Hopp til innhold

– De gal ipmirdin mun ahte dál lean hákkejuvvon

Dahkujierbmi lea olles máilbmái addán giellareaidduid, mat eai leat ovdal gávdnon. Maiddai hákkáriidda, geat dál leat sámástišgoahtán.

Hakkarat čállet sámegilli

Ii leat dihtosis leago hákkár sámegielat, muhto sis leat goit ođđa giellareaiddut olámuttos.

Foto: Skjermdump

«Mu Facebook lei giddejuvvon ja sii bivde mu válljet golbma ustiba geat veahkehit mu oažžut duođaštuskoda ja don leat okta sis.»

Dát sámegillii čállojuvvon diehtu, bođii Messengera bokte Ida Holm Hansen Kemi mielbargis.

Dárkkistan dihte leago hákkár, de sáhtii ovdal čállit sámegilli, go sii eai máhte sámegiela. Muhto dál ii sáhte nuge šat dahkat, dadjá Kemi.

Ida Holm Hansen

Ida lei váraid alde ja bijai hákkárii gáibádusa.

Foto: Marie Elise Nystad

Áiggui veahkehit, muhto bijai gáibádusa

Dihtorfalleheaddjit dahje hákkárat gávdnet čađat ođđa vugiid olbmuid dájuhit alcceseaset buorrin.

Ii leat dihtosis leago sámegielat hákkár dat, geainna Kemi gulahalai. Muhto dahkujierbmi, áppat, jorgalanprográmmat ja eará leat addán ođđa reaidduid hákkáriidda.

Mun liikon dieđusge ahte gávdnojit olu giellareaiddut, muhto heajos bealli lea ahte hákkárat besset sámegillii gulahallat.

Les også Bank advarer mot svindel: – Utgir seg for å være fra politiet

Gro Havardsgard Storebråten, Runar Fossum

Ida lei gozuid alde go dát diehtu bođii.

Mun imaštallen go mus jearai veahki. Ean moai dovddat nu bures ahte vuorddášin su jearrat mus veahki dán oktavuođas, dadjá Kemi.

Danin vástidii ahte son áinnas veahkeha, muhto de ferte vuos sutnje muitalit gos soai mannan háve leigga bargomátkkis fárrolaga.

Ja nu nogai gulahallan, go mielbargi profiila ii lean šat olámuttos.

Hakkarat čállet sámegilli

Dá lea olles ságastallan Ida ja hákkára gaskka.

Foto: Skjermdump

Sáddii iežas koda dájuheaddjái

Sara Inger Lisbeth Mina Eira ii lean nu gozuid alde go Kemi. Son ii oba jurdilange ahte hákkár dal livččii go son gal áiggui veahkehit olbmá fas beassat Facebookii.

Barggus iđithušaid siste oidnen ahte mailii lei boahtán koda. In astan lohkat e-boastta, dušše kopierejin koda ja sáddejin dasa.

Sara Inger Lisbeth Mina Eira

Sara Inger Lisbeth Mina Eira ii dáikkihan ahte dihtorfalleheaddjit dat váldet oktavuođa.

Foto: Privat

Dakka maŋŋel bođii Facebookas gažaldat, leago son gii viggá beassat sisa.

De gal ipmirdin mun ahte dál lean hákkejuvvon. Mun lean ieš sádden dan «guovtte-ceahkat-duođaštan» koda dán olbmui, nu ahte beassá mu Facebookii ja váldit háldosis dan.

Sullii čuođi olbmo leat váldán oktavuođa Eirain ja su isidiin, muitalan dihte ahte leat ožžon dieđu su profiillas.

Eira suorganii álggos go gulai ahte hákkár čállá sámegillii, muhto de sáhtii veaháš luoitit olggiid go gulai ahte giella lea moaitin veara.

Lihkus eanaš olbmot geat máhttet sámegiela moitet.

Hákkárat váldege Kemiin oktavuođa Eira profiilla bokte.

Les også Blei hacka på Facebook: – Det kjennest som dei har vore i huset vårt og tatt det dei kan

Kvinne med mørkt hår og mørke klær lener seg over kanten av en båt og ser utover vannet.

Ovdánahttet sámi dahkkon intelligeanssa

Dušše moadde jagi dás ovdal lei unnán maid dahkujierbmi máhtii sámegillii.

