Loga sámegillii (lenke til samisk tekst)
At enkeltpersoner kan ha stemt og påvirket sametingsvalget uten å ha rett til det er i seg selv alvorlig. Men at tillitsvalgte i et norsk parti, Frp, har mobilisert partifeller som ikke er samer til å stemme og stille til sametingsvalg ryster.
Frp sentralt svarer via e-post at Frp forholder seg til de gjeldende reglene, og at det ikke er opp til Frp å kontrollere den enkeltes identitetsfølelse. At sentrale tillitsvalgte har oppfordret folk som ikke er samer til å melde seg inn i samemanntallet velger Frp å ikke kommentere.
Fremskrittspartiet ønsker å legge ned samenes folkevalgte organ, Sametinget, som skal være samenes stemme i norsk offentlighet.
De 39 sametingsrepresentantene møtes jevnlig for å diskutere og forhandle frem de beste løsningene for samisk fremtid og som urfolk i Norge. Forrige uke besluttet blant annet sametinget at samiskspråklige barnehageplasser skal bli gratis i Norge for å motivere flere foreldre til å velge samisk språkopplæring til barna.
Samemanntallet er selve grunnmuren til Sametinget. Kun de som selv melder seg inn i manntallet og oppfyller kriteriene, kan ta del i det samiske demokratiet og påvirke den samepolitiske retningen i Sametinget.
Å anse seg som same er en av de viktigste kriteriene til valgmanntallet. At flere fra Frp har meldt seg inn i manntallet uten å oppfylle kriteriet rokker ved selve fundamentet til Sametinget. Kan vi nå være trygge på at sametinget faktisk representerer samer?
Sametinget har en jobb å gjøre.
Frem til nå har det vært viktig at så mange som mulig tar del i det samiske demokratiet og melder seg inn i Sametingets valgmanntall. Legitimiteten og betydningen til Sametinget har økt i takt med økningen av antall samer som slutter opp om sametingsvalget.
Fra Sametingets opprettelse i 1989 og til i dag, har valgmanntallet økt fra 5.000 innmeldte til 20.000.
Og Sametinget er blitt stadig viktigere. I dag må myndighetene konsultere sametinget i alle saker som berører samer.
Kommuner, fylkeskommuner og statlige myndigheter har en konsultasjonsplikt. Det betyr at de ikke bare skal forhøre seg med Sametinget, men forsøke å oppnå enighet med samenes folkevalgte organ og samiske interesser før vedtak blir fattet.
Statlige myndigheter konsulterer Sametinget bl.a. før fiskekvoter blir fastsatt, før den årlige reindriftsavtalen blir besluttet og en rekke andre saker som berører samer.
Fra 2021 ble dette også en plikt for kommuner og fylkeskommuner. Kommuner må derfor nå forsøke å oppnå enighet med Sametinget og samiske interesser før avgjørelser om vindmøller, gruvedrift eller lakseoppdrett tas.
Sametinget har reell innflytelse. Med større innflytelse og makt øker også interessen for Sametinget. Det vil i seg selv gjøre at flere engasjeres i samepolitiske spørsmål og ser behovet for å melde seg inn i Sametingets valgmanntall. Om man er for eller imot vindkraft, gruvedrift eller gratis samisk barnehage.
Det bør ikke overraske at folk har politiske motiver for å melde seg inn i Sametingets valgmanntall. Å avgi stemme ved ethvert valg må kunne ses på som et politisk motiv.
Men de som ikke anser seg som samer, har ingen lovbestemt rett til å ha en samisk stemme verken ved sametingsvalget eller i samfunnet ellers.
Det må både Frp og Sametinget ta på alvor.
Sametinget er ansvarlig for at gjennomføringen av sametingsvalget skjer på en sikker og korrekt måte. Det gjelder i særdeleshet kontroll av valgmanntallet.
