Hopp til innhold

Urbi 2021 – Gii lei du jiellat?

12 musihkkaalmmuheami leat evttohuvvon. Don jienastat. Gii šaddá Dán Jagi Urbi 2021?

Les på norsk.

En collage med alle artistene som er nominert som Årets Urbi 2021.

2021: Geas lei buoremus šuokŋa, dahje skearru, diibmá?

Foto: Bildet er satt sammen av NRK

Juohke mánus, ođđajagemánus juovlamánnui, leat mii, NRK Urbbi journalisttat, sihke guldalan ja árvvoštallan buot sámi musihka, mii almmuhuvvui.

Dasto leat válljen dan musihkkaalmmuheami, masa liikuimet buoremusat ja nammadan dan Dán mánu Urbin.

12 Urbbi gilvalit dál šaddat Dán jagi Urbin 2021. Dat lea din duohken gii vuoitá.

Vuollelis sáhtát lohkat eambbo juohke artistta birra.

Jienas iežat jiellaha dás:

Guldal buot šuoŋaid min spotifylisttus, Dán jagi Urbi 2021.

Dear Sara

Sara Kristina Nutti er en samisk artist som kaller seg for Dear Sara.
Foto: Alexander Collin / Alexander Collin

Dear Saras leat guokte lávlaga dán gilvvus. Son šattai sihke ođđajagemánu ja miessemánu Urbin šuoŋaiguin «Something You Should Know» ja «Californication».

Emil Kárlsen

Emil Kárlsen på Scenen.
Foto: Ørjan Marakatt Bertelsen

Emilis lea leamaš oalle erenoamáš jahki. Son lea leamaš Stjernekamppas juoiganbagadeaddjin ja son nammaduvvui guovvamánu Urbin «Áhkku» šuoŋain.

Emil Karlsen snakker med Tine Skolmen om bestemoren i programmet Festivalsommer fra 2021.

Emil Karlsen hálešta earret eará áhkkus birra Tine Skolmeniin Festivalsommer prográmmas 2021:s.

Jon Henrik Fjällgren ja Elin Oskal

Elin Kristina Oskal og Jon Henrik Fjällgren
Foto: pressefoto

Fjällgren soaitá jo leat okta sámi stuorámus násttiin ja Elin Oskal lea namma maid oaččut leat sihkkar ahte gulat fas.

Ii leat várra ártet ahte justa sudno šuokŋa «Hold Your Head Up High» šattai njukčamánu Urbin.

Ingá Máiiá Blind

Ingá Máiiá Blind i rød, blomstrete kofte.
Foto: Tindra Tuoremaa

Blind searvvai Sámi Grand Prixii «Fárrui» šuoŋain, muhto vuoittahalai doppe.

Go mii galggaimet mearridit Dán mánu Urbbi, de lei dássálagaid SGP vuoitiin «Jođi» (Hildá Länsmann ja Lávre), nu ahte dárbbašeimmet liigeduopmáriid.

Bohtusa oainnát dás, Ingá Máiiá vuittii.

Aili

Aili i speilet med sølje på seg.
Foto: JUNE BJORNBACK / JUNE BJORNBACK

Aili lea álo háliidan šaddat pop-nástin ja dál lea lahkonišgoahtá mihtus. Sus leamaš máŋga šuoŋa sihke P3 ja mP3 čuojahanlisttuin.

Geassemánu Urbi, «Seaside», lea dán rádjai rávdnjejuvvon badjel 2 miljovnna geardde Spotifys.

Mánáidmeannu

Cover, samisk barnealbum Mánáidmeannu
Foto: Iris Storelv-Rabone/Røst kommunikasjon

Mánáidmeannu-skearrus gávnnat sámegielat šuoŋaid mánáide. Ja dás eat hála «Mihkal Rieban» ja «Suga, suga, su» lávlagiin.

Dán skearrus leat ođđaáigásaš šuoŋat. Vihtta nuorra artistta, golbma sámegiela, okta hui buorre skearru.

Marja Mortensson ja KORK

Marja Mortensson i vinterlandskap med lasso og blå ullgenser.
Foto: Jørn Kristensen / Jørn Kristensen

Vuelie (máttasámi luohti) ja symfoniija. Dál lea Marja Mortensson dan maid dahkan, ja dat boahtá báhcit muitui agi beaivái.

«Kruanavaajja – The Green Valley» lea siŋŋel mii almmuhuvvui moadde mánu ovdal go olles skearru bođii.

