Hopp til innhold

Stor interesse for globalisering og reindrift

Samisk høgskole opplever stor interesse for et kurs om hvordan globalisering påvirker arktis og reindriften.

Verdens reindriftsfolk i Kautokeino

Verdens reindriftsfolk var samlet til Verdenskongress for Reindriftsfolk i Kautokeino i 2009.

Foto: Åse Pulk / NRK

Kurset "Adaptation to Globalization in the Arctic: The Case of Reindeer Husbandry" begynner nå i januar.

Studenter fra hele arktis

Til sammen 35 studenter fra blant annet USA, Russland og Sápmi deltar på kurset hvor de skal lære om hvordan globalisering påvirker arktis og reindriften.

– Kurset konsentrerer seg om reindrift og globalisering, hvilke problemer globalisering skaper for reindrift i hele verden. Det er ikke bare snakk om klimaendringer, men også olje- og gassutvinning i reindriftsområder. Vi skal finne ut hvilke strategier som er de beste for reindriften, forteller den ansvarlige for kurset, Philip Burgess.

– Viktig å finne strategier

Det er Samisk høgskole , UArctic og Internasjonalt fag- og formidlingssenter for reindrift som står bak kurset, som er nettbasert og går på engelsk.

– Blant kursdeltakerne er det også reindriftsutøvere og ikke bare akademikere, forteller Burgess, som mener at slike kurs er viktige, også i våre områder.

– Verden endrer seg fort, også de arktiske områdene. Det er viktig at folk finner strategier for å tilpasse seg endringen, blant annet endringer i klimaet, men også industrialiseringen i reindriftsområder. Tanken er at vi må få kunnskap og informasjon om dette.

Korte nyheter

  • Heaittihit davvisámegiel gáiddusoahpahusa

    Máttasámi máhttoguovddáš Aarbortes Nordlánddas heaitá addimis gáiddusoahppu davvisámegielagiidda.

    Máhttoguovddáš lea stáhtalaš, ja Oahpahusdirektoráhtta lea mearridan baicce bidjat eambbo deattu mátta- ja julevsámegiela oahpahussii, nu mo guovddáža bargogohččun lea, ja lea leamaš dan rájes go ásahuvvui 2017:is, dadjá Oahppodirektoráhtta ossodathoavda Hilde Austad.

    Dán leat váhnemat lossadit váldán, gulat Veaigesáddagis.

    Hilde Austad
    Foto: HANS VOLD HUSUM
  • Ruovttuguovlu divrras sámenieiddaide

    Báikkálaš historjá, bearaš ja ruovttuguovlu lea dehálaš sámeguovllu nieiddaide. Nu čájeha váras dutkamuš, man filosofiijamagisttar Helena Ristaniemi lea dáhkan. 12 nieidda Suoma sámeguovlluin serve dutkamuššii. Dutkamuš dárkkistuvvui Oulu universitehtas bearjadaga. Dan dieđiha Yle Sápmi.

    Ristaniemi dadjá ahte ruovttuguovlu lea divrras nieiddaide, ja sii dovdet bures guovllu historjjá. Sámenieiddat smihttetge, go válljejit oahppu, ahte beasašit ruovttuguovllustis eallit boahtteáiggis.

  • Kárášjoga eatnamiid diggeášši loahpahuvvon

    Meahcceduopmostuolu diggeášši Kárášjoga eatnamiid hárrái lea loahpahuvvon. Golbma vahkku leat lágastallan.

    15.000 siiddu áššebáhpárat leat ovddiduvvon Meahcceduopmostullui ja olu vihtanat leat leamaš čilgemin dan golmma beali ovddas, geat leat ođđajagimánu ovccát beaivve rájes lágastallan.

    Justa goas Meahcceduopmostuollu buktá iežas cealkámuša dán diggeáššis ii leat vel sihkar, muhto dat ii šatta gal ovdal beassážiid, dadje dikkis go loahpahedje diggeášši.

    Finnmárkokommišuvnna eanetlohku almmuhii 2019;is ahte Kárášjohka gullá báikkálaš olbmuide ja dasa eai lean Finnmárkkuopmodat (FeFo) ovtta oaivilis. Nu manai ge ášši Meahcceduopmostullui gos dál leat golbma vahkku lágastallan.

    Les saken på norsk.