Hopp til innhold

Dutki: – Bihtánsámegiela sáhttá ealáskahttit

Dál eai leat šat go sullii 40 - 50 olbmo geat hupmet bihtánsámegiela ja dušše moattis dáin ásset Norggas. Dattet ge jáhkket dutkiid leat vejolaš ealskahttit giela.

 Joshua Wilbur

Joshua Wilbur lea fargga logi jagi dutkan ja kárten bihtánsámegiela dili.

Foto: Privat

– Giellalávgumiid, ođđa oahpponeavvuid ja áŋgiris rávisolbmuid bokte lea vejolaš oažžut eanet olbmuid hupmagoahtit bihtánsámegiela Norggas ge, lohká dutki Joshua Wilbur.

Son lea 2008 rájes dutkan bihtánsámegiela. Wilbur ii loga leat álki áibbas dárkilis logu addit das man gallis dál máhttet giela, go muhtumat maid áddejit giela, vaikko eai arvva nu olu hupmat giela. Lea oalle čielggas goit ahte Norgga bealde lea giella measta jávkan eatnigiellan.

Ohppet julev ja lullisámiin

Stig Morten Kristensen har tro på at alle samiske språk i regionen blir en del av det nye språksente

Stig Morten Kristensen lea Bihtánsámi guovddáža, Duoddara Raffe, beaivválaš jođiheaddji.

Foto: Sander Andersen / NRK

Moadde jagi dassái leat maid gielladutkit einnostan ahte bihtánsámegiella oalát jávká.

Bihtánsámi guovddáža beaivválaš jođiheaddji, Stig Morten Kristensen, dattetge oaivvilda, nugo Wilbur, ahte giela ain lea vejolaš seailluhit.

– Mii geat bargat dáinna gielain beaivválaččat dovdat bihtánsámiin nana beroštumi juoga dahkat, vai giella ealáskivčče, lohká Kristensen.

Sii leat maid oahppan olu das movt julev ja lullisámit nannejit iežaset gielaid

– Earret eará leat sii oaidnán ahte lullisámegielat vánhemat, geat ieža leat rávisolmmožin oahppagoahtán giela, leat nákcen iežaset mánáide oahpahit lullisámegiela, čilge Wilbur.

Pitesamisk ordbok

Bihtánsámi ja Ruoŧa sátnegirji ilmmai diibmá. Dán lohket giellaáŋgirdeaddjit ávkkálaš giela seailluheamis, muhto ohcalit lasi oahpponeavvuid bihtánsámegillii.

Foto: Sander Andersen / NRK

Sávvet oahpponeavvuid

Ovdal juovllaid ilmmai bihtánsámi sátnegirji, mii lea dehálaš sidjiide geat dál livčče oahppamin giela.

Wilbur ja Kristensen sávvaba ahte eiseválddit ge vuoruhivčče bihtánsámi oahpponeavvuid ráhkadeami.

– Bihtánsámiin lea dáhttu ealáskahttit giela, ja dalle livčče vuogas jos juobe veahá oahpponeavvut ráhkaduvvojit bihtánsámegillii ge, lohká Kristensen.

Pitesamisk område - Kilde: A grammar of Pite Saami, Joshua Wilbur, 2014

Kárta mii čájeha bihtánsámi guovllu. (Kárta lea girjjis «A grammar of Pite Saami», Joshua Wilbur, 2014)

Foto: Simon Piera Paulsen / NRK

Korte nyheter

  • Dronning Sonja om kommisjonsrapporten: – Det er mitt håp at vi vil lytte med ønske om å forstå

    Torsdag la Sannhets- og forsoningskommisjonen fram sin rapport om statens fornorsking av samer, kvener og skogfinner.

    Mens det så langt har vært få kommentarer til rapporten fra øverste myndigheter, benyttet Dronning Sonja anledningen til å dele sine tanker om rapporten under kongeparets reise i Nord-Norge.

    – Det er mitt håp at den nylig fremlagte rapporten om fornorskningen overfor samer, kvener og skogfinner vil gjøre noe positivt med oss. At vi vil lytte, med et ønske om å forstå, og lære av historiene som fortelles i den.

    Slik at vi sammen kan gå videre – litt klokere og ydmyke i møte med den fryktelige uretten som ble begått over så lang tid. Det er et felles ansvar for oss alle.

    Det sa dronning Sonja fra talerstolen i Hattfjelldal eller Aarborte, som kommunen heter på sørsamisk.

    Kongeparet er på fylkestur i Nordland og skal besøke seks kommuner: Hemnes, Hattfjelldal, Leirfjord, Vevelstad, Sømna og Bindal.

    Under talen sin løftet Dronningen også frem den samiske pioneerkvinnen Elsa Laula Renberg, som har røtter i Hattfjelldal.

    På kongehusets offisielle nettside deles også bilder fra kongeparets reise i Nord-Norge (kongehuset.no). Fylkesturen avsluttes i Bindal på torsdag.

    KONGEPARET - Hattfjelldal
    Foto: Lars-Petter Kalkenberg / NRK
  • Guovdageainnu gieldda oažžu 5,5 miljovnna ruvnnu fylkkagielddas

    – Mii illudat go nuppástuhttinbarggu leat olahan buriid bohtosiid oanehis áiggis, čállá Romssa ja Finnmárkku fylkkaráđđi, ealáhus, plána, kultuvra ja biras, Marlene Bråthen (Gb), preassadieđáhusas.

    Guovdageainnu gieldda oaččui formálalaš nuppástuhttinstáhtusa guovvamánus 2019:s go gielddas lei duođalaš dilli, sihke ealáhusaid ja servodaga dáfus.

    Gielda oažžu dál 5,5 miljovnna ruvnno 2023:s joatkit nuppástuhttinbarggu maid leat čađaheamen. Gieldda sáhttá fas ohcat doarjaga 2024, ja nuppástuhttinprográmma bistá 2035 lohppii.

    Fylkkaráđđi juolluda maid gildii doarjaga ásahit ja ovddidit gielddalaš dearvvašvuođa-, oahppan- ja hálddašanfálaldagaid dán jagi.

    Doarjja lea 427.813 ruvnnu.

    Les på norsk.

    Fylkesråd for næring, plan, kultur og miljø, Marlene Berntsen Bråthen (Sp)
    Foto: Sunniva Tønsberg Gaski / TFFK
  • Kautokeino får 5,5 millioner fra fylkeskommunen

    – Det er med glede vi opplever at omstillingsarbeidet i Kautokeino har oppnådd meget gode resultater på kort tid, sier fylkesråd for næring, plan, kultur og miljø, Marlene Bråthen (Sp), i en pressemelding fra Troms og Finnmark fylkeskommune.

    Kautokeino kommune fikk formelt omstillingsstatus februar 2019 på grunn av at kommunen var i en svært alvorlig situasjon, både nærings- og samfunnsmessig.

    Kommunen får nå 5,5 millioner kroner i 2023 for å fortsette omstillingsarbeidet som de er i gang med.

    Kautokeino kommune kan søke på tilskuddet igjen i 2024.

    Omstillingsprogrammet varer ut 2025.

    Fylkesrådet bevilger også kommunen et tilskudd til etablering og utvikling av kommunale frisklivs, lærings og mestringstilbud for 2023.

    Dette tilskuddet er på 427.813 kroner.

    Fylkesråd for næring, plan, kultur og miljø, Marlene Berntsen Bråthen (Sp)
    Foto: Sunniva Tønsberg Gaski / TFFK