Girjjetjálle Ellen Hofsø Bådådjos la ájggeguovddelis lågenanvuostasj románajn. Prosæssa girjijn «Messe for navnløse» (sámegiellaj «Mæsso namádimijda») álgij gå avijssaartihkkalav lågåj mæsso birra girkkogárden Inndyran Gildeskålan jagen 2005:n, da namádis ulmutjijda gudi li hávddáduvvam Lapphollan 1800-lågo álgon.
Romádna l bihtámsáme histåvrå birra, ja Hofsø adná sáme almmudagáv gånnå oasse berustimes la doajvvo sámegiellaj galggá jårggåluvvat.
– Ja de la gatjálvis makkár sámegiellaj de galggá. Ælla gal nav moattes Vuonan gudi bihtámsámegielav máhtti. Gallegattja, valla ienep Svierigin.
Hofsøa mielas gávnnuji moadda buorre subttsasa suv girjen, ja guorras aj filmmadåjmadiddjáj Nils Gaup guhti javlaj man ájnas la Nuortta-Vuonas subttsasijt subtsastit.
– Gájkka vájkkut vaj ulmutja ienebuv diehti, ja dákkir máhtodisvuodajn viertti gæhttjalit juojddá dahkat.
Ja Hofsø la juo ådå románajn barggamin. Girjen åvddånboahtá Hofsøa mielastuhttem luonndomystihkkaj, giehtoj tjadá sámij lahkavuoda birra luonnduj.
– Galgav tjállet gåktu sámijn lij 1700-lågon, ja de boahtá Thomas von Westen Nuortta-Vuodnaj ietjas misjonerimijn. Ja de oadtju muhtem láhkáj vas vásedit dav majt Svierigis jåhtin, valla boahtte buolvva l dat.
Ja sån galggá tjuovvot dálásjájge ulmutjijt vijdábut.
- Ja danna li dal moadda hásstalusá sidjij gudi dálla boahttsujn barggi.
Gulldala ienebuv Hofsøa ådå girje birra dánna.
Mannan vahkkoloahpa deaivvadedje Nordlándda, Romssa ja Finnmárkku nuoraid filkkaráđit Kárášjogas.
Ulbmil deaivvademiin lei oahppat sámevaši birra, ja oahppat mo sáhttá hehttet ja bargagoahtit dan vuostá.
– Dát lea rahčamuš man mii buohkat fertet váldit. Muđui eat sáhte bissehit cielaheami, lohká Emilie Biti Jessen. Son lea Noereh jođiheaddji.
Prošeakta sámevaši vuostá jođihuvvo Wergelandsenteris.
– Mii bargat sámevaši vuostá danne go dát lea duođalaš servodathástalus ja demokrahtálaš váttisvuohta, lohká Ingrid Aspelund, gii lea jođiheaddji nuoraidsekšuvnnas Wergelandsenteris.
Forfatter og Bodøværingen Ellen Hofsø fra Drammen er aktuell med sin ellevte roman. Prosessen med boken «Messe for de navnløse» startet da hun leste en avisartikkel om en messe på kirkegården i Inndyr i Gildeskål i 2005 for de navnløse, som ble begravd i «Lappholla» på begynnelsen av 1800-tallet.
Romanen handler om pitesamisk historie, og Hofsø bruker et samisk forlag der litt av motivasjonen er et håp om å få det oversatt til samisk.
– Så er det jo spørsmål om hvilket samisk språk det i så fall skulle bli. Det er jo ikke så mange i Norge som kan pitesamisk. Veldig få, men litt flere i Sverige.
Hofsø mener det er krutt i historiene i boka hennes, og er enig med den kinoaktuelle regissøren Nils Gaup, som uttalte at det er viktig å fortelle historier fra Nord-Norge.
– De bør jo komme frem i mange fora og på mange måter og alt hjelper jo. Alt bidrar til at folk vet mer, og det er liksom den kunnskapsmangelen man må prøve å gjøre noe med.
Og Hofsø er allerede i gang med en ny roman. Hun skal fortsette der hun slapp i denne boken, og ta for seg misjonering. Boken vil også gjenspeile Hofsøs fascinasjon for naturmystikk, gjennom fortellinger om samenes nærhet til naturen.
– Jeg skal skrive om hvordan samene hadde det på 1700-tallet, og da kommer Thomas von Westen til Nord-Norge med sin misjonering. Og da får de på en måte oppleve på nytt igjen det de dro fra i Sverige, men det er jo neste generasjon.
Og så skal hun følge nåtidsmenneskene som hun forlot i 2017.
- Og der er det jo mange utfordringer nå i nåtid for de som driver med rein nå, så det er jo også noe med å se på fortid og nåtid sånn litt i sammenheng.
Hør mer om Hofsøs nye bok her.
