Hopp til innhold

Kvinne i ny bok om seksuelle overgrep: – Jeg ble voldtatt

"Siden jeg var beruset, så klarte jeg ikke å kjempe imot voldtekten, og han var også mye større og sterkere enn meg. Jeg klarte ikke å gjøre noe."

Bilde fra boka "dievddut - på tide å bli et menneske"

Bilde fra boka.

Foto: Fra boka "dievddut - på tide å bli et menneske"

Kvinnen som forteller dette, anmeldte aldri voldtekten. Historien er gjengitt i boka "dievddut - på tide å bli et menneske".

I dag gir mannsforeningen "Dievddut" i Kautokeino ut boka, og i neste uke sendes den ut til alle husstander i Karasjok og Kautokeino.

– Vi ønsker å gjøre flest mulig klar over hvor grensene går. Dessverre er seksuelle overgrep ganske vanlige hendelser i dag, forteller Aslak Mikal Mienna til NRK.

Aslak Mikal Mienna

Aslak Mikal Mienna.

Foto: Eilif Aslaksen / NRK

Han er leder i mannsforeningen.

Vil hjelpe, ikke dømme

I 2005 og 2006 kom Kautokeino-samfunnet i fokus på grunn av seksuelle overgrep begått av voksne menn mot jenter og barn under 16 år. Flere menn ble dømt for disse.

I etterkant ble mannsforeningen "Dievddut" stiftet for å gjøre noe med dette samfunnsproblemet. En del av arbeidet er utgivelse av boka.

– Med boka prøver vi å gi en forståelse av hva seksuelle overgrep er og hvilke konsekvenser det kan gi. Bokas formål er å forklare og hjelpe, og ikke å dømme, forklarer Mienna.

I bok blir det lagt fokus på hva krenkelser er, hva som er seksuelle overgrep og hvor personer som utsettes for dette, kan få hjelp. Både lensmann Anette Smuk Buljo i Kautokeino og tidligere politimester Arild Aaserød i Vest-Finnmark i Kautokeino forteller om overgrepene.

"Jeg følte skam"

Tre anonyme kvinner forteller også om sine hendelser i boka. En av disse er en kvinne som ble voldtatt på sitt eget hotellrom.

"Neste dag, da jeg så ham igjen, skjemtes jeg for å si noe til ham, og han snakket heller ikke med meg. Jeg følte skam over det som hadde hendt, og turte ikke fortelle det til noen. Jeg har mange ganger etterpå tenkt på det som hendte da, men jeg har ikke turt å gjøre noe. Jeg vet at det var voldtekt."

– Ingen av disse hendelsene som framkommer i boka, er anmeldt til politiet. Erfaringene viser at mindre enn fem prosent av slike episoder anmeldes, og enda færre blir pådømt, sier Aslak Mikal Mienna til NRK.

– Bagatelliserer overgrep

I boka fokuseres det også på at mange velger å tie om overgrepene:

"Folk flest synes at overgrep er galt, og de aller aller fleste kan enes om at seksuell trakassering, seksualisert vold og voldtekt mot barn, jenter eller kvinner ikke er akseptabelt. Men likevel er det mange som velger å holde munn og ikke tar avstand fra slike alvorlige problemer.

Man kan endog høre argumenter som bagatelliserer slike overgrep og kanskje legger ansvaret over på den som det er begått overgrep mot. ”Kautokeino er ikke verre enn andre steder” eller ”men hun oppførte seg jo slik og sånn” er for oss absurde argumenter og holdninger. Det eneste utgangspunktet må være at ett overgrep er ett overgrep for mye. Det er viktig å presisere at det IKKE er den som opplever seksuelle overgrep på kroppen som skal føle skyld og skam. Det er overgriperen som naturligvis har skyld i dette og burde skamme seg over sin krenkende oppførsel."

Korte nyheter

  • Oaivvilda ságastallan internáhtaid birra lea menddo ovttalágan

    Skuvlainternáhtaid eallin maŋŋil soađi lea šaddan gillámušhistorjá. Dan oaivvilda okta Davvi-Norgga eanemus dovddus servodatkritihkkáriin, gii ieš lea orron internáhtas bajásšattadettiin.

    – Ii olmmoš sáhte čállit movttegis historjjá. Galgat gávdnat surgadisvuođa ja eanemus lági mielde muitalit bahávuođa birra mii dáhpáhuvai internáhtain, dadjá Odd Mathis Hætta.

    Ovddeš vuosttašamanueansa ássá Álttás, muhto lea eret Siebes gilážis Guovdageainnu suohkanis. Son lea ieš ássan internáhtas Guovdageainnus 50-logus.

    Dál su suhtada almmolaš muitalus skuvlainternáhtaid eallima birra maŋŋel soađi. Su oainnu mielde lea šaddan eanaš muitalus givssideami ja vearredaguid birra.

