Hopp til innhold

– In leat goassege leamaš nu buohcci go dál

Riegádanbeaivvemátki Kanáriasulluide Espánnjai galggai Gina Utsii ja su buoremus ustibiidda šaddat stuorámus vásáhussan dán dálvvi. Dál lea guoktásis duođaštuvvon korona.

Gina Utsi

GARRA DÁVDA: Romsalaš Gina Utsi buohccái koronain maŋŋel go bođii ruoktot liegga riikkas.

Foto: Privat

– Mun in leat goassege leamaš nu buohcci go dál, dadjá Gina Utsi.

Son lea mannan bearjadaga ožžon dieđu ahte sutnje lea njommon korona virus.

Son buohccái maŋŋel luopmomátki iežas ustibiiguin. Olbmážagat ledje Kanáriasulluin Espánnjas ávvudeame riegádanbeaivvi.

Go vulge mátkái eai lean makkárge mátkegildosat, eai Norggas eaige Espánnjas.

– Jus mii livččiimet diehtán dan maid mii dál diehtit, de mii eat livčče goassege vuolgán dan mátkái.

Gina Utsi

KANÁRIASULLOS: Go Gina Utsi ja su olbmát vulge mátkái de eai lean vuos makkárge doaimmat korona vuostá Espánnjas.

Foto: Privat

Buohccái go ollii ruoktot

Go bohte ruoktot, lei Norga gidden buot skuvllaid ja bivdán olbmuid bissut ruovttus.

Mátkeguimmežagat fertejedje njuolga erremii. Gina buohccái measta ovttatmanos go ollii ruoktot Romsii.

– Álggos in diehtán, ahte mus lei dát dávda. Dalle jurddašin mus dušše lei áibbas dábálaš nuorvvu. Nu láve dovdut go olmmoš lea mátkkoštan lieggasis galbmasii, čilge Gina Utsi NRK Sápmái.

Muhto son šattai dušše vearrát ja vearrát. Sus ledje buot dovdomearkkat covdi-19 dávdii, sus lei feber, nuorvu, oaivebávččas, lađđasat bákčasat, njunni ja beallji gitta, ja ii máistán šat maidege.

Ovtta eahkeda šattai maid lossat vuoigŋat.

– Dat lei hui issoras, de mun gal jurddašin ahte jus mun dál nohkan de in boađe goassege šat gullát. Dat lei guhkes ja váivves idja.

Son vikkai váldit oktavuođa doaktáriin ja korona heahtetelefovnnain, muhto oaččui dieđu ahte nu guhka go ii dárbbaš buohccivissui, de ii dárbbaš váldit makkárge iskosa

Olbmás maid korona

Easka go su mátkeskihpáris, gii orro eará báikkis, duođaštuvvui korona, de beasai son maid váldit iskosa.

– Go gullen sus lea de árvidin ahte mus maid lea. Lea oba buorre go mun dál dieđán manne lean buohcci, de in dárbbaš vázzit ja jurddašit mii son mus lea go in oba dearvvašnuva ge.

Ieš son jáhkká ahte dávda njoamui sutnje girdis go ledje ruoktot jođus, muhto son ii dieđe sihkkarit mot lea ožžon dávdda.

Petter Elstrøm

ESPÁNNJAS NJOMMON OLUSIIDDA: Álbmotdearvvašvuođa instituhta dutki Petter Elstrøm muitala ahte 252 norgalačča leat buohccán covid-19 dávddain maŋŋel go leat leamaš Espánnjas.

Foto: Folkehelseinstituttet

– Olu norgalaččat leat ožžon korona mátkkis Espánnjas, dadjá Álbmotdearvvašvuođa instituhta dutki, Petter Elstrøm.

Son muitala ahe dušše Nuortariikkas leat eambbo norgalaččaide njommon dávda go Espánnjas.

– Dat boahtá das go olu norgalaččat leat mátkkoštan Espánnjas ja ahte doppe lea viidát njommon dat virus, lohká Elstrøm.

Espánnja lea dál dat riika maŋŋel USA ja Itália gos eanemus olbmuin lea duođaštuvvon covid-19.

Ávžžuha váldit dili duođas

Dál lea Gina leamaš buohcci jo guokte vahkku ja lea hirbmadit váiban ja ferte olu oađđit.

