Valgkrets/válgabiire: Sør-Norge. Lulli-Norga
Parti/bellodat: Árja
Navn/namma: Rune Pettersen
Alder/ahki: 45
Sivilstand/siviiladilli: Gift. Náitalan.
Interesser
Hvilke hobbyer har du?
Jeg elsker friluftliv med fiske, elgjakt og turer og jeg driver litt kennel med norsk elghund grå.
Hva er det største du har opplevd i livet?
Det er mye, men har ikke noe spesielt å trekke frem.
Hva gjør du når du skal koble av?
Komme meg ut i skogen eller fiske.
Hvem er ditt største forbilde og hvorfor?
Kandidaten har ikke svart.
Jobb og studier
Jeg jobber hos SAS på Gardermoen som flyarbeider. Tidligere T.Sayffarth A/S og A/S Sydvaranger i Kirkenes som rørlegger og Kaarbø verkstedet A/S i Harstad som skipsrørlegger. Er utdannet som rørlegger.
Morsmål/språk
Snakker norsk, forstår noen ord samisk.
Politisk bakgrunn
Jeg startet for Árja vinteren 2009 og var med på lage liste for Árja i Sør-Norge valgkrets.
Hjertesaker
Hvilke saker vil du fokusere på?
- At alle som ønsker det skal kunne få samisk språkopplæring, uavhengig av bosted. Det er viktig med et godt tilbud på samisk i barnehage, grunnskole og på videregående skole. Vi ønsker at flere med ikke-samisk bakgrunn også skal velge å lære seg samisk.
- At ordningen med egen samisk utviklingskoordinator videreføres i Oslo, og at opplæringstilbudet i andre kommuner forbedres. Vi ønsker bedre kvalitet på fjernundervisning og at elever får reise på språkbadssamlinger. Foreldre må informasjon om opplæringstilbudet før barna begynner på skole.
- At Sametinget blir mer synlig i hovedstaden og styrker arbeidet opp mot storting og regjering i viktige saker for samene. Vi vil gjenetablere Sametingets kontor i Oslo, og at det satses mer på utadrettet virksomhet, informasjonskampanjer og lignende for å spre mer kunnskap om Sametinget også i Sør-Norge.
- At Sametinget og utdanningsinstitusjoner gjør mer for å rekruttere flere samisktalende til barnehagelærerutdanning, lærerutdanning og tolkeutdanning. Dette vil være med på å gi et fullverdig og fremtidsrettet tilbud for samer i byen.
Hva mener du er den største utfordringen sametinget må løse i kommende periode?
Følge opp regjeringens sannhetskommisjonen.
Forklar hvorfor/hvorfor ikke mineral- og gruvebedrifter skal få lov til å opprette og starte med drift i samiske områder?
Jeg har jobbet for AS Sydvaranger og har sett hvilken forurensning det gir samt hvor mye arealer det tar. Hvis vi skal ha gruvedrift så må det ikke gå på bekostning av miljøet eller lokal befolkningens bruk av området.
Forklar om du syns at dagens reindriftspolitikk fungerer eller ikke. Hva blir den viktigste saken i forhold til reindriftspolitikken i kommende periode?
Jeg mener den største trusselen mot reindrift i dag er økende rovvilt som forsyner seg av beitedyr.
Jordbruk, hva kan Sametinget bidra med til å sikre at unge kan fortsette med/ etablere seg i næringen?
Arktisk landbruk må ha særskilte støtteordninger. Særlig fokusere på tiltak som får ungdom til å satse på landbruk og kombinasjonsdrift.
Hva er den største utfordringen fiskerinæringen står overfor i Sápmi? Hvordan kan sametinget bidra til at også de mindre utøverne kan livnære seg med fiske?
At sjøsamisk kultur og næringsutøvelse, herunder fiske og kombinasjonsbruk, må sikres arealvern mot inngrep fra gruveindustri, oppdrett etc. At Sametinget bidrar til å sikre gode rammebetingelser for fiskemottak og muligheter til opprusting av kaianlegg.
De samiske språk, hvordan bør sametinget tilrettelegge for at de styrkes i kommende periode?
At det etableres flere språksentre og at sentrene får økte midler for gjennomføring av voksenopplæring og språkbadsprosjekter. At Sametinget mer aktivt må følge opp bruken av tospråklighetsmidlene, og stille klarere krav til kommunene.
Hvilke nye arbeidsplasser er viktige å satse på i kommende periode?
Alle arbeidsplasser er viktig men å sikre at unge får muligheter til å bli på sine hjemplasser, og at der er arbeid til alle og muligheter for utvikling.
Hvilken sak har berørt deg mest hittil og hvorfor?
Det må være den unge reindriftsutøveren Jovsset Ánte Sara som sloss mot staten og har vunnet to runder mot staten, for en mot han har.
Sámegillii:
Beroštumit
Makkár astoáigedoaimmat leat dus?
Mun ráhkistan olgodaddaneallima gos beasan oaggut, ealgabivddus ja mátkkiin fitnat. Mun doaimmahan maid veaháš kennela Norgga ránes ealgabeatnagiin.
Mii lea dat stuorámus maid leat vásihan eallimis?
Dat lea olu, muhto ii leat mihkke earenoamáš maid áiggun namuhit.
Maid dagat go áiggut vuoiŋŋastit?
Vuolggán lundui vánddardit, dahje oaggut.
Gii lea du stuorámus ovdagovva ja manne?
Evttohas ii leat vástidan.
