Hopp til innhold

Galget leat sápmelažžan dáhkaluddan sámi festiválas

Dán vahkkoloahpa Riddu Riđus muitaluvvo ahte muhtimat leat dahkaluddan sápmelažžan, ja áddestallan noaiddi. Sihke festiválajođiheaddji ja Sámediggi lohkaba ahte dát lea dohkketmeahttun.

Niilas Riddu Riđđus.
Foto: Dan Robert Larsen / NRK

Festiválajođiheaddjái bođii ovdan ahte festiválas galget leamašan olbmot geat leat dahkaluddan sápmelažžan. Muitaluvvo maid ahte dát olbmot leat goavdása dearpan.

Čuoččuhuvvo ahte nubbi olmmoš ges lea lohkan ahte son lea leamašan sápmelaš ovddeš eallimis.

- Riddu Riđđu lea čielga eamiálbmotfestivála, ii ge New Age-festivála. Olles min prográmma ja buot artisttat gean mii viežžat, leat eamiálbmogat. Dalle ii heive deikke boahtit ja áddestallat ja dahkaluddat iežas sápmelažžan.

Sandra Márjá West.

Sandra Márjá West lohká su maŋimuš festivála jođiheaddjin lea mannan bures, muhto dát ášši bođii dihtosii sutnje maŋŋá festivála.

Foto: Håkon Mudenia / NRK

Dan muitala festiválajođiheaddji Sandra Márjá West.

Soitet njuolggadusaid rievdadit

Sandra Márjá muitala ahte sis eai leat čallon njuolggadusat áddestallama ja dahkaluddama vuostá, muhto ahte berre leat dábálaš olmmošvierru olmmošlaččat láhttet.

- Mu mielas ii leat dohkálaš, erenoamážit sámi festiválas. Riddu Riđđu bargá garrasit ahte sihkkarastit alla dási min prográmmas. Min filosofiija lea bajidit eamiálbmogiid jienaid, iige majoritehta álbmoga.

Halluci Nation Riddu Riđus.

Eanáš Riddu Riđđu gussiin leat sápmelaččat, muhto buohkat leat buores boahtin festiválii.

Foto: Dan Robert Larsen / NRK

Son lohká ahte sis leat njuolggadusat sihke rasismma ja seksuála loavkašuhttima vuostá, muhto dál soaitá leat dárbu lasihit vel njuolggadusaid.

- Mun gal lean alo jáhkán ahte eanáš olbmot áddejit deikke boahtit vuollegašvuođain, muhto soaitá mii fertet daid moaddásiidda geat eai ádde čállit njuolggadusa ahte ii leat lohpi sápmelažžan dahkaluddat.

Sámediggi háliida eastadit

Doaibmi sámediggepresideanta Hans Ole Eira muitala ahte lea váivi gullat ságaid mat bohtet festiválas.

Hans Ole Eira

Hans Ole Eira lohká ahte dáhpáhus ii hirpmástuhte.

Foto: Samuel Frode Grønmo / NRK

- Dat leamašan hástalus guhkit áigge. Sápmelaččaid leamašan álki sihke bilkidit, cielahit ja áddestallat. Dat ii leat amas ášši midjiide, muhto ii leat buorre obanassiige.

Eira lohká ahte Sámediggi lea bargamin hehttet dákkár áššiid.

- Dát ii leat dohkálaš láhttenvuohki heađis ge, guoskkaš go sápmelaččaide dahje earáide. Danin lea ge Sámediggi bargamin hástalusain. Mii leat plána dahkan mas boahtá ovdan mo galgat dákkár dáhpáhusaid dustet ja hehttet.

Guldal radiosáddaga ášši birra dás

Lea go dán dáhpáhusas lagat rihkkojuvvon, dahje lea go dušše heajos olmmošvierru?

- In leat láhkačeahppi, nu ahte in sáhte vástidit leamašan go láhkarihkkun. Dat mii lea sihkkar, lea ahte heajos olmmošvierru gal lea.

Approprierema eastadit

Sandra Márjá West muitala ahte approprierenhástalus lea juoidá mii dávjá ihttá su barggus.

- Mii fertet čilget majoritehtaolbmuide geat háliidit čuojahit dáppe. Okta ágga man gulan dávjá lea ahte sii leat oahppan álgoálbmogiid árbevieruid. Sidjiide mii dadjat "ii giitu".

