Normal

Jovna Vars Smuk – 2. kandidat for NSR/Sáb i Østre valgkrets

NRK Sápmi og Ávvir har bedt om at listetoppene i hvert parti, som stiller til sametingsvalget 2017, svarer på noen spørsmål om seg selv. Her er én av kandidatene:

Jovna Vars Smuk
Foto: Marie Louise Somby

Valgkrets/válgabiire: Nuorta válgabire. Østre valgkrets
Parti/bellodat: NSR/Sáb
Navn/namma: Jovna Vars Smuk
Alder/ahki: 33
Sivilstand/siviiladilli: Singel

Interesser

Hvilke hobbyer har du?
Reise og å være sosial, være med venner

Hva er det største du har opplevd i livet?
Jeg ser frem til den dagen da jeg treffer den rette, men inntil videre gleder jeg meg over naturen som arbeidsplass hvor man får fine øyeblikk hele tiden

Hva gjør du når du skal koble av?
Ligger på sofaen og ser på Netflix

Hvem er ditt største forbilde og hvorfor?
Mine forfedre som har dannet grunnlag for familiens reindrift i utallige generasjoner

Jobb og studier

Videregående utdanning. Har i hele mitt voksne liv arbeidet med og i reindriften.
Verv:

  • 2 år styremedlem NRL
  • 8 år distriktsstyret, distrikt 6 Varangerhalvøya
  • 8 år styret i Varanger reinsamelag
  • Meddommer Indre Finnmark tingrett

Morsmål/språk

Nordsamisk, norsk

Politisk bakgrunn

Næringspolitikk, reindriftspolitikk

Hjertesaker

Hvilke saker vil du fokusere på?

  • Arealsaker og inngrep
  • Rovdyr
  • Urfolksrettigheter

Hva mener du er den største utfordringen sametinget må løse i kommende periode?
Sikre arealer for samisk naturbruk og reindrift

Forklar hvorfor/hvorfor ikke mineral- og gruvebedrifter skal få lov til å opprette og starte med drift i samiske områder?

Hvis gruvedrift kommer i konflikt med primærnæringer og reindrift må primærnæringene prioriteres først og fremst.

Forklar om du syns at dagens reindriftspolitikk fungerer eller ikke?

Nei, det er ikke sammenheng i å innskrenke beitegrunnlaget i form av inngrep samtidig som man fastsetter reintallet til reindriftsutøverne slik at man ikke kan utvikle næringen. Det er for lite kunnskap om reindrift i forvaltningen i dag, dette må endres.

Jordbruk, hva kan Sametinget bidra med til å sikre at unge kan fortsette med/ etablere seg i næringen?

Tilskudd til oppgradering av eksisterende driftsbygninger i jordbruket. Rovdyrpolitikk som sikrer næringsgrunnlaget i jordbruket.

Hva er den største utfordringen fiskerinæringen står overfor i Sápmi? Hvordan kan sametinget bidra til at også de mindre utøverne kan livnære seg med fiske

Fiskerirettighetene må lovfestes, slik at samer og andre sikres en framtid i fiskeriene. Vi vil sikre flere fiskemottak slik at lokalsamfunn sikres leveranser og arbeid.

De samiske språk, hvordan bør sametinget tilrettelegge for at de styrkes i kommende periode?

  • Arrangere samiskkurs
  • Støtter utvikling av språksentrene, som Isak Saba senteret i Nesseby
  • Sikre gode barnehagetilbud, og ett eksempel er feltbarnehager hvor språk og kultur styrkes

Jeg mener man må prioritere områder som ikke står så sterkt i forhold til samisk språk

Hvilke nye arbeidsplasser er viktige å satse på i kommende periode?

Flere bedrifter som fokuserer på videreforedling av lokalmat, reiseliv som ikke konkurrerer med primærnæringene

Hvilken sak har berørt deg mest hittil og hvorfor?

Rovdyrproblematikken, jeg merker selv på flokken hvordan rovdyrenes herjinger ødelegger driftsgrunnlaget

Beroštumit

Makkár astoáigedoaimmat leat dus?

Mátkkoštit ja leat fárrolaga olbmáiguin, leat sosiála.

Mii lea dat stuorámus maid leat vásihan eallimis?

