Hopp til innhold

NM-sølv til unge entreprenører fra nord

Elever fra Troms og Finnmark kom ikke tomhendt hjem fra den storstilte mønstringen for unge bedriftseiere i Lillestrøm denne uken.

Elever fra Samisk videregående skole i Karasjok på NM for ungdomsbedrift

Elevene ved Samisk videregående skole i Karasjok, Issát Ovllá Varsi og Mathias Vassvik Kalstad, hadde travle dager under NM i Ungdomsbedrift på Norges Varemesse på Lillestrøm.

Foto: Heaika Nilsen Skum / NRK

Samisk videregående skoles ungdomsbedrift, Reŋko UB, fikk 2.plass i Shell innovasjonspris under NM i Ungdomsbedrift (Ekstern lenke)

De som driver bedriften er elever i Teknikk og industriell produksjon ved Samisk videregående skole i Karasjok.

Ungdommene var også nominert blant 8 av 42 bedrifter for beste yrkesfaglige bedrifter. Denne klassen ble vunnet av bedriften Håmmar og spikar UB, ved Leksvik videregående skole i Nord-Trøndelag.

Gastronomipris til Troms

Ungdomsbedriften Tørkling fra Senja vant 2. plassen i Gastronomiprisen i mesterskapet.

Det var imidlertid bedriften HidePark fra Sør-Trøndelag, som stakk av med den gjeveste prisen for beste ungdomsbedrift. De unge gründerne har laget et sykkelstativ.

I denne kategorien, som er hovedprisen under NM for ungdomsbedrifter, var Finnmark representert ved bedriften Magic Cup UB, som drives av elever ved Kirkenes videregående skole.

Ungdomsbedriften Tørkling fra Senja.

Ungdomsbedriften Tørkling fra Senja tok 2. plass i Gastronomiprisen i NM i Ungdomsbedrift 2016.

Foto: Ungt Entreprenørskap

Utvikler ideer

Mesterskapet har foregått på Norges Varemesse på Lillestrøm torsdag og fredag.

Her har landets 74 beste ungdomsbedrifter konkurrert i 17 ulike kategorier.

Elevene utvikler forretningsideene selv, de produserer og markedsfører produktene, og jobber sammen i team.

Piera Andrè Anti

Slaktebenken som elevene ved Samisk videregående skole har utviklet, er tilpasset flere bruksområder. På bildet ser vi Piera Andrè Anti.

Foto: Nils John Porsanger / NRK

Korte nyheter

  • Heaitá klinihkkahoavdan ja álgá sámi áššiiguin bargat

    Rita Jørgensen heaitá klinihkkahoavdan Girkonjárgga buohcceviesus ja bargagoahtá sámi buhcciid fálaldagaiguin ja sámi áššiiguin. Nu čállá Finnmárkkubuohcceviessu preassadieđáhusas.

    Jørgensen álgá sámi áššiid spesiálaráđđeaddin direktevrii, ja galgá leat fitnodaga strategalaš resursan dán barggus. Son galgá maid leat Finnmárkkubuohcceviesu váldogulahallanolmmoš Sámedikkiin ja bargat čuovvolemiin ja rievdademiiguin vai Duohtavuođa- ja soabahankommišuvnna rávvagat váldojuvvojit vuhtii.

    – Finnmárkkubuohccevissui lea mávssolaš ja lunddolaš ahte mii leat njunnošis rikkas sámi buhcciid fálaldagaid dáfus, dadjá Jørgensen.

    Jørgensen lea bargan klinihkkahoavdan 2012 rájes, ja oktiibuot 31 jagi jođiheaddjin Girkonjárgga buohcceviesus. Son barggai maiddái konstituerejuvvon klinihkkahoavdan Sámi Klinihkas ovtta áigodaga.

  • Suodjalus guođđán ruskalána álbmotmeahccái: – Hui fasti oaidnit

    Jođidettiin ealuin davás lei Johan Mathis Kemi bohccuid vuodjimin vuomis go gávnnai ruskkalána Rávttošvuomi álbmotmeahcis, Rávttošjár-guotkkus.

    Altaposten muitalii áššis vuosttažin.

    – Dáid gal in livčče goasttadan mielde obanassiige. Mus ledje guokte reaga maŋis, muhto dáid in livčče gal goastadan mielde. Dat lei nu olu, dadjá Kemi NRK:i.

    Kemi oaččui veahki Stig Arvid Kristensenis, gii lei oaggunmátkkis dien guovllus.

    Čearganis ledje earret eará borramušbázahusat ja bruvsa- ja vuollaburkkit. Sihke olles ja guoros diŋggat, muitala Kemi, ja bensinlihtit vaikko man galle.

    – Ii han dat lean dušše okta, iige dušše guokte. Mii gaikkuimet logenáre. Eat mii nagodan visot gaikut dán ruovdecugŋos. Mii gal attiimet vuollái.

    Suodjalusa operatiiva váldoguovddáža korporála, Johnny Karlsen, duođašta NRK:i ahte ruskkat leat báhcán Nato-soahteahárjehusas, Nordic Responses. Hárjehus nogai badjelaš mánu dás ovdal. Karlsen mieđiha ahte rutiinnat eai leat doaibman.

    – Deháleamos lea ahte mii čorget min iežamet maŋis, ja nu johtilit go vejolaš, dadjá Karlsen.

  • Aasland lea oadjebas ahte ii šatta ođđa Fovse-ášši Hámmerfeasttas

    Terje Aasland lea oadjebas das ahte buot bealit, maiddái juridihkalaš bealit areálasisabahkkema oktavuođas mii boahtá ođđa el-fápmolinjá geažil Hámmerfestii, leat čielggaduvvon, čállá Altaposten.

    Konsešuvdna lea addojuvvon, ja vaikko boazodoallu ja Sámediggi leat váidalan ja vuosttaldan dan, de válljii Energiijadepartemeanta addit Statnettii ovddalgihtii lobi. Dat mearkkaša ahte álggahit barggu ovdalgo vuoigatvuođat leat čielggaduvvon.

    Dát lea ollugiid mielas njuolggo parallealla Fovse-áššái, mas bieggaturbiinnat ledje jo ceaggámin go Alimusriekti gávnnahii ahte dat lei olmmošvuoigatvuođarihkkun.

    – Finnmárku dárbbaša infrastruktuvrra, elfápmolinjáfierpmádaga mii sáhttá guoddit fámu, leš dal dat bieggafápmoprošeavttas, gássafápmorusttegis mas lea CO2-hálddašeapmi ja vurken, dahje eará lágan fámus, ovdamearkka dihtii čáhcefámus. Elfápmolinjáfierpmádat lea geađgejuolgi ođđaáigásaš servodagas. Dasa ferte maiddái Finnmárku beassat, čilge energiijaministtar Terje Aasland (Bb) Altapostenii.

    Olje- og energiminister Terje Aasland (Ap) i Dubai under klimatoppmøtet COP28.
    Foto: Truls Antonsen / NRK