Hopp til innhold

It galgga darragoahtit go deaivvat vázzit guovžža njeaiga

Stáhta luonddubearráigeahčči Magne Asheim oaivvilda ahte olmmoš ii galgga darragoahtit jus deaivvaha guovžža. Galggat háleštit vai muitalit guvžii ahte don leat das.

Bjørnen

Áiccalmahttingovva.

Foto: Nævra, Arne / Nævra, Arne

Vearrámus maid dagat go deaivvahat guovžža lea viehkalit báhtui. Asheim dadjá ahte jus váccát guovžža njeaiga, de galggat hállat jitnosit ja dahkat iežat stuorisin.

Asheim árvvoštallá ahte Ailo Piera Gaup lea suorganemiin gizzastan murrii. Son dovddasta ahte dákkár dilis lea váttis čuožžut ja vuordit maid guovža dahká.

Ii leat buorre mearka

Dábálaččat de garvá guovža olbmo go gullá dan boahtimin. Asheim mielas ii leat buorre mearka go guovža lea ruohtastan olbmo guvlui:

Ii leat buorre mearka ahte guovža dahká justa nuppe láhkai, dat galggašii báhtui mannat go gullá olbmo.

Magne Asheim

Magne Asheim muitala ahte gávdnojit guovžžat mat eai bala olbmuin.

– Measta juohke jagi báhččojuvvo guovža mii ii bala olbmuin, lohká Asheim.

Soaitá leat nu ahte dát guovža, maid Ailo Piera Gaup lea deaivvahan, lea dakkár mii ii bala olbmuin. Muhto dan ii dieđe vel, muitala Asheim.

Loga maid: Tok ladegrep da storbjørnen kom i mot

Háliidit diehtit jus leat oaidnán guovžža

Stáhta luonddubearráigeahčču háliida diehtit leatgo earát oaidnán guovžžaid, ja erenomážit dan guovžža man Ailo Piera deaivvahii. Dalle beasašedje iskat dán guovžža dárkileappot, ahte orrugo báikkis vai lea go dušše johttiguovža.

Fra Folk-dokumentaren Bjørnemannen

Hermann Sotkajervi lea máŋgii oaidnán guovžža. Dá lea son njahkamin nuorra guovžža guvlui.

Foto: Nils John Porsanger / NRK

Sii sihtet olbmuid dieđihit alcceseaset guovžaságaid. Jus sii eai leat olámuttus, de sihtet váldit oktavuođa politiijaiguin. Sis lea buorre ovttasbargu politiijaiguin.

Máŋgii deaivan guovža oaidnit

Hermann Sotkajervi lea guovžžaid bivdán 1974 rájes. Son lea vaikko man máŋgii deaivvahan ja oaidnán guovžža, muhto guovža ii leat goassige rohkkáhan su.

Son muitala ahte galgá hállat jos deaivá guovžža ala vázzit, dalle guovža áicá du áiggil ja geargá bidjat báhtui. Son ii leat ovttaoaivil stáhta luonddubearráigeahččuin ahte galgá dahkat iežas stuorisin. Son muitala ahte buoremus lea hállat, it dárbbaš huikit gal. Su mielas lea Ailo Piera dahkan riekta:

Ailo Piera lea addán dieđu guvžii ahte son lea doppe, ja dat lea riekta.

Hermann Sotkajervi

Loga maid: Guovža fallehii

Soaitá borramuš leamaš báikkis

Sotkajervi ii dieđe manne guovža lea ruohtastan Aillo guvlui, muhto árvvoštallá ahte sáhttá leat borramuš báikkis maid guovža háliidii okto borrat.

Hermann Sotkajervi

Sotkajervi árvvoštallá ahte soaitá leat borramuš báikkis, ja ahte guovža háliidii ráfis borrat.

Foto: Eilif Aslaksen / NRK

– Dát guovža soaitá Aillo navdá eará guovžan dahje vašálažžan, ja dainna áiggui baldit dan eret vel beassá ieš okto borrat, jus leaš borramuša birra sáhka, čilge Sotkajervi.

Mánnán oahppan mo rassat jus guovžža deaivvaha

Gjertrud Høgden lea golbmii oaidnán guovžža, guktii luomejeakkis ja oktii go lei biillas. Son lea mánnávuođa rájes oahppan ahte galgá murdit ja sivvadit geassádit eret guovžža lahka.

Go luomejeakkis ledjen, de lei guovža sullii 30 mehtera mus eret. Mun murdin ja sivvadit vázzen ruovttuluotta dan bálgá mielde gokko ledjen boahtán. Mun ledjen balus ja vilppu vázzen geahččat boahtágo guovža maŋis.

Gjertrud Høgden

Høgden muitala ahte olmmoš álo smiehta galgágo ná dahje nuo rassat jus guovžža ala deaivá vázzit:

– Don smiehtat ahte galggat orrut lihkatkeahttá, ja ahte it galggašii darragoahtit, muhto suorganan olbmo dal ii dieđe mo láhtte. Soaitá olmmoš dahkat áibbas eará go maid livččii jáhkkit.

