Hopp til innhold

16-jahkásaš gánda váldun gitta

Muhtin 16-jahkásaš gánda váldui gitta Hámmárfeasttas go vávje gándda hálddus lei hášša. Gánda dovddastii geavaheamis hášša ja politiijat gávdne vihtta grámma hášša. Gánda váldui gitta go ledje ožžon cavgilemiid.

Korte nyheter

  • Ollugat háliidit bargagoahttit bieggafámuin Finnmárkkus- elfápmoneahtta gáržžida doaimmaid

    Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtta, NVE lea ožžon dieđu 21 ođđa bieggafápmoprošeavttas, muhto elfápmooktavuohta Finnmárkkus lea beare unni ja nu ii sáhte NVE dohkkehit buot prošeavttaid.

    Ovdal geassemánu galgga NVE geargan geahččat prošeaktaárvalusaid, de mearridit makkár prošeavttaiguin galget viidásabbot bargat.

    Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtta háliida prošeavttaid maid báikkálaččat dohkkehit ja nu unnán riidu badjeealáhusain go vejolaš.

    – Jos gielddat eai dohkket ja dáhtu prošeavttaid de eat bargagoađe konsešuvnnaiguin, lohká NVE ossodatdirektevra Inga Katrine Johansen Norberg.

    NVE maid gáibida dokumentašuvnna sis geat ohcet bieggafápmoprošeavttain álgit, ahte bádjeealáhusain leat gulahallan dahje váldán mielde ságastallamii doaimmaid hárrái.

    – Dát lea diehttu sidjiide geain lea dáhttu bieggafápmoprošeavttain álggahit ahte badjeealáhusain gulahallet jo álggu rájes, čilge Norberg, nu lea ge sis dáhttu gávnnahit makkár prošeavttain lea unnimusat váikkuhusat earáide ja varra nu gávdnat daid buoremus prošeavttaid maid.

    Almmuhan prošeavttaid

    Duorastaga de almmuha NVE makkár prošeavttat sidjiide lea almmuhuvvon, go dát lea oassi plánas čuovvulit ráđđehusa áigumuš Finnmárkkus nannet elfápmo- ja industriijaovdánahttima.

    Ovdal cuoŋománu 22. beaivve galge vejolaš huksejeaddjit dieđihan sin prošeavttaid. Nu leat 21 ođđa dieđáhusa bieggafápmohuksemiid birra boahtá, okta diehtu čáhcefámu viiddideames Álttás ja dasa lassin njeallja bieggafápmoášši maid jo leat gieđahallamin. Nu leat oktiibuot 26 ášši maid NVE galgga geahččat.

    Oktiibuot de lea dáid prošeavttain dárbu olu elrávdnjái, árvvoštallet 10.800 megawatt dahje 10,8 TW geavahit dáid prošeavttain

    – Jos galgga veaháš čilget man olu dát lea de sáhttá álkit čilget ahte olles Finnmárkkus lea dál bidjon elrávdnji 244 megawatt ovddas, čilge NVE koordináhtor Anette Sandvand-Dahlene.

    Badjeealáhusas ballet olu barggu šaddat visot dáid ođđa bieggafápmoohcamiin. Badjealmmái Magne Ballovara lohká muhtin orohagain šaddat olu bargu go leat olu ohcamat seamma guovlluide.

    Vindkraftanlegg ved Kjøllefjord i Lebesby kommune
    Foto: Allan Klo / NRK
  • Kartverket snur – Oslove godkjent som Oslos samiske navn

    Etter et par måneder med forvirring om hvorvidt hovedstadens samiske navn var lovlig eller ikke, har Kartverket kommet til at Oslove godkjennes for offentlig bruk.

    – Det var en misforståelse fra vår side, og det beklager vi, sier Kartverkets seksjonssjef for stedsnavn, Helge Dønvold.

    Like før jul vedtok bystyret at det samiske stedsnavnet på Oslo skal være Oslove.

    I januar fikk kommunen seg en overraskelse når Kartverket ga beskjed om at navnet ikke var godkjent for offentlig bruk. Etter samtaler med samisk stedsnavntjeneste, kom de til at kommunen har fulgt regelverket.

    Oslo vil nå vise fram byens samiske navn.

    – Jeg er veldig glad for at vi fikk det til, og at vi fikk formelt godkjent samisk navn på Oslo. Oslo er hovedstad for alle, også for samer som bor her og ellers i Norge, sier byrådsleder Eirik Lae Solberg.

    På kommunens nettsider vil byens logo vises med det samiske navnet. I tillegg til skilting, vurderes det fortløpende hvordan navnet ellers skal synliggjøres.

    Oslove er det sørsamiske ordet for Oslo. Ordet uttales på samme måte som det skrives, med ordlyd som «juletre».

    At Oslo skal få et samisk navn er en sak som har blitt jobbet med i mange år.

    Samisk navn på Oslo. Skiltet er på Samisk hus i Oslo.
    Foto: Terje Haugnes / NRK
  • Vaššifalleheapmi sámi čájáhusa vuostta

    Mannan vahkkoloahpa vihahuvvui sámi čájáhus «Colors of Colonialism» Stockholmmas. Juo beaivvi maŋŋá leai soames sárggodan vašálaš áitagiid čájáhusplakáhtaide, čállá SVT Sápmi.

    – Lei balddehahtti ja hui unohas, dadjá Emma Göransson, dáiddalaš jođiheaddji Aerpies.

    Earret iežá leai saomes málen oaiveskálžžu ja čállán «Brigand» alit-fiskes teavsttain. «Brigand»-sátni mearkkaša sullii bandihttajoavku ja lea rasisttalaš sátni.

    Dáhpáhus lea almmuhuvvon politiijaide.

    Emma Göransson og vandalisert utstillingsplakat i Stockholm
    Foto: SVT / Ođđasat