Hopp til innhold

Julevsáme skierrov almot

Sån musihkav universitehtan lågåj ja dán máno almot vuostasj EP-skierrov.

Karl Edvard Urheim

Basádismáno dijmmá Karl Edvard Urheim Råmsån konsertan lávloj.

Foto: Kasia Mikolajewska

GULLDALA ÁSSJEV:

Karl Edvard Urheim

Biehtsemáno Karl Edvard Utheim EP-skierrov luojttá.

Foto: Privat

– Sidáv guddnedahttet mijá vuonav, mijá merav ja mijá dáfov.

Dáv javllá Karl Edvard Urheim, jali Kalle gåktu suv oahppása javlli, gut la musihkav konservatoriuman, Råmså universitehtan låhkåm. Dálla la skåvllåjahke nåhkåm, ja biehtsemánon sån luojttá vuostasj EP-skierrov niellja julevsáme lávllagij.

Vidar Andersen

– Suohtas sjaddá gullat båhtusijt bárgostis. Buorre gå bessap dávjabut gullat lávllagijt ja juojggamijt adjáj julevsábmáj, javllá Vidar Andersen gut Råmsån årru.

Foto: Privat

– Mån lav tjállám avtav juojgav mij ja ábe birra ja gåhtjoduvvá ábe rastá. Lav dáv tjállám danen gå sidáv guddnedahttet mijá vuonav, mijá merav ja mijá dáfov. EP-skierron li duodden guokta ahkedis poplávllaga ja iehketlávllak mánájda.

Ávvudalli

Julevsáme åhtsåli ienep julevsáme lávllagijt ja dálla ávvudalli gå ådå lávllaga almoduvvi.

– Suohtas sjaddá gullat båhtusijt bárgostis. Buorre gå bessap dávjabut gullat lávllagijt ja juojggamijt adjáj julevsábmáj, javllá Vidar Andersen gut Råmsån årru.

Aj ietjá sáme artissta ávvudallá.

– Dát la huj buorre, iv la nav moadda sáme pop-lávllagijt gullam, ja la buorre gå Urheim ietjas niegov tjuovvu, javllá Ronja Larsen Mo i Ranas.

Vájmmoássje

Ronja Larsen

– Dát la huj buorre, iv la nav moadda sáme pop-lávllagijt gullam, ja la buorre gå Urheim ietjas niegov tjuovvu, javllá Ronja Larsen Mo i Ranas.

Foto: Simon Piera Paulsen / NRK

Urheiman la miella musihka tjadá julevsámegielav åvddånit ja tjállá tjabu juojgajt, poplávllagijt ja mánájlávllagijt.

– Mujna li moadda subtsasta majt sidáv væráldij ja sámegielagijda subtsastit. Mån lav tjállám lávllagijt ja juojgajt dálve rájes danen gå sidáv sámegielav, ja sierraláhkáj julevsámegielav åvddånit musihkka tjadá, mij la muv vájmmoássje. Dáv danen gå mijá dáfon ij la nav ållo musihkka.

Musihkav låhkåm

Urheima oajvvepládna la sjaddat musihkkaåhpadiddje julevsámegiellaj jali ietjá sámegiellaj, ja maŋemus jagev la sån musihkav konservatoriuman Råmså universitehtan låhkåm.

– Lij suohtas, miellagiddevasj ja huj buorre danen gå danna la sierralágásj birás ja huj buorre åhpadiddje. Dan skåvlån oattjo buorre vejulasjvuodav ietjat vájmo milta barggat. Buoremus lij gal liehket jus åhpadimijn lij sámegiella åhpadiddje, valla huoman buoragit la mannam danen gå musihkkabarggo la sæmmi vájku makkir giella le. Musihkka la ham internasjonálla giella.

Sujna li juo plána joarkket musihkkabuvtadimijn.

– EP-skierro la vuostasj oasse muv prosjevtan almodit ålles albumav. Dán máno almodav EP-av niellja lávllagij. Boahtte tjaktjaj gergav ålles albumajn.

Publisert
Del på Facebook Del på Facebook Del på Twitter Del på Twitter Del på epost Del på epost

NRK Sápmi – Julevsábmáj

Mer om: NRK Sápmi – Julevsábmáj

Mer fra NRK Sápmi

Even fárrii Guovdageidnui.

Even fárrii Guovdageidnui giela dihtii

Korte nyheter

  • Ođđasat - norsk

    Dansekritikerpris to år på rad: – En befestelse av sterkt kunstnerskap

    Dagbladets teateranmelder, Hedda Fredly, fikk æren av å overrekke Dansekritikerprisen 2023.

    Prisen gikk i år til koreograf, regissør, og kunstner Elle Sofe Sara, kunstneren Joar Nango og Carte Blanche for forestillinga «Birget- ways to deal, ways to heal».

    Dermed har Elle Sofe Sara fått denne prisen for andre år på rad.

    Dette er svært imponerende, mener Fredly.

    – Det hender jo at noen får denne prisen flere ganger, men det er jo en befestelse av hvor sterkt dette kunstnerskapet er, og hvor berørt kritikere og publikum, blir, sier Fredly.

    I fjor fikk Sara Dansekritikerprisen for forestillinga «Vástádus eana. The answer is land».

    Forestillingen «Birget- ways to deal, ways to heal» handler blant annet om fornorskningspolitikken.

    Fredly tror at en slik danseforestilling når ut til publikum på en annen måte enn en politisk debatt gjør.

    – Det er på grunn av hele formen på forestillingen. At man tør å gå bort fra det verbale. Det er kroppene som får snakke. Kroppslige erfaringer er veldig tydelige på scenen.

