Almmuheaba sámegielgirjjiid iežaska ruhtaburssain

– Doallá fal deaivása, mii eat doarjjo dien girjji, vástida Norgga Sámedikki ráđđeaddi Emma Margret Skåden. Girječálli lea behtohallan ja heađástuvvan.

Forfatter Rita Helmi Toivosdatter Laakso

BEHTOHALLON: Girječállii lea behtohallon go ii oaččo Sámedikkis doarjaga iežas girjái «Prinssaš ja goavddis»

Foto: Priváhta

– Sámediggi ii attaše dán skeaŋkka sámi mánáide, muhto moai háliidetne, dadjába girječálli Rita Helmi Toivonieida Laakso ja girjesárgu Heidi P. G. Haaker.

Sámediggi lea ohcalan mánáidgirjjiid.

Danne lea Laakso čállán iežas girjji «Prinssaš ja goavddis» sihke davvi-, lulli- ja julevsámegillii.

En bok av Rita Helmi Toivosdatter Laakso.

«PRINSSAŠ JA GOAVDDIS»: Muitalus bártnáža birra gii bajásšaddá sihke dáčča ja sámi kultuvrrain.

Buozalmasvuohta hehttehussan

Golggotmánu 1. beaivvi lei áigemearri sáddet girjji sámegiel giehtačállosa Sámediggái.

Buozalmasvuođa dihte ii ollen Laakso dan dahkat.

Forfatter Rita Helmi Toivosdatter Laakso
– Danne biehttaledje doarjumis girjji, muitala Laakso.

Sámediggi evttoha maŋidit

Sámedikki kulturossodaga seniorráđđeaddi, Emma Margret Skåden, muitala NRK Sápmái ahte Sámediggi ii doarjjo Laakso girjji.

Áigemearri lei golggotmánu 1. beaivvi. Eat sáhte dohkkehit ahte giehtačálus boahtá dan maŋŋel.

Emma Margret Skåden

– Addibehtet go doarjaga girjái jus Laakso ii almmut girjji sámegillii dál, baicca ohcá ođđasit boahtte ohcanáigemearrái?

Emma Margret
– Lea stuora vejolašvuohta ahte oažžu doarjaga de, vástida Skåden.

Almmuheaba Sámedikki doarjaga haga

Girječálli Rita H. T. Laakso ii loga sáhttit boahtte jahkái vuordit girjealmmuhemiin.

Rita Helmi Toivosdatter Laakso
– In sáhte vuordit girjealmmuhemiin, girji han lea juo čállon.
Rita Helmi Toivosdatter Laakso ble møtt med samehets utenfor CC Hamar
– Mus han leat juo olggosgolut dan hárrái.
Rita Helmi Toivosdatter Laakso ble møtt med samehets utenfor CC Hamar
– Letne priváhtaekonomijas dasa váldán loana, muitala behtohallon Laakso.

Galggaše rabas ohcanáigemearri

Hui buorre jus boađáše eanet mánáidgirjjit buot sámi gielaide, dan han mii váillahat, dadjá Sámi Girječálliid Searvvi (SGS) jođiheaddji Inga Ravna Eira, gii atná vahágin jus sámi mánát eai oaččo dán juovlamuitalusa dál.

Inga Ravna Eira

RABAS OHCANÁIGEMEARIT: Inga Ravna Eira oaivvilda ahte galggaše rabas ohcanáigemearit, eaige dušše guktii jahkái.

Foto: Nils John Porsanger / NRK

Eira oaivvilda ahte galggaše rievdadit girjeohcanáigemeriid.

– Lea váttis go leat dušše guokte ohcanáigemeari jagis, šaddá váttisin olbmuide geargat dasa sáddet, oaivvilda SGS jođiheaddji.

Jåma sávvá rievdadusaid

Sámedikki ráđđelahttu Maja Kristine Jåma šálloša go Laakso ii oaččo doarjaga Sámedikkis.

Maja Kristine Jåma
– Njuolggadusaid dihte eat sáhte addit doarjaga, muitala Jåma.
Muhto son lea lihkká giitevaš go beasai gullat dán hástalusa birra.

– Ovdal juovllaid galgat geahčadit boahtte jagáš njuolggadusaid. Áiggun dán hástalusa doppe ovddidit, ja sávvamis sáhttit boahtte jahkái dan rievdadit rabas ohcanáigemearrin, dadjá Jåma.

Sámedikki ráđđeláhttu Jåma doamiha vel muitalit ahte sii leat juolludan ruhtadoarjaga 35 eará lulli- ja julevsámegiel girjái.

– Illudan daid lohkat, dadjá Maja Kristine Jåma.

Korte nyheter

  • Helsedepartementet: Går bort fra råd om jevnlig koronatesting

    Råd om jevnlig testing avvikles umiddelbart, opplyser Helse- og omsorgsdepartementet i en pressemelding.

    Smittetrykket er på et såpass høyt nivå at det ikke lenger er hensiktsmessig med råd om jevnlig testing, heter det i pressemeldingen.

    – Vi har nå en kraftig økning i antall smittede. Med så høye smittetall gir det mindre effekt å teste jevnlig. Vi justerer derfor i teststrategien og går bort fra rådet om jevnlig testing. Fra nå er det først og fremst personer med symptomer som bør teste seg, sier helse- og omsorgsminister Ingvild Kjerkol.

    Helse- og omsorgsminister Ingvild Kjerkol.
    Foto: Rahand Bazaz / NRK
  • Freia Melkerull har fått samiske uttrykk

    Nå er Freia Melkerull å finne i butikkene med fire forskjellige uttrykk på nordsamisk. Bakgrunnen for lanseringen er Giellaváhkku - Giellavahkko - Gielevåhkoe, samisk språkuke. Sametinget har utfordret offentlige aktører å bedt dem synliggjøre samiske språk.

    Freia sjokolade med nordsamiske uttrykk
    Foto: Mathis Wilhelmsen / NRK Sápmi
  • Sjokolade saemien jiehtegh åådtjeme

    Daelie Freia melkerull saemien jiehtegh åådtjeme, jih dam maehtie bovresne gaavnedidh. Dah nieljie ovmessie noerhtesaemien jiehtegh utnieh. Saemiedigkie leah byjjes aktöörh evdtiedin saemien gïelh gåhtsajehtieh gïelevåhkoen åvteste.

    Nå kan du finne samisk sjokolade i butikkene. Sametinget har i flere år utfordret store selskaper og bedt dem være med på å fremme samiske språk. Og nå har Freia lansert Melkerull med samiske uttrykk. Det gleder folk.