Hopp til innhold

Krever visepresidentplassen

Samefolketsparti i Karasjok krever visepresidentplassen hvis de skal samarbeide med Norske Samers Riksforbund.

Olaf Nikkinen

Leder i Karasjok SfP, Olav Sara Nikkinen

Foto: Anette Niia / NRK

Samefolketsparti (SfP) i Karasjok krever visepresidentplassen dersom de skal samarbeide med Norske Samers Riksforbund (NSR) i forbindelse med neste sametingsvalg.

GULDAL: Olav Sara Nikkinen om visepresident plassen

- Hvis de ikke går med på kravet vårt vil vi trekke oss fra samarbeidet, sier leder Olav Sara Nikkinen i Samefolketsparti i Karasjok.

Sametingspresident

NSRs parlamentariske leder Aili Keskitalo

Foto: Elvi Rosita Norvang / NRK

NSRs presidentkandidat Aili Keskitalo lover ingenting før landsmøtet har tatt stilling til samarbeidet deres denne helgen.

GULDAL: Aili Keskitalo om visepresident plassen

Keskitalo vil vente med kommentarene kravet til NSR har behandlet saken på landsmøtet, som er i Kautokeino i helga.

Formålet med dette samarbeidet er å sikre seg flertall i Sametinget ved valget om et år.

– Visepresident er minstekravet

Presidentkandidaten er allerede klar. Det er NSRs parlamentariske leder Aili Keskitalo, mem visepresidentplassen skal altså ifølge intensjonsavtalen ikke tildeles noen før valgresultatene er klare.

LES: INTENSJONSAVTALEN

Og det er nettopp dette SfP i Karasjok reagerer på. De synes det er rett og rimelig at de får løfter om visepresidentplassen, slik NSR har når det gjelder presidenten.

Samefolketsparti begrunner kravet sitt med at intensjonsavtalen er mellom to likeverdige parter, og derfor krever de at NSR går god for SfPs visepresidentkandidat Terje Tretnes, slik de har gått god for NSRs presidentkandidat.

Korte nyheter

  • Holmberg nammaduvvon dáidaga gudnedoaktárin

    Ohcejohkalaš dáiddár Niillas Holmberg (33) lea nammaduvvon Lappi universitehta dáidaga gudnedoaktárin, čállá Yle Sápmi.

    Gudnedoaktárin viháheapmi lea alimus fuomášupmi, maid universitehta sáhttá olbmui addit.

    Lappi universitehta háliida dainna čalmmustahttit olbmuid, geat leat leamaš mielde ovddideamen universitehta dutkan- ja oahpahusdoaimma, bargguineaset ovddidan riikkaidgaskasaš ovttasbarggu dahje dahkan dovddusin lappilaš kultur- dahje ealáhussuorggi.

    – Ii dákkárii olmmoš leat goassige ráhkkanan dahje vuordde dakkáriid. Illu ja gudni. Ii dás eará sáhte lohkat, illusa Holmberg.

    Niillas Holmberg
    Foto: Ođđasat / Yle Sápmi
  • Gonagas biddjui buohccivissui Malaysias

    Gonagas Harald (87) lea buohccán luomus Malaysias ja lea doppe biddjon buohccivissui, čállá gonagasviessu preassadieđáhusas.

    Sus lea infekšuvdna, muhto oažžu buori divššu sihke malaysialaš ja norgga dearvvasvuođabargiin.

    Gonagas lea priváhta máŧkis Malaysias.

    Su almmolaš kalenddara mielde su boahtte bargobeaivi lea njukčamánu gávccát beaivve. Dalle galggašii jođihit stáhtaráđi šloahtas.

  • Boazodoallofierpmádat elfápmoloktema vuostá

    Finnmárkku ja Davve-Romssa boazodoallit leat ásahan boazodoallofierpmádaga elfápmoloktema vuostá.

    – Dát lea fierpmádat daidda geat šaddet gillát ređđehusa elfápmo- ja industriijaloktema geažil, čuvge Per John Anti. Son lea okta dain gii lea fierpmádaga duogábealde.

    Borgemánu 8. beaivve jagis 2023 almmuhii ráđđehus áigomušaid lasihit elfápmo- ja industriijadoaimmaid Finnmárkkus. Muolkkuid elektrifiserema oktavuođas dárbbašuvvo eambbo elrávdnji guovllus.

    Samepolitihkkáriid bealis ledje garra reakšuvnnat áigomušaide. – Suorggahahtti, dajai sámediggeráđđelahttu Maja Kristine Jåma.

    – Dál leat 24 bieggaindustriijaprošeavtta boazodoalloguovlluin, maid mii dovdat. Šaddá roassun boazodollui jus oktage dáin čađahuvvo, váruha Anti.

    Duorastaga ja bearjadaga lágida Sámediggi boazodoalloseminára Álttás. Fáddán lea sisabahkkemat boazodoalloeatnamiin, ja mo dáid eastadit vai buoremusat gáhttešii boazoguohtumiid.

    Les på norsk

    Per John Anti
    Foto: EILIF ASLAKSEN / NRK