    – Og at publikum også innlemmes i forestillinga gjennom ritualer, at man får en kroppslig forståelse av tematikken selv, sier hun.

    .

    Hedda Fredly
    Foto: Mette Ballovara / NRK
  • Ođđasat - Davvisámegillii

    Kritiker-bálkkašupmi «Birget; Ways to deal, ways to heal» čájáhussii

    Elle Sofe Sara, Joar Nango ja Carte Blanche vuite dan nu gohčoduvvon Dansekritikerprisen - maid sii geat árvvoštallet dánsun- ja eará lávdedáiddačájáhusaid geigejit jahkásaččat.

    Bálkkašumi ožžot sii «Birget; Ways to deal, ways to heal» čájáhusa ovddas.

    Čájáhussii lea earret eará maid sámi komponista Anders Rimpi bidjan jienaid ja musihka.

    Diibmá vuittii Elle Sofe Sara seamma bálkkašumi «Vástádus eana» čájálmasa ovddas

    «Birget; Ways to deal, ways to heal» čájáhusa fáddá lea dat hástaleaddji gaskavuođat mat dál leat sámiid ja dáža njunuš stivrejeaddjiid gaskka.

    Go dáiddárat barge dáinna čájáhusain, de lei Duohtavuođa- ja soabahankommišuvdna gárvemin iežas barggu. Heahkkasáhka servodagas lei maid Alimusrievtti duopmu Fovse-áššis, ja dat vuohki movt ráđđehus lea bargan áššiin maŋŋá go duopmu bođii.

    Bálkkašumi geigemis deattuhedje Kritikerlaget árvvoštallit ahte čájáhus earret eará lea duostil, go lahkona váttisvuođaid ođđa vugiin. Seammás dat lea gelddolaš ja ivdnás čájáhussan soabadeami birra.

    Kritikerlaget lea searvi mas dáidda-,musihkka-,girjjálašvuođa-, teáhter ja dánsun- ja lávdedáidda árvvoštallit Norggas leat miellahttun.

    Fra Birget av Carte Blanche
    Foto: Øystein Haara
  • Ođđasat - Davvisámegillii

    Dansekritikerpris til forestilling om fornorskningspolitikken

    I dag ble det klart at koreograf, regissør, og kunstner Elle Sofe Sara, kunstneren Joar Nango og Carte Blanche får Dansekritikerprisen 2023.

    De vinner prisen for forestillinga «Birget- ways to deal, ways to heal».

    Carte Blanche er Norges nasjonale kompani for samtidsdans.

    Den samiske komponisten Anders Rimpi har stått for forestillingas elektroniske komposisjoner.

    Utgangspunktet for stykket er forholdet mellom det norske og det samiske, et forhold som av mange oppleves både komplisert og betent.

    Arbeidet med forestillinga skjedde parallelt med innspurten av rapportarbeidet til Sannhets- og forsoningskommisjonen – en rapport som nå foreligger.

    Kritikerlagets Seksjon for teater, musikk og dans deler årlig ut en Teaterkritikerpris, en Musikkritikerpris og en Dansekritikerpris.

    I begrunnelsen for årets Dansekritikerpris står det (ekstern lenke):

    «Kunst kan formidle temaer på en mer umiddelbar, engasjerende og nyansert måte enn politisk debatt, og det er årets vinner av Kritikerprisen for dans et lysende eksempel på. Om forestillinga er det blitt sagt at den er menneskelig og nestekjærlig, at den «tør å nærme seg det vanskelige på en forfriskende måte» og at den er ei «fascinerende, fargesterk forestilling om forsoning»

    Dette er andre år på rad Elle Sofe Sara vinner prisen. I fjor mottok hun pris for forestillinga Vástádus Eana.

    Nestleder i styret for Carte Blanche, Suzanne Bjørneboe og forestillingens komponist, Anders Rimpi, tok imot prisen på vegne av alle som står bak forestillinga.

    – For kompaniet er det stor stas og bli stemt fram av dere kritikere som den største kunstneriske prestasjonen innenfor dans i 2022-2023, med en forestilling som betyr så mye for kompaniet, sa Bjørneboe under overrekkelsen av prisen.

    Sara og Nango hadde ikke anledning til komme til Oslo til prisoverrekkelsen.

    Elle Sofe Sara hadde følgende hilsen i forbindelse med prisen:

    – Det er spesielt å se hvordan forestillinga utvikler seg, og hvordan den på sin måte berører klimaet som er i dag mellom det samiske og norske samfunnet. Det er fortsatt et menneskerettighetsbrudd 712 dager etter høyesterettsdommen.

    Suzanne Bjørneboe og Anders Rimpi mottar Dansekritikerprisen 2023
    Foto: Mette Ballovara / NRK

Langlesing

Tur i kautokeino

Samiskkurs trekker unge til Kautokeino
Sami gamers og gamingrom

Vuordán speallanlánja 12 jagi – dál besset ovttas hárjehallat 🎮

Gahčosat

  • Telefon Kárášjohka:  78 46 92 00
  • E-post:  sapmi@nrk.no
  • E-post nyhetsredaksjon:  saminyhetsavdeling@nrk.no
  • Redaktør NRK Sápmi:  Johan Ailo Kalstad
Norsk Presseforbund, logo.

Vi arbeider etter
Vær Varsom-plakatens regler
for god presseskikk.

Den som mener seg rammet av urettmessig publisering, oppfordres til å ta kontakt med redaksjonen. Pressens Faglige Utvalg (PFU) er et klageorgan oppnevnt av Norsk Presseforbund som behandler klager mot mediene i presseetiske spørsmål.

Nyhetstips 03030

Kontakt

Hjelp

Tjenester

Produksjon

Salg

Til toppen