Sandra lasiha ahte dát lea sámi festivála sápmelaččaide ja eará eamiálbmogiidda, ja buohkat leat bures boahtin festiválii.

Sandra Márjá West

West lohká buohkai bures boahtin festiválii, nu guhká go máhtát láhttet olmmožin.

Foto: Håkon Mudenia / NRK

- Mun gal jáhkán oassi vástádusas approprierenhástalussii lea Riddu Riđđu, ja eará sullasaš deaivvadanbáikkit eamiálbmogiidda. Dáppe besset olbmot vásihit eamiálbmot artisttaid ovdanbuktimiid.

Publisert

Sápmi (alle artikler)

Pia Sofie klar for sitt første retrocross løp.

Gilvala skohteriin mii lea 14 jagi boarrásit go ieš – Retrocross i Tana
Mer om: Sápmi (alle artikler)

Kultuvra – samisk kultur

Mer om: Kultuvra – samisk kultur

Riddu Riđđu

Mer om: Riddu Riđđu

Mer fra NRK Sápmi

Pia Sofie klar for sitt første retrocross løp.

Gilvala skohteriin mii lea 14 jagi boarrásit go ieš – Retrocross i Tana

Korte nyheter

  • Ođđasat - norsk

    Ønsker rettslig styrking av kvensk og finsk språk

    Rettslig styrking av kvensk og finsk språk var et tema som flere av de kvenske, kvensk-finske og norsk-finske representantene tok opp i høringen på Stortinget i kveld.

    Det var kontroll- og konstitusjonskomiteen som i kveld holdt høring om rapporten fra sannhets- og forsoningskommisjonen (stortinget.no).

    Norske kveners forbund, Kvenungdommen, Kvensk Finsk Riksforbund, Oslo Kvensk-Finsk forening,
    Kvensk Finsk Studentnettverk og Norsk-Finsk Forbund tok sammen plass ved langbordet, for å svare på spørsmål fra stortingspolitikerne.

    De trakk også frem ønsket om mer fokus på å synliggjøre kulturminner til denne gruppen nasjonale minoriteter.

    De ble i likhet med representanter fra Sametinget utfordret av stortingspolitikerne på at de hadde litt forskjellig ønsker. Blant annet om hvilket språk, kvensk eller finsk, de først og fremst ønsker å prioritere.

    Til det svarte blant annet nestleder for Norske kveners forbund, Unni Elisabeth Huru, at det er urimelig å forvente at kvener, kvensk-finner og norsk-finner skal snakke med én stemme. I likhet med at det i majoritetssamfunnet er ulike syn, så må vel det samme gjelde kvener og andre nasjonale minoriteter, påpekte hun.

    Fra felles høring i Stortinget om rapporten fra sannhets- og fornorskningskomiteen.
    Foto: Mette Ballovara / NRK
  • Saernieh - Åarjelsaemien

    Tuhtjie maanah maehtieh gïele musihken tjïrrh lïeredh

    Artiste Kajsa Balto jeahta daaroen learohkh maehtieh gïele laavloegujmie lïeredh, movhte lohkehtæjjah jiehtieh ij leah dan aelhkies.

    Dïhte saemiengïelesne laavloe, jïh laavloegujmie gïelem lïeri.

    – Gosse maanagiertesne eelkim barre saemiengïelem soptsestim. Baakoelæstoem meatan utnim juktie dah jeatjh edtjin guarkedh maam jeehtim, Balto jeahta.

    Movhte gosse tïjjem vaasi gaajhke åajaldehti. Gosse skuvlesne eelki tuhtji aelkebe daaroengïelesne soptsestidh.

    Menh gosse båarasåbpoe sjïdti eelki gïelem ohtselidh.

    – Lea dan åvteste tjidtjie sjïdtim. Dan åvteste manne vuelie maanabaeleste utneme, sïjhtim mov maanah aaj edtjieh vuelie lïeredh, dïhte jeahta.

    Daelie Balto håhkesje laavloe maahta saemiengïelem daaroe learoehkidie aaj lïeredh.

    Movhte lohkehtæjjah jiehtieh ij leah dan aelhkie, jïh laake ij dam sjïehteladth.