Publisert Oppdatert

Mer fra NRK Sápmi

Korte nyheter

  • Ođđasat - Davvisámegillii

    Dáhtošii dutkat manne mánát rittus masse eadnegielas

    Les på norsk.

    Dán vahko lea Stuorradikkis Duohtavuođa- ja soabahankommišuvnna raportta gulaskuddan.

    77 jagi boares Jarl Hellesvik mielas leat maŋŋá soađi skuvlainternáhtat ožžon stuorra oasi sivas go sápmelaččat ja kvenat dáruiduhtto.

    Hellesvik, gii ieš orui internáhtas jagiid bajásšaddamis, mielas berre

    Hellesvik lea orron eanaš mánnávuođajagiid internáhtas, ja su mielas livčče berren eambbo dutkat manin mánát rittus masse sin eadnegiela, sámegiela, go mánát siseatnamis eai massán gielas.

  • Ođđasat - norsk

    Dutket kvenaid ja norggasuopmelaččaid

    Les på norsk.

    UiT dutkit dutkagohtet nuorra kvenaid ja norggasuopmelaččaid dearvvašvuođa. Dutkit leat čoaggigoahtán dieđuid ođđa dutkanprošektii.

    Dan muitala prošeavtta dutki ja poastadoavttir, Soile Hämäläinen.

    Prošeavtta ulbmilin lea ásahit bijuid mat loktejit skuvlla- ja dearvvašvuođabargiid máhttu, nu ahte buorebut sáhttet vuostáiváldet nuorra kvenaid ja norggasápmelaččaid.

  • Ođđasat - norsk

    Kristin (25) kaller seg for «oppdrettssame»

    I sju år har Kristin Tvare stått i Sametingets valgmanntall. Som gjest i podkasten «Gozuid alde» forteller hun åpent at hun er litt usikker på om kan stå der.

    Da hun skrev seg inn som 18-åring krysset hun av «ja» på disse to kriteriene;

    1. Jeg føler meg som same
    2. Jeg har forelder som står/har stått i valgmanntallet

    Kristin gikk i samisk barnehage og var elev ved sameskolen i Tana, og der var hun en naturlig del av det samiske samfunnet. Alle vennene hennes snakket samisk, men hjemme snakket familien norsk.

    Hennes foreldre flyttet sørfra til Tana kommune da Kristin var liten, og selv har hun gransket i slekta si etter samiske aner. De har hun hittil ikke funnet.

    – Jeg lurer på om min nå avdøde far fant noe som jeg ikke har funnet, siden han kunne melde seg inn i samisk valgmanntall, sier Kristin.

    Hun er veldig klar på at hun ikke har løyet da hun meldte seg inn i valgmanntallet. Hun har svart ærlig, sier hun selv. Den samiske identiteten er sterk i henne.

    Kristin liker ikke at media skriver «samene mener at....».

    – Sápmi er så mangfoldig at man ikke kan snakke på vegne av et helt folk, mener hun.

    Plenumsleder i Sametinget, Tom Sottinen, har ansvar for valgmanntallet.

    På spørsmål om en som er skrevet inn i valgmanntallet kan strykes av dem, svarer han at han ikke kjenner til at folk har blitt strøket fra valgmanntallet.

    – Jeg kan ikke kommentere enkelttilfeller, men i følge Samelovens §2-6, så kan barn av dem som står eller har stått i valgmanntallet kreve seg innført i valgamanntallet, i tillegg til at man oppfatter seg sjøl som same, sier Sottinen.

    Dette er kriteriene som Sametinget følger.

    Plenumslederen oppfordrer folk å kontakte Sametinget hvis de er usikker på om de har gitt riktige opplysninger eller ikke. Den samme oppfordringen gjelder de som vurderer å melde seg inn.

    Kristin Tvare på sin side oppfordrer folk til å være ærlige når de melder seg inn i samisk valgmanntall.

    – Man bør være ærlig, og samtidig tenke over hva som føles riktig for en sjøl, sier Kristin.

Langlesing

Gahčosat

  • Telefon Kárášjohka:  78 46 92 00
  • E-post:  sapmi@nrk.no
  • E-post nyhetsredaksjon:  saminyhetsavdeling@nrk.no
  • Redaktør NRK Sápmi:  Johan Ailo Kalstad
Norsk Presseforbund, logo.

Vi arbeider etter
Vær Varsom-plakatens regler
for god presseskikk.

Den som mener seg rammet av urettmessig publisering, oppfordres til å ta kontakt med redaksjonen. Pressens Faglige Utvalg (PFU) er et klageorgan oppnevnt av Norsk Presseforbund som behandler klager mot mediene i presseetiske spørsmål.

Nyhetstips 03030

Kontakt

Hjelp

Tjenester

Produksjon

Salg

Til toppen