Mun illudan gal dan beaivái go gávnnan dan rievttes. Muhto dassážii go dat dáhpáhuvvá, de mun illudan go mus lea luondu bargosadjin gos beasan vásihit fiinna vásáhusaid.

Maid dagat go áiggut vuoiŋŋastit?

Veallán sofas ja geahčan «Netflix».

Gii lea du stuorámus ovdagovva ja manne?

Mu máttut geat leat láhčán dili bearraša boazodollui lohkameahttun buolvvaide.

Bargu ja oahppu

Maid don barggat dál ja makkár barggut leat dus ovdal leamašan? Makkár oahppu lea dus?

Joatkkaskuvlla oahppu. Lean olles rávisolbmo eallima bargan boazodoalus, ja Sis-Finnmárkku diggegotti veahkkeduopmár.

Eatnigiella/ giella

Davvisámegiella, máhtán dárogiela maid.

Politihkalaš duogáš

Lean guokte jagi leamaš stivramiellahttun NBR:s, gávcci jagi orohatstivrras, orohat 6 Várnjárggas, gávcci jagi Várjjat boazosámisearvvi stivrras.

Váibmoáššit

Makkár áššiide áiggut bidjat fokusa?

Areálaáššiide ja sisabahkkemiidda, boraspiriide ja álgoálbmotvuoigatvuođaide.

Mii lea du mielas eanemus hástaleaddjin maid Sámediggi ferte čoavdit čuovvovaš áigodaga?

Sihkkarastit areálaid sámi luonddugeavaheapmái ja boazodollui.

Čilge manne/ manne eai galggaše minerála- ja ruvkefitnodagat oažžut lobi ásahit ja álggahit doaimmaid sámi guovlluin?

Jus ruvkedoaimmat dagahit soahpameahttunvuođa vuođđoealáhusaiguin ja boazodoaluin, de fertejit vuođđoealáhusat ovddemužžan vuoruhuvvot.

Čilge doaibmá go dálá boazodoallopolitihkka vai ii. Mii šaddá deháleamos ášši mii guoská boazodollui čuovvovaš áigodagas?

A-a, eai leat čanastagat das ahte gáržudit guohtunvuođu sisabahkkemiiguin seammás go mearrida boazodolliid boazologu nu ahte eai sáhte ovdánahttit ealáhusa. Lea beare unnán boazodoallogelbbolašvuohta hálddahusas dál, dat ferte rievdat.

Eanandoallu, movt sáhttá Sámediggi dahkat sihkkarastin dihte ahte nuorat sáhttet joatkit ealáhusas/ álggahit ealáhusa?

Doarjja ođasmahttit dálá doaibmavisttiid eanandoalus. Boraspirepolitihkka mii sihkkarastá ealáhusvuođu eanandoalus.

Mii lea dat stuorámus hástalus guolástusealáhusas Sámis? Movt sáhttá Sámediggi dahkat nu ahte dat unnimus doalut maid sáhttet birgejumi viežžat guolásteamis?

Guolástusrievttit fertejit nannejuvvot, vai sápmelaččain ja earáin lea sihkkaris boahtteáigi guolástusas. Mii áigut sihkkarastit eanet guollevuostáváldinrusttegiid vai báikkálaš servodahkii sihkkarastojit buktimat ja bargosajit.

Sámegielat, movt berre Sámediggi láhčit dili nu ahte nannejuvvojit čuovvovaš áigodagas?

Lágidit sámegielkurssaid, doarjut giellaguovddážiid ovdánahttima, nu mo Isak Saba guovddáš Unjárggas. Sihkkarastit buriid mánáidgárdefálaldagaid, okta ovdamearka lea fealtamánáidgárdi gos giella ja kultuvra gievruduvvo. Mun oaivvildan ahte fertet vuoruhit guovlluid gos sámegiella ii leat nu nanus.

Makkár ođđa bargosajiid lea dehálaš vuoruhit čuovvovaš áigodagas?

Eanet fitnodagaid mat fokuserejit báikkálaš biepmu reidema, mátkkeealáhus mii ii gilvvohala vuođđoealáhusaiguin.

Makkár ášši lea čuohcan dutnje eanemusat ja manne?

Boraspireváttisvuohta, go oainnán ieš ealus mo boraspire hearjideapmi billista doaibmavuođu.