    – Dat gal ii doala deaivása. Mánát ohppe sosialiseret ja besse oahpásnuvvat eará giliid mánáiguin. Ollugat čatne ustitvuođa eallináigái, dadjá Hætta.

    – Dat lei olu oahpaheddjiid duohken mo oahppiid áigodat internáhtain lei, njulgestága, lohká sosialantropologa ja ovddeš Duohtavuođa- ja seanadankommišuvnna lahttu, Ivar Bjørklund.

    Son oaivvilda ahte dat mii dáhpáhuvai internáhtain maŋŋel soađi, lei hui ollu dan duohken makkár jurdagat oahpaheddjiin ledje.

    Go vel dáruiduhttin ii lean ge šat nu čielga áigumuš, de ain ledje sii geat doaimmahedje dan.

    – Nu ožžo oahppit hui iešguđetlágán vásáhusaid. Muhtun buorit ja muhtun heajos, lohká son.

    Ivar Bjørklund lea ovtta oaivilis ahte dat mii lei positiiva dáruiduhttima doaimmain, lei ahte ollu mánát ožžo oahpu.

    Muhto: – Haddi dan oahppus lei sin gielalaš ja kultuvrralaš duogáš. Dát lea mii gieđahallojuvvo kommišuvdnaraporttas ja mii lei Stuorradikki mandáhtta.

    Su mielas galggašii lea váttis oaidnit mo dáruiduhttin lei riggodahkan sámi mánáide.

    – Tragedia lei ahte Norgga politihkkárat eai sáhttán govahallat ahte skuvlavázzin ja čálgoburiide searvan livččii sáhttán dáhpáhuvvat sámi ja kvena kulturvuođu eretváldima haga.

    Loga ášši dárogillii:

  • Sámi muséa Siida lea jagi eurohpalaš muséa

    Bálkkášupmi man «European museum of the year Awards» juohká, vuittii Siida muséa Anáris.

    Jury čállá earet eará ahte «musea lea čájehan earenoamášvuođa dan rabas, searvvaheaddji searvadahttinproseassas, mii buktá ođđa vejolašvuođaid sihke sámi álbmogii ja viidát álbmogii čatnat vássánáiggi ja dálááiggi oktii.

    Dohkkehettiin iežaset vuoigatvuođa eaiggáduššat álgoálbmogiid eatnamiid juridihkalaš dásis ja Sámi parlameanttaid kultuvrralaš iešmearrideami gaskaoapmin, de musea maid nanne viidábut digaštallamiid das mo álgoálbmogat, sihke Eurohpás ja máilmmiviidosaččat, galget divodit eatnamiid. Musea lea beaktilis veahkki das ahte olbmot besset áddet kultuvrralaš dialoga ja álgoálbmogiid rolla ođđaáigásaš dáhpáhusain, ja seammás viiddida gussiid máhtu ja ipmárdusa álgoálbmogiid servodatlaš čuolmmaid birra.»

    Sámi musea Siida lea Suoma beali sámiid našuvnnalaš musea, áidna dohkkehuvvon eamiálbmotkultuvra Eurohpás.

    Dát lea áidna musea Suomas mii aktiivvalaččat čohkke Sámi kulturárbbi dainna lágiin ahte seailluha, suodjala ja čájeha Sámi konkrehtalaš ja ii-materiálalaš kulturárbbi ja čađaha čoakkáldagaide vuođđuduvvi dutkama.

    Siida museum, Finland
    Foto: Ilkka Vayryneninfo / Siida sámi museum
  • 57 duššan dulvái Brasilas, 70.000 báhtareamin

    Garra arvvit Lulli-Brasila Rio Grande do Sul guovllus lea dahkan ahte 57 olbmo leat duššan, ja máŋggas leat jávkosis

    Nu čállá NTB.

    Siviilasuodjalus Brasiilas dajai bearjadaga ahte arvvit duššadit gávpogiid ja leat bággen duháhiid vuolgit ruovttuineaset.

    Guovllus maid ásset eamiálbmogat, geaidda maid čuohcá garrasit, čállá AP.

    Dát lea njealját jápmadulvi Brasilas jagis, maŋŋil dulvadeami suoidnemánus, čakčamánus ja skábmamánus 2023 ja dat godttii oktiibuot 75 olbmo.

    Brasiila geologiijadoaimmahat muitala ahte dát lea vearrámus dulvi man sii leat registreren goassige.

    Muhtun gávpogiin lei čáhci alimus dásis dan rájes go registreremat álge measta 150 jagi dás ovdal, čállá lágádus.

    A highway is partially submerged by flood waters caused by heavy rains, in Porto Alegre, Rio Grande do Sul state, Brazil, Friday, May 3, 2024.
    Foto: Carlos Macedo / AP Photo