Hopp til innhold

Gïerene jih rïegsege aale ånnanamme

Mejtie tjuerieh gïerenh jih rïeksegh røøpses læstosne vaarjelidh.

Fjellrype

Gïerene.

Foto: Julie Maske / DNT

Dihte Artsdatabanke edtja mubpien våhkan daam sijjien læstoem vuesiehtidh magkeres kreeken aalh mij Nøørjesne ånnaneminie, daam dihte plaerie Aftenposten tjaala.http://www.aftenposten.no/fakta/innsikt/Rype-pa-rodlisten--kan-bety-mer-vern-og-mindre-jakt-7912695.html

Gïerene jih rïeksegen aale ånnanamme jih dellie edtja reereme daam voerkelidh. Dihte røøpses læstoe, vuesehte magkeres kreeken aalh mij nåhkeminie. Dihte orre røøpses læstoe daan tjaaktjen båata.

Vearolde jårkestovva.

Vijremem eah buektedh nyøjhkedh.

– Minngemes luhkievijhte jaepieh, dihte gïerene jih rïegsege aale ånnanamme jih lehkie dejstie rïegksegistie minngemes luhkie jaepieh gaarvanamme, dihte dotkije John Atle Kålås jeahta, Norsk institutt for naturforskning,NINA. Dihte åejvie dïedtiem åtna dah vøønhtse ledtie bijre.

Dihte prosjeekte åejvie Snorre Henriksen mij røøpses læstojne barka jeahta dihte vearolde jih vijreme dorje rïeksege ledtie ånnanamme.

– Jijnje maahta goerpedehtedh. Vuejnebe daate gïerene aale bijjene vaeresne ånnaneminie. Vienhtebe vearolde dihte jih nov son aaj dihte vijreme, dorje rïeksege ledtie nåhka. Henriksene jeahta.

Jaepeste jaapan maahta jorkesidh.

Ij dihte Nøørjen vijreme jih gøøleme siebrie vienhth dah rïeksegh øøvre nåhkieh. Daate lea jaepeste, jaapan guktie dihte jaepieh leah guktie dah leadtieh bearkadieh.

Tjoara akte gålmahtasse daejstie gïerene jih rïeksegistie ånnanidh eannan daan røøpses læstose haajpenieh.

Rypejakt

Jeatja vijreme njoelkedassh maahta sjidtedh gåessie edtjh rïeksegh lidtedh.

Foto: Erik Veigård / Scanpix
Publisert

NRK Sápmi – Åarjelsaemien

Mer om: NRK Sápmi – Åarjelsaemien

Mer fra NRK Sápmi

Korte nyheter

  • Ođđasat - Davvisámegillii

    Sámemusea Siida evttohassan Jagi eurohpalaš musean

    Sámemusea Siida lea finálaevttohassan Jagi eurohpalaš musean 2024. Vuoiti válljejuvvo Portugala Portimãos miessemánu 4. beaivve European Museum of the Year Award konfereanssas, čállá Siida musea preassadieđahusas.

    – Mii illudat go miehtá Eurohpá leat fuomášan Siidda ođasmuvvama ja min máŋggabealat riikkaviidosaš barggu sápmelaš kulturárbbi ovdii, lohká museahoavda Taina Pieski.

    Mannan jagi gallededje 138 000 olbmo musea, 68 000 dain fitne geahččamin čájáhusaid.

    Jagi eurohpalaš musea tihttelis gilvalit 50 musea 24 riikkas. Dát bálkkašupmi lea juhkkojuvvon juo 47 jagi.

    Siida museum, Finland
    Foto: Ilkka Vayryneninfo / Siida sámi museum
  • Ođđasat - Davvisámegillii

    Sámi filmmat Oscar bálkkašumi museas

    Dán vahkku leat čájehan árktalaš guovllu muitalusaid The Academy Museum, dahje ge Oscar bálkkašumi museas Los Angelesas čalmmustahttin dihte Eanabeaivvi, čállá Internašunála Sámi Filbmainstituhtta preassadieđáhusas.

    – Midjiide lea stuorra gudni go beassat dáppe čájehit sámi ja árktalaš eamiálbmogiid filmmaid. Lean sihkar dán rahpat olu ođđa uvssaid filbmamáilmmis min filbmadahkkiide, dadjá Internašunála Sámi Filbmainstituhta direktevra Anne Lajla Utsi.

    Earret eará čájehedje Suvi Westta ja Annsi Kömi, Ken Are Bonggo ja Joar Nanggo, Hans Pieskki ja Elle Márjá Eirra dokumentáraid. Dan lassin lágidedje ságastallamiid filbmadahkkiiguin.

    Academy Museum of Motion Pictures lágidii doaluid ovttas Internašunála Sámi Filbmainstituhtain.

    Bird Runningwater (helt til venstre) ledet samtalen som ble holdt etter filmvisningen av arktiske urfolksfilmer på The Academy Museum med filmskaperne Anna Hoover (andre fra venstre), Ken Are Bongo (i midten), Hans Pieski (andre fra høyre) og Elle Márjá Eira (helt til høyre).
    Foto: Michelle Mosqueda / Academy Museum Foundation
  • Ođđasat - Davvisámegillii

    Biebmobearráigeahčču geassá ruovttoluotta vuostecealkámuša

    Varanger Kraft Hydrogen fitnodat lea mearridan sirdit plánejuvvon bieggaturbiinnaid mat livčče sáhttán nuoskkidit juhkančázi Bearalvágis.

    Diibmá Biebmobearráigeahčču ii miehtan plánaide viiddidit bieggafápmorusttega Rákkočearus, jus datte ribahit golgat kemikálaid de dat golggašedje juhkančáhcái.

    Biebmobearráigeahčču gesii ruovttoluotta vuostecealkámuša go fitnodat mearridii sirdit njeallje turbiinna.

    Rákkonjárgga orohaga jođiheaddji Johan Magne Andersen fuolastuvvá go gullá NRK:s ahte áigot fas sirdit turbiinnaid.

    – Dát lea ođas midjiide, lohká Andersen.

Langlesing

Gahčosat

  • Telefon Kárášjohka:  78 46 92 00
  • E-post:  sapmi@nrk.no
  • E-post nyhetsredaksjon:  saminyhetsavdeling@nrk.no
  • Redaktør NRK Sápmi:  Johan Ailo Kalstad
Norsk Presseforbund, logo.

Vi arbeider etter
Vær Varsom-plakatens regler
for god presseskikk.

Den som mener seg rammet av urettmessig publisering, oppfordres til å ta kontakt med redaksjonen. Pressens Faglige Utvalg (PFU) er et klageorgan oppnevnt av Norsk Presseforbund som behandler klager mot mediene i presseetiske spørsmål.

Nyhetstips 03030

Kontakt

Hjelp

Tjenester

Produksjon

Salg

Til toppen