Nå har Sametinget varslet gransking av eget valgmanntall. Hva granskingen vil avdekke gjenstår å se, men det er ingen tvil om at det blir nødvendig med endringer.
For det er åpenbart at sametinget ikke har gode nok kontrollrutiner på innskrivingene til valgmanntallet. Med manglende kontroll bidrar Sametinget til å svekke legitimiteten og troverdigheten til eget parlament.
Frp og alle andre partier som stiller til sametingsvalget, har et ansvar for å hegne om det samiske demokratiet. Norske partier bør i særdeleshet kjenne på ansvaret om å være tydelig i mobiliseringen til valget; kun samer kan og skal stemme ved sametingsvalget.
Det er viktig at så mange som mulig tar del i det samiske demokratiet, og bruker sin stemme. Men det er avgjørende at det faktisk er samer som slutter opp om sametinget. Parlamentet må representere samefolket og ingen andre.
Et sameting som ikke er en klar samisk stemme, vil miste sin stemme.
__________________________________________________________
Sámi geađgejuolgi luoddanišgođii
Dušše sámit sáhttet ja galget jienastit sámediggeválggain. Juoga eará lea bilideaddjin.
Mona Solbakk, NRK Sámi politihkalaš kommentáhtor čállán
Dat ahte ovttaskasolbmot sáhttet leat jienastan ja váikkuhan sámediggeválggain vaikko sis ii leat dasa vuoigatvuohta, lea iešalddes duođalaš. Muhto go Norgga bellodaga, ovddádusbellodaga luohttámušolbmot leat dáhtton bellodatustibiid, geat eai leat sápmelaččat, jienastit ja searvat sámediggeválggaide, de lea dat balddihahtti.
Ovddádusbellodat guovddášlaččat vástida e-poastta bokte ahte bellodat čuovvu dálá njuolggadusaid, ja ii leat sin bargu dárkkistit mo guđesge lea identitehtadovdu. Dan ahte guovddáš luohttámušolbmot leat hásttuhan olbmuid dieđihit iežaset sámi jienastuslohku, dasa ii dáhto Ovddádusbellodat dadjat maidege.
Ovddádusbellodat háliidivččii heaittihit sámi álbmotválljen orgána. Sámediggi mii galgá leat sámi jietna Norgga almmolašvuođas.
Sámedikki 39 áirasa deaivvadit jeavddálaččat digaštallat ja šiehtadallat daid buoremus čovdosiid sámi boahtte áigái eamiálbmogin Norggas. Mannan vahkus mearridii Sámediggi ee. ahte sámegiel mánáidgárdesajit šaddet nuvttá Norggas movttiidahttiin dihtii sámi vánhemiid válljet sámegillii oahpahit mánáid.
Sámi jienastuslohku lea Sámedikki geađgejuolgi. Dušše sii geat dieđihit jienastuslohkui ja ollašuhttet eavttuid, sáhttet váldit oasi sámi demokratiijii ja nu váikkuhit man guvlui sámedikki politihkka galgá mannat.
Ahte leat sápmelaš, dat lea okta dain deháleamos eavttuin jienastuslohkui. Go Ovddádusbellodagas leat olbmot dieđihan iežaset jienastuslohkui deavddekeahttá eavttuid, de dat luddegoahtá Sámedikki geađgejuolggi. Sáhttit go šat luohttit dasa ahte sámediggi duođai ovddasta sápmelaččaid?
Sámedikkis lea garra bargu vuordagis.
Dássážii lea leamaš dehálaš ahte nu olus go vejolaš oassálastet sámi demokratiijas ja ahte dieđihit iežaset sámedikki jienastuslohkui. Sámedikki legitimitehta ja dehálašvuohta lea sturron ja nanusmuvvan dan mielde man olu sápmelaččat servet sámediggeválggaide.
Dan rájes go sámediggi ásahuvvui 1989:s gitta dássážii, de lea jienastuslohku sturron 5000 olbmos 20.000 olbmui.
