Hopp til innhold

Liikon go Keskitalo joatká

NSR:a áirras Sámedikkis, Guovdageainnu sátnejođiheaddji Klemet Erland Hætta mielas lea buorre go Keskitalo lohpida leat NSRa presideantaevttohas.

Klemet Erland Hætta Naranaš birra
Foto: Piera Balto / NRK

Aili Keskitalo dieđihii ikte NSRa riikkastivrii, ahte son vuolgá presideanttaevttohassan 2009 sámediggeválggaide.

Son fidne maid stuorra doarjaga NSR:a báikkálaš servviin.

GULDAL: Keskitaloi doarjja

Vuosttas nisu

Aili Keskitalo šáttai vuosttaš sámi nisson Sámedikkepresideantan jagi 2005:as. Dalle moite soapmásat ahte son ii lean ovdal doaibman politihkkárin parlamentáralaš systemas, ja ahte Keskitalo dan sivas ii lean rivttes olmmoš láidestit Sámedikki.

Aili Keskitalo
Foto: Mohammed Alayoubi / NRK

Guovdageainnu sátnejođiheaddji, Klemet Erland Hætta ii leat ovttaoaivilis dalá moaitagii, ja lohká Keskitalo dán golmma jagis čájehan ahte son lea duostilis politihkkár.

Geassádii diibmá

Keskitalo mearredii geassádit Sámedikkepresideantan jagi 2007:as, máŋŋil go čuožžiledje ovttasbargováttisvuođat NSR:a ja dáid smávit joavkkuid gaskkas sámediggeráđis.

NSR:a parlamentáralaš nubbinjođiheaddji, Randi Skum, oaivvilda ahte Keskitalo čájehii politihkálaš givrodaga ja nanusvuođa go geassádii.

Aili Keskitalo lea leamaš Norgga Sámiid Rikkasearvvi jođiheaddji jagi 2003 rájes. Sámedikki vuogádagas lea son erenomážit beroštan ovddidit giella- ja skuvllaáššiid. Seammás lea son áŋgirit ovddidan sámiid vuoigatvuođaid, nugo mat minerallága oktavuođas.

Doarjja servviin

Maiddái Iinná ja biras sámiid searvvi jođiheaddji, Ann-Mari Thomassenas lea stuorra luohttámus Aili Keskitaloi nugo NSR:a riikkastivrra presideantaevttohassan.

Korte nyheter

  • Dán jerre olbmot go NRK vástidii álbmotbeaivve gažaldagaid

    Lea šaddan árbevierrun ahte NRK vástida gažaldagaid álbmotbeaivve birra juohke 6. guovvamánu. Nu maid dán jagi.

    Dá ledje dat dábáleamos gažaldagat.

    1. Manne gohčoduvvo "našunálabeaivin" dárogillii?

    Dárogillii lea «našuvdna»-sánis moadde mearkkašumi. Earet eará olmmošjoavku geain lea oktasaš kultuvra ja identitehtadovdu. Nu lea ge sápmelaččain, ja danin gohčodat našunálabeaivin dárogillii.

    2. Gávtti birra

    Gávtti birra bohtet ge ollu gažaldagat, ja olbmot geat eai dovdda gáktevieruid háliidit oahppat.

    3. Manin álbmotbeaivi ii leat friijabeaivi Norggas?

    Oanehis vástádus lea danin go politihkkárat eai leat mearridan ahte nu galgá leat. Vaikko NRK diibmá čađahii miellaiskama mii čájehii ahte sullii bealli álbmogis dorjot dan jurdaga.

    4. Galle sámegiela gávdnojit?

    Otne gávdnojit logi sámegiela. Buot min gielat leat Unesco listtus áitojuvvon máilmmigielain.

    Lihkká bargojuvvo miehtá Sámis ahte loktet min gielaid fas.

    Loga ášši dárogillii dás:

  • Flere fly innstilles grunnet dårlig vær

    Uværet i nord fører til flere innstilte fly.

    Det gjelder Widerøes avganger fra Tromsø lufthavn til Hasvik, Hammerfest, Andenes, Bodø og Harstad/Narvik, ifølge en oversikt fra Avinor.

    Fra Harstad/Narvik lufthavn innstilles også Widerøes avganger til Trondheim, Andenes, Tromsø og Bodø.

    Fra Andøya lufthavn innstilles avgangene til Tromsø, Bodø og Harstad/Narvik.

  • Britisk oljegigant håver inn penger og bremser satsing på fornybar energi

    Den britiske oljegiganten BP tjente rekordmye penger i fjor, etter at Russlands invasjon av Ukraina sendte olje- og gassprisene til værs.

    Selskapet meldte tirsdag om et justert resultat, ekskludert engangsutgifter, på 27,7 milliarder dollar i 2022.

    Dette var ny rekord. Selskapet fikk imidlertid en svært stor engangskostnad da det trakk seg ut av Russland – over 24 milliarder dollar.

    Etter skatt endte derfor BP med et underskudd på 2,5 milliarder dollar.

    Tidligere har selskapet hatt en målsetting om et 40 prosents kutt i oljeproduksjonen – kombinert med kraftig satsing på fornybar energi – innen 2030. Nå sikter i stedet BP mot en 25 prosents reduksjon sammenlignet med nivået i 2019. (NTB)