Bargu ja oahppu
Mun barggan SAS Gardermoenis girdibargin. Ovdal lean bargan T. Sayffarth A/S ja A/S Sydvaranger Girkonjárggas bohccebiddjin, ja Kaarbø divohagas Hársttáin bargen skiipabohccebiddjin. Lean vázzán bohccebiddjioahpu.
Eatnigiella/giella
Dárogiella, máhtán moadde sámegiel sáni.
Politihkkalaš duogáš
Mun álgen Árjja ovddas politihkket 2009:s ja ledjen mielde ráhkadeame listtu Árjii Lulli-Norgga válgabiirii.
Váibmoáššit
Makkár áššiide áiggut bidjat fokusa?
Vuosttažettiin ahte buohkat geat háliidit galget sáhttit oažžut sámegieloahpahusa, beroškeahttá gos sii orrot riikkas. Lea dehálaš oažžut buori sámegielfálaldaga mánáidgárddis, vuođđoskuvllas ja joatkkaskuvllas. Mii sávvat ahte eambbosat geain ii leat sámi duogáš maid válljejit oahppat sámegiela. Nubbi ášši lea ordnet ahte sierra sámegielat ovdánahttinkoordináhtor joatkašuvvá Oslos, ja oahpahusfálaldat eará suohkaniin buoriduvvo. Mii háliidit buoret kvalitehta gáiddusoahpahusas ja ahte oahppit besset mátkkoštit giellalávggodemiide. Váhnemat fertejit oažžut dieđuid oahpahusfálaldagaid birra ovdal go mánná álgá skuvlii. Goalmmat ášši lea ahte Sámediggi boahtá eambbo oidnosii oaivegávpogis ja gievruda barggu Stuoradikkis ja ráđđehusas go leat dehálaš áššit sápmelaččain. Mii áigut ođđasit ásahit Sámedikki kantuvrra Osloi, ja ahte šaddá eambbo áŋgiruššan searvválaš doaimmaide, diehtojuohkinkampánjat ja sullasaš doaimmat vai juohkit eambbo máhtu Sámedikki birra maiddái Lulli-Norggas. Goalmmát ášši lea ahte Sámediggi ja oahppobáikkit barget eambbo das ahte rekrutteret eanet olbmuid sámegiel mánáidgárdeoahpaheaddjeohppui, oahpaheaddjeohppui ja dulkonohppui. Dát veahkehivččii addit ollislaš ja boahtteáigásaš fálaldagaid sápmelaččaide geat orrot gávpogiin.
Mii lea du mielas eanemus hástaleaddjin maid Sámediggi ferte čoavdit čuovvovaš áigodagas?
Čuovvolit ráđđehusa duohtavuođakommišuvnna.
Čilge manne/manne eai galggaše minerála- ja ruvkefitnodagat oažžut lobi ásahit ja álggahit doaimmaid sámi guovlluin?
Mun lean bargan AS Sydvarangera ovddas ja lean oaidnán makkár nuoskkideami dat mielddisbuktá ja man olu areála dat váldá. Jus mis galgá ruvkedoaibma, de dat ii ábut golahit birrasa dahje báikkálaš olbmuid geavaheami guovllus.
Čilge doaibmá go dálá boazodoallopolitihkka vai ii. Mii šaddá deháleamos ášši mii guoská boazodollui čuovvovaš áigodagas?
Mun oaivvildan ahte stuorámus hástalus boazodoalus dál lea boraspiriid lassáneapmi mat goddet guohtunelliid.
Eanandoallu, maid sáhttá Sámediggi dahkat sihkkarastin dihte ahte nuorat sáhttet joatkit ealáhusas / álgit ealáhussii?
Árktalaš eanandoalus fertejit sierra doarjjaortnegat. Earenoamážit fokuseret doaimmaide mat ožžot nuoraid háliidit eanandollui ja lotnolasealáhussii.
Mii lea dat stuorámus hástalus guolástusealáhusas Sámis? Maid sáhttá Sámediggi dahkat nu ahte dat unnimus doalut maid sáhttet birgejumi viežžat guolásteamis?
Ahte mearrasámi kultuvra ja ealáhusdoaibman, dakko bokte guolásteapmi ja lotnolasdoaibma, fertejit sihkkarastojuvvot areálasuddjemiin sisabahkkemiid vuostá earret eará ruvkeindustriijas ja guollebiebmamis. Sámediggi ferte váikkuhit sihkkarastimis buriid rámmaeavttuid guollevuostáiváldimiidda ja vejolašvuođaid divodit káijarusttegiid.
Sámegielat, movt berre Sámediggi láhčit dili nu ahte nannejuvvojit čuovvovaš áigodagas?
Ahte ásahuvvojit eambbo giellaguovddážat ja ahte guovddážat ožžot lasi ruhtadeami vai sáhttet čađahit rávesolbmuidoahpahusa ja giellalávgunprošeavttaid. Sámediggi ferte aktiivvalaččat čuovvolit geavaheami guovttegielatruhtadeamis, ja bidjat čielgasit gáibádusaid suohkaniidda.
Makkár ođđa bargosajiid leat dehálaččat vuoruhit čuovvovaš áigodagas?
Buot bargosajit leat dehálaččat muhto sihkkarastit ahte nuorat ožžot vejolašvuođa bissut ruovttubáikkiin, ja ahte doppe lea bargu buohkaide ja lea vejolaš ovdánahttit doppe.
Guđe ášši lea čuohcan dutnje eanemusat ja manne?
Dat ferte leat nuorra boazodoalli Jovsset Ánte Sara, gii lea dorron stáda vuostá ja vuoitán guovtte geardde juo stáda vuostá, sus lea issoras duostilvuohta.
