Hopp til innhold

Ii vuorut Sámedikki birasseminára

Erik Solheim manná baicca Duiskii konferánsii biomáŋggabealát konvenšuvnna birra.

Erik Solheim
Foto: Sigurdsøn, Bjørn / SCANPIX

Boahtte gaskavahku lágida Norgga Sámediggi dálkkádatseminára.

Dohko ledje bovden maiddái birasgáhttenministara Erik Solheima. Muhto ministtar ii vuorut boahtit, iige oktage su politihkalaš mielbargiin ge boađe. Norgga Sámiid Riikkasearvvi parlamentáralaš jođiheaddji Aili Keskitalo moaitá danne birasgáhttendepartemeantta:

Korte nyheter

  • NAV: Buozalmasjávkan lassána psyhkalaš gillámušaid geažil

    Les på norsk.

    Ođđa logut NAV:as čájehit ahte doavttirdieđihuvvon jávkan psyhkalaš gillámušaid geažil lassánii vuosttáš oasis 2024:is. Erenoamážiid nuoraid gaskkas, 30 proseantta 25-29 jahkásaččaid jávkamis lea psyhkalaš gillámušaid geažil.

    – Buozalmasjávkan psyhkalaš gillámušaid geažil lea veahážiid mielde lassánan 2005 rájes, muhto daid maŋemus jagiid mii leat oaidnán stuora lassáneami. 2019:i rájes lea buozalmasjávkan psyhkalaš gillámušaiguin lassánan 44 proseanttain, dadjá bargo- ja čálgodirektevra Hans Christian Holte.

    Dat lea maid diagnosajoavku mas buozalmasjávkan gaskamearálaččat bistá guhkimus, ja lassáneapmi olbmuin dain buozalmasjávkandiagnosain váikkuha danin buohcanjávkamii olu ja guhkes áigái.

  • Nav: Sykefravær grunnet psykiske lidelser øker

    Nye tall fra Nav viser at legemeldte fravær med psykiske lidelser økte i første del av 2024. Spesielt blant de unge, hvor 30 prosent av fraværet til 25-29 åringene skyldes psykiske lidelser.

    – Sykefravær grunnet psykiske lidelser har økt gradvis helt siden 2005, men de siste årene har vi sett en brattere stigning. Siden 2019 har sykefravær med psykiske lidelser økt med 44 prosent, sier sier arbeids- og velferdsdirektør Hans Christian Holte.

    Sykefravær med psykiske lidelser er diagnosegruppen med lengst gjennomsnittlig varighet, og økning i antall personer med disse sykefraværsdiagnosene påvirker derfor sykefraværet i lang tid og i stor grad.

  • ÁDI: Alimus iešsorbmenlohku 1988 rájes

    Les på norsk.

    Jápminlogut iešsorbmen-, alkohola- ja gárrenmirkkuid geažil lea hirbmadit lassánan diibmá.

    Dát boahtá ovdan Álbmotdearvvašvuođainstituhta (ÁDI) ođđa raporttas.

    2023:s registrerejuvvojedje 693 iešsorbmema, 70 eanet go 2022:is. Dušše 1988:s leat registrerejuvvon eanet iešsorbmemat.

    – Dat alla lohku 2023:is laktása dan trendii mii álggii ovdal pandemiija go iešsorbmenlogut lassánedje, dadjá ÁDI Jápmingártenregistara váldodoavttir Marianne Strøm.

    Leat eanet dievdoolbmot go nissonolbmot geat sorbmejit iežaset. Diibmá ledje 71 proseanta iešsoardimiin dievdduid gaskkas, nugo lea leamaš ovddit jagiid ge.

    Jápminlogut narkotihka geažil, maiddai gohčoduvvo badjel gierdanmeari, lea maid alla dásis. Jápminárkaregistara logut čájehit ahte 2023:s ledje 363 jápmima narkotihka geažil, mii lea alimus lohku 2021 rájes.