Hopp til innhold

Kan få Nordisk råds litteraturpris

Rawdna Carita Eira er en av de nominerte til Nordisk råds litteraturpris 2012.

Rawdna Carita Eira

Rawdna Carita Eira er den samiske kandidaten til Nordisk råds litteraturpris 2012.

Foto: Samuel Frode Grønmo / NRK

Eira er kandidaten fra det samiske språkområdet. Hun er nominert til Nordisk råds litteraturpris med boken «ruohta muzetbeallji ruohta (løp svartøre løp)».

«løp svartøre løp (ruohta muzetbeallji ruohta)» er en poetisk, bevegelig og billedsterk diktfortelling. Sentralt i fortellingen står forholdet mellom reinsdyret Svartøre og jenta som er diktenes jeg. Vi møter henne når hun som ung jente merker kalven i det kullsvarte øret, og gjennom diktene følger vi hennes liv og Svartøres, til dyret henger over slaktebordet. Det handler om kjærlighet og frihet, om det tette forholdet mellom menneske og natur, om å måtte gi slipp på noe som står en nær – og akseptere at det er slik livet er. Det handler om åpenhet og tilstedeværelse, og om å se kjærligheten som en kraft som forblir, selv om alt annet forandres.

Boken er trykt i to deler - på samisk og norsk.Gjendiktning til samisk ved: Rawdna Carita Eira og Heaika Hætta.

Prismottakeren utpekes på bedømmingskomiteens møte i Reykjavik våren 2012. Prisbeløpet utgjør 350 000 danske kroner.

De øvrige nominerte er:

Færøyene
Hanus Kamban
Gullgentan (Guldpigen)
Noveller, Mentunargrunnur Studentafelagsins, 2010
(Dansk oversettelse, Kirsten Brix)

Grønland
Tungutaq Larsen
Nittaallatut
Digtsamling, Forlaget Atuagkat, 2011

Åland
Leo Löthman
Transportflotte Speer
Roman, PQR-kultur, 2011

Norge
Øyvind Rimbereid
Jimmen
Et dikt, Gyldendal, 2011

Merethe Lindstrøm
Dager i stillhetens historie
Roman, Aschehoug forlag, 2011

Sverige
Katarina Frostenson
Flodtid
Diktsamling, Wahlström & Widstrand, 2011

Eva-Marie Liffner
Lacrimosa
Roman, Natur & Kultur, 2011

Finland
Gösta Ågren
I det stora hela
Diktsamling, Söderströms, 2011

Saila Susiluoto
Carmen
Dikter, Otava, 2010

Island
Bergsveinn Birgisson
Svar við bréfi Helgu (Svar på brev frå Helga)
Roman, Bjartur, 2010 (Norsk oversettelse Johannes Gjerdåker)

Gerður Kristný
Blóðhófnir (Blodhov)
Dikter, Mál og menning, 2010 (Svensk oversettelse John Swedenmark)

Danmark
Vibeke Grønfeldt
Livliner
Roman, Samleren, 2011

Janina Katz
Skrevet på polsk
Digte, Rosinante, 2011

Korte nyheter

  • Čavgejit gearggusvuođagáibádusaid Norggas

    Les på norsk.

    Heahtedilis berrejit dál olbmot ieža sáhttit birget ovtta olles vahku. Eiseválddiid ráva lea eanetgo duppal geardde guhkit go ovdal lea ávžžuhan, dieđiha NTB.

    Ráđđehus čavge gearggusvuođagáibádusaid earret eará borramuša, čázi, rádio ja vuosttašveahkkeneavvuid hárrái.

    Justiisa- ja gearggusvuođaministtar, Emilie Enger Mehl rávve maid ahte galggašii konto máŋgga iešguđetge báŋkkuin.

    – Sáhttá dáhpáhuvvat nu ahte okta báŋku fáhtehallá cyberfalleheapmái, nu ahte ii beasa ruđaid viežžat. Dalle sáhttá leat buorre jus leat ruđaid eará báŋkkuin. Seamma ákkaid geažil lea maid jierpmálaš ahte leat reaidaruđat, dadjá Mehl.

    Justis- og beredskapsminister. Emilie Enger Mehl.
    Foto: Eirik Hind Sveen / NRK
  • Einar Niemi oažžu St. Olava gudnemearka

    Les på norsk.

    Professor emeritus Einar Alfred Niemi, Čáhcesullos eret, lea nammaduvvon Riddárin 1. luohkkái Gonagaslaš Norgga St. Olava gudnemearkkas.

    – Dat lea stuorra gudni ja mun lean hui movttet, dadjá Niemi kvenaaviisii Ruijan Kaiku.

    Niemi lea 1989 rájes doaibman Norgga árktalaš universitehta historjáprofessorin. Son oažžu bálkkašumi iežas áŋgiruššama sámi ja kvena kultuvrra ovddas.

    Son lei miellahttu Duohtavuođa- ja seanadankommišuvnnas.

    Geigejupmi dáhpáhuvvá UiT Campusis Romssas geassemánu 5. beaivve.

    Professor Einar Niemi
    Foto: NRK
  • Heahtetelefovnna fáhkka boraspirehástalusaid várás

    Les på norsk.

    Geassemánu 1. b. rájes gitta čakčamánu 8. b. rádjai vástida Romssa ja Finnmárkku Stáhtahálddašeaddji gažaldagaide jus fáhkka šaddá dárbu ásahit vaháteastadeaddji doaimmaid dahje boraspiriid jávkadit.

    Heahtetelefovdna lea fáhkka boraspireáššiid várás, ja doppe oažžu vástádusa maid olggobealde kantuvraáiggi mánnodagas sotnabeaivái.