Hopp til innhold

Har ventet fem år på reinmerke

Loga sámegillii:

Nina Karita Eira søkte om reinmerke til sin sønn i 2019. Nå fem år senere har ennå ikke sønnen hennes fått merke.

- Den er for dårlig, det kan ikke ta mange år å behandle såpass viktige saker, sier hun.

I et år har hun ikke hørt noe fra statsforvalteren. Hun har sendt ut både e-post og forsøk på å spørre statsforvalteren, uten å få svar.

- Dette er svært uheldig, nå har man vært på kalvemerking mange år og ennå ikke fått merket med sitt eget merke, sier hun.

All rein merkes med eierens registrerte reinmerke innen 31. oktober samme år som reinen er født. Før et reinmerke skal tas i bruk må det godkjennes av merkenemnda, som behandler disse søknadene. Statsforvalteren er sekretær for denne nemnda.

Fungerende reindriftsdirektør i Statsforvaltningen for Troms og Finnmark, Torhild Gjølme, forteller at saken er forsinket fordi de har prioritert andre saker framfor merkesøknader.

– Det har vært utfordrende, fordi vi har begrensede ressurser å prioritere. Her har det vært beitekrise som har måtte håndteres av hele avdeingen. Og det har blant annet gått ut over søknadene om reinmerke.

Statsforvalteren har ca 280 ubehandlede søknader om reinmerke.

Gjølme sier at de har styrket staben på søknader om reinmerke til høsten, men at de har mange søknader og at behandlingen vil ta tid.

Nå sier hun at de vil prioritere barnas søknader om reinmerke og prioritere dem i søknadsordningen.

Elle Márja Eira søkte også om reinmerke for sin sønn i 2021, men heller ikke hennes sønn har fått reinmerke ennå. Hun tror det er noe som ikke fungerer der.

– Jeg synes ikke det virker helt vanlig at man skriver en søknad og må vente på svar i mange år, sier hun.

Hun har nettopp fått brev fra statsforvalteren om at de kanskje ser på saken neste år.

- Han er konfirmant neste år og det er veldig rart at han ikke har noe merke. Et reinmerke er en stor og viktig del av livet, det er jo din identitet og er så viktig, sier Elle Márjá Eira.

Reinkalver i merkegjerdet
Foto: Privat bilde

Korte nyheter

  • Viiddiduvvon dieđihanáigemearri eamiálbmot luossakonferánsii

    Sámediggi viiddida dieđihanáigemeari konferánsii 2nd «International Gathering of Indigenous Salmon Peoples», mii lágiduvvo Kárášjogas čakčamánu 30. beaivvis golggotmánu 2. beaivái.

    Dat dieđiha Sámediggi preassadieđáhusas.

    Konferánsa lágiduvvo fárrolaga Sámiráđiin, ja čohkke oasseváldiid davveguovlluin. Ulbmiljoavku lea eamiálbmogat geain lea luossa dehálaš oassin iežaset kultuvrras. Prográmmas leat ovdanbuktimat iešguđet eamiálbmogiid luossadili ja luossakultuvrra birra. Konferánsa galgá maid dohkkehit cealkámuša eamiálbmogiid luossahálddašeami birra.

    Dása lassin lea kultuvrralaš prográmma, mas leat sihke filbmačájáhus ja johkafanasmátki.

    – Konferánsa lea hui áigeguovdil dasgo luossa lea áitojuvvon miehtá máilmmi. Mii dárbbašit deaivvadit juogadandihte máhtu ja vugiid eamiálbmogiid luossahálddašeamis, dadjá sámediggepresideanta Silje Karine Muotka (NSR).

    Muotka oassálasttii sámi delegašuvnnas dan vuosttaš Gathering of Indigenous Salmon Peoples-konferánssas Vancouveris Canadas 2022:s.

    – Mearkkašii munnje ollu vásihit eará eamiálbmogiid muitalusaid ja seremoniijaid luosa birra. Deanučázádaga birra lea luossa okta dain deháleamos kulturguddiin. Dál go luossabivdu leamaš giddejuvvon jo njeallje geasi de leat máŋggas fuolas mo mii galgat áimmahuššat luossakultuvrra, dadjá sámediggepresideanta.

    Sámediggi bovde erenomážit báikkálašálbmoga searvat. Sámediggi gokčá idjadeami ja boradeami konferánssa oktavuođas, ja lea nuvttá searvat. Oasseváldit fertejit ieža gokčat mátkki. Konferánssas dulkojuvvo davvisámegiela, dárogiela/ruoŧagiela, suomagiela ja eŋgelasgiela gaskkas.

    fiskebåt for laksefiske
  • Gáibidit sihkkut eret persovnnadieđuid čadnon boazodollui

    Birrasii 40 čearumiellahttu lea gáibidan Jiemte leanastivrra sihkkut eret sin persovnnadieđuid čadnon boazodollui.

    Dan maŋŋel go ruvkefitnodat Viscaria lea gáibidan boazologuid, mat leat almmolaš áššebáhpirat.

    Leanastivra lea hilgon gáibádusaid čilgehusain ahte dieđut leat dehálaččat vai eiseváldi galgá sáhttit čađahit iežas barggu ja lágalaš doaimmaid, boazoealáhuslága ja arkiivalága mielde.

    Odd Bjørnar Bjørkås med simler som venter kalv. Pause før flytting av rein til vårbeite.
    Foto: Rita Kleven
  • Buollá fas Anárjogas

    Anárjogas Kárášjoga gielddas lea fas meahccebuollima.

    Eai leat vuos buollinčáskadanbálvalusas vuos báikkis, dieđiha 100-guovddáš, ja ii leat diehtu man stuoris buollin lea.

    Helikopter Álttás veahkeha čáskadeamen buollimiid mat leat guhkkin eret ássanguovllus.

    Lea nubbi geardi dán vahkus go guovllus lea buollin.

    Loga dárogillii dás.

    Kjetil Fagerli

    Skogbrann i Karasjok: – Jeg har ikke sett maken til sånt før

    Brannsjefen mistenker at elgjakta har skylda for skogbrannen i Karasjok. Nå oppfordrer han folk til å «bruke hodet».