    Nora Bilalovic Kulset lea musihkedotkije NTNUsne. Dïhte jeahta laavloe lea buerie vuekie gïelem lïeredh. Menh ij leah nuekie barre laavlodh jïs edtja gïelem lïeredh. Daarpesje akte goh maahta gïelem soptsestidh goh maahta gïelem tjïelkestidh.

    – Menh maahta saemien laavloeh laavlodh jalhts eah gïelem maehtieh. Dellie maehtieh gïeletjoejh saavredh, jïh vihkeles kultuvregoerkelimmie åadtjoeh, Kulset jeahta.

    Menh mij learohkh ussjedieh?

    – Vïenhtem lea jeatjahlaakan gïele. Jïs dam lïerem maam joem lusten tjïrrh, goh musihke, vïenhtem maahtam vielie lïeredh, Erlend Riksheim jeahta.

    Dïhte maahta «buerie biejjie» jïh «lahkoe biejjine» noerhtesaemiengïelesne jiehtedh, menh jeatjh gïeline goh tyskelaanten jïh englaantengïelesne maahta jiehtedh gïen dïhte lea.

    Learohke Kristian Iversen maahta seamma baakoeh saemiengïelesne jiehtedh Jalhts saemien gïelereeremedajvesne årroeminie idtji dan jïjnje ussjedh man åvteste ij vielie saemiengïelem maehtieh.

    – Menh lea kultuvreaerpie Nöörjesne. Byörebe saemiengïele vaarjelidh, jïh dellie aaj byörebe saemiengïelem skuvlesne lïeredh, Iversen jeahta.

    Iversen vienth hijven orreme saemiengïele lïeredh, dan åvtese gellie saemieh Nordlaantesne årroeminie. Aaj ussjede dïhte maahta saemien aassjoe unniedidh.

    Menh laake dorje juktie ij leah aelhkie. Risten Turi Aleksandersen, direktööre saemien gïeline Saemiedigkesne, ij darjoeh juktie gaajhke maanah laantesne edtjieh gïelem lïeredh.

    – Ööhpehtimmielaake jeahta tjuara saemie årrodh jis edtja reakta utnedh saemien ööhpehtimmie åadtjodh. Jïh dan åvteste daaroen maanah eah reakta utnieh saemien ööhpehtimmie åadtjodh, Aleksandersen jeahta.

  • Ođđasat - norsk

    Høring om sannhets- og forsoningskommisjonens rapport

    Kontroll- og konstitusjonskomiteen holdt i kveld en åpen høring om rapporten fra sannhets- og forsoningskommisjonen. De som deltok i høringen var representanter for samer, kvener, skogfinner og norskfinner.

    Sametingets representanter startet høringen. De fikk blant annet spørsmål fra komiteens medlemmer om i hvor godt bilde rapporten gir av den fornorskningen som samene ble utsatt for.

    Der poengterte sametingsråd Runar Myrnes Balto at det er enighet om at rapporten er riktig og viktig. Den er også viktig for å få en nasjonal erkjennelse av den fornorskningen som har skjedd, påpekte han.

    Stortinget har også fått med seg at de forskjellige partiene på Sametinget ikke kom med et enstemmig forslag til hvordan rapporten skal følges opp.

    Dette fikk de flere spørsmål om fra stortingskomiteen.

    Der poengterte representantene fra Sametinget at forslagene ikke var så forskjellige, og at det er et poeng at samer også kan være uenige om saker.

    Kontroll- og konstitusjonskomiteen skal levere sin innstilling om rapporten i oktober.

    Fra åpen høring om sannhets- og forsoningskommisjonen rapport
    Foto: Mette Ballovara / NRK

Langlesing

Gahčosat

  • Telefon Kárášjohka:  78 46 92 00
  • E-post:  sapmi@nrk.no
  • E-post nyhetsredaksjon:  saminyhetsavdeling@nrk.no
  • Redaktør NRK Sápmi:  Johan Ailo Kalstad
Norsk Presseforbund, logo.

Vi arbeider etter
Vær Varsom-plakatens regler
for god presseskikk.

Den som mener seg rammet av urettmessig publisering, oppfordres til å ta kontakt med redaksjonen. Pressens Faglige Utvalg (PFU) er et klageorgan oppnevnt av Norsk Presseforbund som behandler klager mot mediene i presseetiske spørsmål.

Nyhetstips 03030

Kontakt

Hjelp

Tjenester

Produksjon

Salg

Til toppen