Áiggit leat rievdan ja sámi allaskuvla lea čuovvolan ovdáneami.

Sámi allaskuvlla professor II, Lars Ailo Bongo, bargá Sámi AI Labas. Sis lea mihttun ovdánahttit duođaid buori dahkujierpmi sámegiela ja máhtu vuođul.

Lars Ailo Bongo

Lars Ailo Bongo ii bala «sámegielat» hákkáriid šaddamis stuora váttisvuohtan.

Foto: UiT / UiT

Bongo mielas lea vahát go olbmot dájuhuvvojit, dattetge lea su mielas miellagiddevaš ahte ođđa teknologiija beaggá.

Somá dat lea gullat ahte olgoriikkas leat fuobmán ahte sámegillii sáhttá jorgalit teavsttaid. Dat lea veaháš čaffat.

Son ii bala gal «sámegielat» kkáriid šaddamis stuora váttisvuohtan, go fal olbmot dihtet dan birra.

Váttis birget dihtorfalleheddjiiguin

Politiija mielas lea váttis čoavdit áššiid, main hákkárat váldet badjelassii ja suoládit ruđaid Facebook profiillain (dárogielášši).

NRK lea dán ášši oktavuođas bivdán jearahallama politiijain. Økokrim ii nákcen odne addit jearahallama NRK:i.

Hei!

Leatgo dus jurdagat dán ášši birra dahje cavgileamit eará áššái? Čális munnje e-boasta.

Eanet sámi guoskevaš áššiid gávnnat NRK Sámi neahttasiiddus.

Korte nyheter

  • Moaitá Ruoŧa ráđđehusa go eai ráđđedala sámi organisašuvnnain

    Ruoŧa sámiid riikasearvi, RSR, lea čállosis Ráđđehuskantuvrii moaitán go sámi organisašuvnnat eai leat ráđđádallon máŋga guorahallamiin mat gusket sámi kultuvra ja sámi ealáhusaid.

    Dán čállá SVT.

    Odne leat máŋga guorahallamat jođus gos eai leat ráđđádallan RSR:ain, vaikko sii leat sávvan leahkit mielde.

    RSR oaivvilda ahte ii leat doarvái ráđđádallat Sámedikkiin go gávdnojit máŋga sámi berošteaddjit maid ferte vuhtiiváldit.

    Dál RSR sávvá čoahkkinastit kulturdepartemeantan ja dárkkistit movt departemeanta galgá joatkit bargat ráđđádallanáššiiguin boahtteáiggis.

  • Fortsatt utfordringer ved Apotek 1 etter IT-kollaps

    Det er fortsatt utfordringer ved enkelte av Apotek 1s filialer etter IT-kollapsen fredag.

    Apotekkjeden bekrefter overfor TV 2 at IT-systemene var oppe for de fleste apotek søndag formiddag, men at det er enkelte av filialene som fortsatt har utfordringer.

    – Vi jobber hardt med å få alle opp, opplyser Apotek 1.

    Det var en mislykket oppdatering fra datasikkerhetsselskapet Crowdstrike som fredag slo ut flytrafikk og virksomheter over hele verden.

    Blant norske apoteker gikk IT-skandalen spesielt ut over apotekkjeden Apotek 1. Fredag måtte de stenge alle sine filialer, men de kom etter hvert opp igjen i drift.

  • Jury velger ut tre kandidater til nasjonalt minnested for 22. juli

    30. og 31. august møtes juryen som skal velge ut tre av ti forslag til permanent minnested i Regjeringskvartalet etter terrorangrepet 22. juli 2011.

    Det kom 220 søknader fra kunstnere og arkitekter i inn- og utland som ønsket å være med på å utarbeide et permanent nasjonalt minnested.

    Ti deltakere ble plukket ut, og skissene deres presentert i juni. Nå er en jury i gang med å velge ut tre av de ti forslagene som skal videreutvikles og realitetsorienteres.

    – Jeg kjenner meg beæret som får delta i denne prosessen og føler på et stort ansvar, sier tidligere Oslo-ordfører og leder av juryen, Marianne Borgen (SV), til NTB.

    Hun sier juryens medlemmer allerede er godt i gang med å sette seg inn i forslagene.