Ja Sámediggi šaddá deháleabbo ahte deháleabbo. Dál fertejit eiseválddit ráđđádallat Sámedikkiin buot sápmelaččaide guoskevaš áššiin. Gielddat, fylkkagielddat ja stáhta eiseválddiin leat ráđđádallangeatnegasvuohta. Dat ii mearkkaš dušše dan ahte gulaskuddat sámedikkiin, muhto maiddái boahtit ovtta oaivilii sápmelaččaid álbmotválljen orgánain ja sámi beroštumiiguin ovdalgo mearrádusat dahkkojit.
Stáhta eiseválddit ráđđádallet sámedikkiin ee. ovdalgo guolástanearit mearriduvvojit, ovdalgo jahkásaš boazodoallošiehtadus mearriduvvo ja olu eará áššiid hárrái mat gusket sápmelaččaide.
Jagi 2021 rájes šadde maiddái gielddat ja fylkkagielddat dahkat dan seamma. Danin fertejitge gielddat dál geahččalit boahtit ovtta oaivilii sámedikkiin ja sámi beroštumiiguin ovdalgo mihkkege mearriduvvo bieggaturbiinnaid, ruvkkiid dahje luossabiepmahagaid ásahemiid hárrái.
Sámedikkis lea duohta váikkuhanfápmu.
Go váikkuhanfápmu ja váldi stuorru, de maiddái lassána beroštupmi sámediggái. Dat de dahká ahte eanebut beroštišgohtet sámepolitihkalaš áššiin ja oidnet dárbbu dieđihit iežaset sámedikki jienastuslohkui. Lehkoset vuostá dahje mielas bieggafápmui, ruvkedoibmii dahje nuvttá sámi mánáidgárddiide.
Ii galggaše hirpmástuhttit ahte olbmuin leat politihkalaš ákkat dieđihit iežaset Sámedikki jienastuslohkui. Jienastit válggain ferte gehččojuvvot politihkalaš ággan.
Muhto dain, geat eai ane iežaset sápmelažžan, ii leat lága bokte sámi jienastanvuoigatvuohta ii sámediggeválggain iige muđui servodagas.
Dan ferte sihke Ovddádusbellodat ja Sámediggi váldit duođas.
Sámedikkis lea ovddasvástádus ahte sámediggeválggat doaimmahuvvojit sihkkaris ja rivttes vuogi mielde. Dat guoská erenoamážit jienastuslohkui. Ii leat mihkkege buriid ahte sámediggi lea mielde raššudeamen parlameantta legitimitehta ja luohtehahttivuođa go dárkkistus ja bargoortnet váilu.
Dál lea Sámediggi dieđihan ahte áigot guorahallat iežaset jienastuslogu. Maid dát guorahallan buktá ovdan, dan leaš oaidnit, muhto lea áibbas čielggas ahte lea dárbu nuppástumiide, erenoamážit mii jienastuslogu dárkkisteami hárrái.l orru leamen nu ahte sámedikkis váilu bargoortnet ja dárkkistus jienastuslogu hárrái.
Ovddádusbellodagas ja earáge listtuin ja bellodagain, mat vulget sámediggeválggaide, lea ovddasvástádus suodjalit sámi demokratiija. Norgga bellodagat berrejit erenoamážit dovdat alddiineaset dán ovddasvástádusa ja leat viehka čielgasat ráhkkanettiin sámediggeválggaide das ahte leat dušše sápmelaččat, geat sáhttet jienastit sámediggeválggain.
Dehálaš lea ahte nu olus go vejolaš oassálastet sámi demokratiijii, ja geavahit iežaset jiena. Muhto dehálaččamus lea ahte duođai leat sápmelaččat geat servet Sámediggái. Parlameanta ferte ovddastit sámeálbmoga ja ii ovttage eará.
Sámediggi mas ii leat čielga sámi jietna, massá iežas jiena.