– Leat guhkes beaivvit, doavttir logai ahte ferten dušše leat siste, in oaččo mannat olggos. Go mun de ieš dovddan ahte lean dearvvaš, de ferten vel čieža beaivvi vuordit ovdal beasan olggos vuolgit, lohká Gina.

Son ávžžuha buohkaid dál leat várrogas ja čuovvut eiseválddit ávžžuhusaid.

– Olbmot fertejit orrut ruovttus. Lea issoras dávda, ja eat mii dieđe vel mot dat sáhttá manjitáigai čuohcat, lohká Gina.

Korte nyheter

  • Almetjh sjuevnedstïjjeste vuelkieh

    Sjuevnedstïjje noerhtene aalkeme. Gellie almetjh daelie åarjese vuelkieh, juktie eah daarpesjh noerhtene abpe sjuevnedstïjjem årrodh.

    – Manne joekoen nahkeren sjïdtem jïh vaenie energijem åadtjoem. Negatijve sjïdtem jïh löövles aajmoem åadtjoem, Therese N. Andersen jeahta, gie Askeristie båata. Dïhte noerhtene vïjhte jaepieh orreme, jïh panihkedomtesh fïerhten jaepien åådtje gåessie sjuevnedstïjje aalka. Daan jaepien edtja åarjese vuelkedh.

    Siri Broch Johansen aaj seamma domtesh sjuevnedstïjjen bïjre åtna. – Jïs manne leam gåetesne abpe sjuevnedstïjjem, manne daelviedepresjovnem orrejaepievadtesinie åadtjoem, Johansen jeahta.

    – Mijjieh dovne tjoevkem jïh jemhkelem daarpesjibie jïs edtjebe hijven åeremebalansem utnedh, Ole-Marius Minde Johnsen jeahta, gie Mental Helsen åejvie.

    Gellie daaroeh sijjen energijem dessieh, jïh Johnsen jeahta medtie 800.000 almetjh daelviedepresjovnem åadtjoeh. Jïs maahtah åarjese vuelkedh, dellie dïhte joekoen hijven råajvarimmie. Jïs ih maehtieh, dellie tjoevketerapije, aktiviteete jïh sosijaale gaskese leah hijven råajvarimmieh. Lea aaj vihkeles ålkone årrodh gåessie lea tjuavkede, Johansen jeahta.

  • Reindriftsmillionær konkurs

    Millionær Thor Aage Pedersen sitt selskap «Brunbjørn as» ble denne uken slått konkurs av eierne. Pedersen har bygget sin formue på slakt av rein i Finnmark.

    Pedersen har flere økonomiske utfordringer. Skatteetaten har tatt pant i en leilighet i Sandvika tilsvarende 7,6 millioner kroner.

    Pedersen har lagt ut leiligheten i Sandvika og en Bugatti sportsbil til 40 millioner kroner ut for salg.

    Brunbjørn hadde i 2021 40 ansatte, som nå mister jobben. Selskapet hadde i 2021 en omsetning på 204 millioner kroner, et resultat før skatt på nesten 16 millioner kroner og eiendeler for 75 millioner kroner, skriver Dagens Næringsliv.

    Pedersen har bygget sin formue gjennom sitt slakteri for rein i Tana.

    Thor-Aage Pedersen
    Foto: Eilif Aslaksen / NRK
  • - Vi må stoppe samehetsen, sier varaordfører

    – Jeg klarer ikke lenger sitte stille og se på hetsen, hatet og hverdagsrasismen som rettes mot samer, skriver varaordfører i Rossen tjïelte/Røros kommune, Christian Elgaaen i en kronikk i avisen Fjell-Ljom.

    «Hets og diskriminering av samer fører til en rekke problemer. Blant dem er psykisk og fysisk uhelse. Samiske ungdommer rapporterer om at de må stå til ansvar for saker og konflikter som har pågått over flere år, og som de åpenbart ikke har noe ansvar for. Andre skjuler sin samiske identitet og unngår å fortelle at de er samiske.»

    Elgaaen foreslår ingen konkrete tiltak, men oppforder allikevel alle til å slutte med hets og diskriminering.

    –Jeg håper vi alle i fellesskap kan bidra til det.