Hopp til innhold

Váilot orrunsajit

Guovtti vahku geahčen lea fas skuvlaálgin Norgga joatkkaskuvllain, muhto eai buohkat geat leat álgime Finnmárkku stuorimus joatkkaskuvlii leat vel gávdnan orrunsaji. Fylkkagielda ii oaivvil huksen sin ovddasvástádussan.

Alta skole

Deike Álttá joatkkaskuvlii leat ollugat dál fargga álgiime, muhto eai buohkat leat vel gavdnan orrunsaji.

Foto: Kai Erik Bull

Vaikke joatkkaskuvlaoahppu lea fylkkagieldda ovddasvástádus, de ii leat 15-16 jahkásaččaid orrundilli sin ovddasvástádus lága miel. Ja nu ii leat ge huksen, oaivvilda Finnmárkku fylkkagielda. Sii baicca árvalit eará čovdosiid.

– Mii áiggošeimmet ásahit ovddasbarggu Álttá suohkaniin ja priváhta fitnodagaiguin geat sáhtaše hukset visttiid várrejuvvon ohppiide. Mii baicca sáhtašeimmet láigohit visttiid dahje juolludit muhtin supmi jahkái dán doibmii nu mo leat dahkan Porsáŋggus, dadjá Finnmárkku fylkkagieldda várresátnejođiheaddji Bente Haug NRK:ii.

Dušše 100 láigolanja

Álttá joatkkaskuvla lea Finnmárkku stuorimus joatkkaskuvla mas leat badjelaš 1000 oahppi. Dáin duháhis leat 300 eret eará gielddain ja gilvalit čuođi láigolanjas várrejuvvon joatkkaskuvllaohppiide.

Romssa Universitehta studeanttaid ovddastus (Samskipnaden dárogillii) láigohii diibmá 64 viessolánjaid fylkagildii maid joatkkaskuvllaoahppit besse láigohit. Dáid viessolánjaid eai šat láigot fylkkagildii dán jagi go universitehta Álttá-studeanttat dárbbašit daid ieža.

Studeanttaidsearvvi jođiheaddji Marianne Haukland lea ovdal cealkán NRK:ii ahte orrundilli maid čuohcá skuvlavázzima ja ahte son ballá ahte ollugat heitet skuvllas dan dihte.

Ođđa čoahkkin

Finnmárkku fylkkagielda lea árvalan ahte stáda, studeanttaid ovddastusa bokte, váldá badjelasas ovddasvástádusa hukset ja doaimmahit láigolanjaid ohppiide, muhto departemeantta ii leat dása miehtan.

Áltá sátnejođiheaddji Laila Davidsen sávvá ahte sii oktan fylkkagielddan gávdnet čovdosa vai oahppit geat dál álget skuvlii Álttás, lea orrunsadji. Borgemánu 18. beaivve lea sis fas čoahkkin.

– Dalle mii fertet gávnnahit mo mii buoremusat nagodat oaččut priváhta fitnodagaid huksegoahtit eambbo dákkár orrunsajiid ja mo mii suohkana bealis sáhttit dása láhččit dili, dadjá Laila Davidsen.

Korte nyheter

  • Guokte ođđa guovžža duođaštuvvon Kárášjogas

    Les på norsk.

    2023 geasi čohkkejuvvojedje guolgaiskosat 400 njealjehasmehtera sturrosaš guovllus Kárášjoga gieldda guovddážis, erenomážit máttabeale Kárášjoga.

    Oktiibuot gávdne logi guovžža Kárášjoga máttabeale ohcanguovllus. Guokte eanahága ja gávcci ásti.

    Dát lea veahá unnit go 2022:is, dalle gávdne 12 guovžža. Dan dieđiha Norgga bio-ekonomiija instituhtta (Nibio).

    – Guokte guovžža eat leat ovdal registreren dán guovllus. DNA bearašanalysa čájehii ahte dán guovžža guoktá váhnemat leat báikkálaš guovžža, dadjá Nibio Svanhovd laboratoriajođiheaddji Ida Marie Bardalen Fløystad.

    – Oktiibuot leat mii registreren 34 guovžža dán guolgaiskanprošeavttas Kárášjogas dan vuosttas prošeavtta rájes, 2009:is, dadjá Fløystad.

    Govva lea váldon 2020:is:

    Bjørn ved en hårfelle i Karasjok
    Foto: Viltkamera: Per Anders Eira og Kurt Are Nikkinen
  • To nye bjørner ble registrert i Karasjok

    Sommeren 2023 ble det samlet inn hårprøver fra et 400 kvadratkilometer stort område sentralt i Karasjok kommune, hovedsakelig på sørsiden av elva Karasjohka.

    Totalt ble det påvist 10 bjørner i det opprinnelige undersøkelsesområdet, sør for elva Karasjohka, i 2023. Dette er noe færre enn i 2022. Da ble det registrert 12 bjørner.

    Det melder Norsk institutt for bioøkonomi (Nibio).

    Kjønnsfordelingen viste at prøvene stammet fra to hannbjørner og åtte hunnbjørner.

    – To av bjørnene var nye for området. Det vil si at de ikke var registrert tidligere. En utvidet familieanalyse basert på DNA påviste mulige lokale foreldre for begge de nye bjørnene, sier laboratorieleder Ida Marie Bardalen Fløystad ved Nibio Svanhovd.

    – Totalt har vi påvist 34 forskjellige bjørner i hårfelleprosjekter i Karasjok kommune siden det første prosjektet i 2009, sier Fløystad.

  • 800 kvinner dør daglig under fødsel

    Loga sámegillii.

    800 kvinner dør hver dag i forbindelse med fødsler. Det kommer fram i en ny rapport fra FN. Dødsraten har ikke endret seg siden 2016.

    Urfolk og andre minoritetskvinner som bor i land med dårlige helsetjenester, har seks ganger større risiko for å dø i forbindelse med svangerskap eller fødsel.