Petra Laiti

Petra Laiti i kofte med hette. Mørk bakgrunn.
Foto: Hilma Toivonen / Hilma Toivonen

Gii lea Petra Laiti? Su birra eat diehtán nu olu dáppe Norgga bealde ovdalgo «Ále eastte Mu Dánsumis» almmuhuvvui.

Dat lea su vuosttaš šuokŋa, ja dainna son šattai čakčamánu Urbin.

  • Ná manai go Petra lei Valvvi guossis:
    Dán mánu Urbi, Petra Laiti lea guossis.

    Dán mánu Urbi, Petra Laiti lea guossis.

Maixida Märak

Nærbilde av Maxida Märak.
Foto: Lotta Axing / Lotta Axing

«Nu Brinner Ängarna» lávlot mánát dán lávlagis. Maxida dieđiha man dilis mii leat dán lávlagis, muhto lihkká ii oro nu suhtus.

Agnete

Agnete Saba med to søljer på seg når hun skal være dommer i Stjernekamp.
Foto: Julia Marie Naglestad / nrk

Agnetes lea leamaš oalle erenomáš jahki. Earret eará lei duopmárin Stjernekámppas oktan Emil Kárlseniin go luohti lei prográmmas.

Agnete Jienáda -ráidu maid oaččui buriid árvvoštallamiid, ja dan ráiddus mii oaidnit maid ahte álgá čállit justa dán šuoŋa. «Linna Giella».

Kitok

Kitok ja Dogge Doggelito.
Foto: PRIVÁHTA

Kitok oaččui vejolašvuođa bargat ovttas Dogge Doggelitoin, ovtta dain stuorámus ráppáriin Ruoŧa historjjás. Ja dákkár vejolašvuohta gal ii boađe juohke beaivvi.

Das bođii «Mer än Livet» skearru.

Korte nyheter

  • Hábmeme vuosttaš sámi mediadieđáhusa

    Sámediggi áigu hábmet vuosttaš sámi mediadieđáhusa, ja bovdii sámi mediaásahusaid seminárii mánnodaga 23.05, gullat movt sin mediagovva lea, ja makkár hástalusat sis leat.

    Ávvira váldodoaimmaheaddji Kari Lisbeth Hermansen oaidná dárbbu dákkár seminárii, ja muitala ahte sámi mediain leat ollu hástalusat. Justte dál lea erenoamáš váttis rekrutteret sámi mediabargiid.

    – Ollu surggiin sámis lea hástalus gávdnat fágabargiid geain lea sámegiel máhttu, ja dan seamma mediasuorggis.

    Sametinget skal komme med en samisk mediamelding. Samiske medieaktører og medieforskere er med for å komme med innspill på hvordan de kan styrke den uavhengige samiske pressen.
  • Ble nektet å registrere på samisk

    Foreningen Guovdageainnu historjásearvi, Kautokeino historielag, ble nektet å registrere protokoll på samisk i Brønnøysundregistrene. Det skriver Ságat.

    Etter årsmøtet sendte historielaget inn opplysninger til de offentlige registrene i Brønnøysund. Nylig fikk de til svar at dersom opplysningene ikke ble sendt inn på nytt på bokmål, vil etaten avbryte registreringen. Beskjeden var underskrevet av saksbehandler og fagdirektør.

    – Vi er både overrasket og skuffet over å bli møtt med en slik nedlatende holdning til bruk av samisk språk i offentlig virksomhet i 2022, sier leder i historielaget Nils Johan Heatta til Ságat.

    Han har sendt brev til registrene, med påpekning om at samiske språk etter loven er likestilt med norsk. Det vises til språkloven, sameloven og grunnloven.

    Nils Johan Hætta
    Foto: Ole Kaland / NRK
  • Čearru geassá stáhta dikki ovdii

    Dálbma čearru geassá Ruoŧa stáhta diggái go oaivvildit sis lea okto vuoigatvuohta bivdo- ja guolástusrivttiid hálddašit čearu eatnamiin. Čearu ságadoalli Aslak Allas duođašta, ahte leat geassán stáhta dikki ovdii, muhto ii kommentere dađi eanet ášši. Norrbottena leanastivrras dadjet diehtit Girjása duomu sisdoalu, muhto jotket vuovdimis meahcástanlobiid guvlui nu guhká go ráđđehus eará dieđuid addá. Nu čállá SVT Sápmi.

    Hagle og rype
    Foto: Privat