Hopp til innhold

Million-krangel

- Hvordan kan sametingsrådet øke en budsjettpost med 1000 prosent uten å spørre Sametinget?

Ann-Mari Thomassen

Ann-Mari Thomassen (NSR) er leder i Sametingets tilskuddstyre.

Foto: Eilif Aslaksen / NRK

Dette spørsmålet fra opposisjonen på Sametinget har ført til en heftig diskusjon i formiddag.

Bakgrunnen er at sametingsrådet har omdisponert omlag en million kroner fra Sametingets tilskuddstyre til rådets frie bruk.

Opprinnelig var budsjettposten på 150.000 kr. Aps sametingsråd har økt det til 1.213.000 kr.

- Har rådet gått utover sine fullmakter?

- Det er grunn til å spørre om sametingsrådet har gått ut over sine fullmakter. Jeg regner med at kontrollkomitéen ser på dette, sa NSRs Tor Mikalsen.

NSRs gruppeleder Aili Keskitalo spurte om rådet hadde konsultert med tilskuddsstyret om omdisponeringen til seg selv.

- Offentligheten er ikke blitt informert om søknadsfrister, og om hvilke kriterier som legges til grunn, sa Keskitalo.

Vibeke Larsen

Sametingsråd Vibeke Larsen.

Foto: Eilif Aslaksen / NRK

Sametingsråd Vibeke Larsen (Ap) avviste at sametingsrådet har tatt penger til seg selv.

- Gitt til gode formål

- Sametingsrådet får inn søknader som ikke passer inn i andre støtteordninger. Dessuten er det tatt penger som ikke er blitt brukt. Pengene er innvilget til gode formål, forklarte Larsen.

Blant annet er det gitt penger til urfolkssenteret Gáldu og til Norske Reindriftssamers Landsforund.

Samefolkets Partis Terje Tretnes foreslo at pengene som sametingsrådet har omdisponert, trekkes tilbake.

Sametingspresident Egil Olli mener dette kan få alvorlige konsekvenser for søkerne som har fått innvilget penger fra sametingsrådet.

Sendes til kontrollkomitéen

Terje Tretnes valgte etter et 15 minutters gruppemøte å trekke tilbake forslaget sitt.

- Denne saken må sendes til Sametingets kontrollkomité slik at vi til plenumssamlingen i november får svar på om sametingsrådet har gått utover sine fullmakter, sa Tretnes.

Korte nyheter

  • Holmberg nammaduvvon dáidaga gudnedoaktárin

    Ohcejohkalaš dáiddár Niillas Holmberg (33) lea nammaduvvon Lappi universitehta dáidaga gudnedoaktárin, čállá Yle Sápmi.

    Gudnedoaktárin viháheapmi lea alimus fuomášupmi, maid universitehta sáhttá olbmui addit.

    Lappi universitehta háliida dainna čalmmustahttit olbmuid, geat leat leamaš mielde ovddideamen universitehta dutkan- ja oahpahusdoaimma, bargguineaset ovddidan riikkaidgaskasaš ovttasbarggu dahje dahkan dovddusin lappilaš kultur- dahje ealáhussuorggi.

    – Ii dákkárii olmmoš leat goassige ráhkkanan dahje vuordde dakkáriid. Illu ja gudni. Ii dás eará sáhte lohkat, illusa Holmberg.

    Niillas Holmberg
    Foto: Ođđasat / Yle Sápmi
  • Gonagas biddjui buohccivissui Malaysias

    Gonagas Harald (87) lea buohccán luomus Malaysias ja lea doppe biddjon buohccivissui, čállá gonagasviessu preassadieđáhusas.

    Sus lea infekšuvdna, muhto oažžu buori divššu sihke malaysialaš ja norgga dearvvasvuođabargiin.

    Gonagas lea priváhta máŧkis Malaysias.

    Su almmolaš kalenddara mielde su boahtte bargobeaivi lea njukčamánu gávccát beaivve. Dalle galggašii jođihit stáhtaráđi šloahtas.

  • Boazodoallofierpmádat elfápmoloktema vuostá

    Finnmárkku ja Davve-Romssa boazodoallit leat ásahan boazodoallofierpmádaga elfápmoloktema vuostá.

    – Dát lea fierpmádat daidda geat šaddet gillát ređđehusa elfápmo- ja industriijaloktema geažil, čuvge Per John Anti. Son lea okta dain gii lea fierpmádaga duogábealde.

    Borgemánu 8. beaivve jagis 2023 almmuhii ráđđehus áigomušaid lasihit elfápmo- ja industriijadoaimmaid Finnmárkkus. Muolkkuid elektrifiserema oktavuođas dárbbašuvvo eambbo elrávdnji guovllus.

    Samepolitihkkáriid bealis ledje garra reakšuvnnat áigomušaide. – Suorggahahtti, dajai sámediggeráđđelahttu Maja Kristine Jåma.

    – Dál leat 24 bieggaindustriijaprošeavtta boazodoalloguovlluin, maid mii dovdat. Šaddá roassun boazodollui jus oktage dáin čađahuvvo, váruha Anti.

    Duorastaga ja bearjadaga lágida Sámediggi boazodoalloseminára Álttás. Fáddán lea sisabahkkemat boazodoalloeatnamiin, ja mo dáid eastadit vai buoremusat gáhttešii boazoguohtumiid.

    Les på norsk

    Per John Anti
    Foto: EILIF ASLAKSEN / NRK