja Oahpahusdirektoráhtta lea mearridan baicce bidjat eambbo deattu mátta- ja julevsámegiela oahpahussii, nu mo guovddáža bargogohččun lea, ja lea leamaš dan rájes go ásahuvvui 2017:is, dadjá Oahppodirektoráhtta ossodathoavda Hilde Austad.

    Dán leat váhnemat lossadit váldán, gulat Veaigesáddagis.

    Hilde Austad
    Foto: HANS VOLD HUSUM
  • Ruovttuguovlu divrras sámenieiddaide

    Báikkálaš historjá, bearaš ja ruovttuguovlu lea dehálaš sámeguovllu nieiddaide. Nu čájeha váras dutkamuš, man filosofiijamagisttar Helena Ristaniemi lea dáhkan. 12 nieidda Suoma sámeguovlluin serve dutkamuššii. Dutkamuš dárkkistuvvui Oulu universitehtas bearjadaga. Dan dieđiha Yle Sápmi.

    Ristaniemi dadjá ahte ruovttuguovlu lea divrras nieiddaide, ja sii dovdet bures guovllu historjjá. Sámenieiddat smihttetge, go válljejit oahppu, ahte beasašit ruovttuguovllustis eallit boahtteáiggis.

  • Kárášjoga eatnamiid diggeášši loahpahuvvon

    Meahcceduopmostuolu diggeášši Kárášjoga eatnamiid hárrái lea loahpahuvvon. Golbma vahkku leat lágastallan.

    15.000 siiddu áššebáhpárat leat ovddiduvvon Meahcceduopmostullui ja olu vihtanat leat leamaš čilgemin dan golmma beali ovddas, geat leat ođđajagimánu ovccát beaivve rájes lágastallan.

    Justa goas Meahcceduopmostuollu buktá iežas cealkámuša dán diggeáššis ii leat vel sihkar, muhto dat ii šatta gal ovdal beassážiid, dadje dikkis go loahpahedje diggeášši.

    Finnmárkokommišuvnna eanetlohku almmuhii 2019;is ahte Kárášjohka gullá báikkálaš olbmuide ja dasa eai lean Finnmárkkuopmodat (FeFo) ovtta oaivilis. Nu manai ge ášši Meahcceduopmostullui gos dál leat golbma vahkku lágastallan.

    Les saken på norsk.