Hopp til innhold

Norske brystkreftpasientar får «revolusjonerande medisin»

Kreftmedisinen Perjeta er godkjent for bruk ved norske sjukehus. – Vi jublar, men ikkje utan ein viss bismak, seier leiar i Brystkreftforeningen, Marit Røyneberg.

Perjeta - medisin mot brystkreft.

Perjeta – ein svært effektiv medisin mot visse former for brystkreft, er godkjent for bruk ved norske sjukehus.

Foto: Ap

«Beslutningsforum for nye metoder» sa på eit møte i ettermiddag ja til avtalen med legemiddelfirmaet Roche, som produserer Perjeta.

– Eg er svært glad for at vi no kan tilby norske kvinner dette kreftlegemiddelet. Vi har ynskt å få til ein avtale for å kunne ta legemiddelet i bruk, og no har vi klart det. Eg beklagar overfor kvinnene som har måtta venta, og eg strekar under at dette ikkje har vore ein situasjon vi har ynskt, seier leiar for «Beslutningsforum for nye metodar», Lars Vorland.

Lange forhandlingar

Marit Røyneberg

Marit Røyneberg i Brystkreftforeningen er glad for at Perjeta er godkjent for bruk i Noreg.

Foto: Brystkreftforeningen

Det har vore lange forhandlingar mellom helseregionane og Roche. Frå norsk side har det vore klart at prisen Roche kravde var for høg, men no er det semje om ein avtale der prisen er redusert.

– Vi har alltid vore klare på at legemiddelet Perjeta måtte bli godkjent også i Noreg. Dette er ein medisinsk revolusjon innan brystkreft, seier dagleg leiar i Brystkreftforeningen, Marit Røyneberg.

Ho minner om at det i Europa berre er Noreg og Portugal som ikkje har teke legemiddelet i bruk, og det har foreininga kritisert.

Kritisk til tidsbruken

– Vi har kritisert tidsbruken for å få Perjeta godkjent. På vegner av alle brystkreftpasientar og pårørande er vi letta og glade for at behandlinga no kn starte. Dessverre er verdfull tid alt gått tapt, og dette må vi lære av, slik at innføring av nye legemiddel ikkje tek så lang tid, seier Røyneberg.

HO meiner Perjeta er eit skremmande eksempel på ein byråkratisk- og tidkrevjande prosess, der både styresmaktene og leverandøren har eit felles ansvar.

Lars Vorland, direktør i Helse Nord

Lars Vorland, leiar for «Beslutningsforum for nye metodar», seier seg lei for at prosessen har teke så lang tid.

Foto: Barbro Andersen

Perjeta gir alvorleg sjuke kvinner i snitt 15,6 månader lenger levetid, men halvparten lever fem år eller endå lenger, viser Cleopatrstudien.

Hemmeleghald

Perjeta blir gitt til kvinner med undergruppe HER 2-positiv brystkreft, som gir fjernspreiing. Rundt 100 kvinner her i landet blir ramma av denne kreftforma kvart år.

Lars Vorland fortel at det har vore krevjande forhandlingar, som har handla om meir enn pris.

– Ein større del av denne avtalen er hemmeleg enn det norske helsestyresmakter prinsipielt ynskjer. Vi ynskjer å vere så opne som mogleg om tenestene vi tilbyr. Det har vore utfordrande i denne saka, og vi vil, trass for at vi har sagt ja til denne avtalen, halde fram arbeidet med mest mogleg openheit i framtida, seier Lars Vorland.

Sluppet opp for kreftmedisin

AKTUELT NÅ