Sámi siellu báitá Čoarvemátta-visttis

Ođđa skuvla- ja teáhtervisti huksejuvvo Guovdageidnui. Sámi dáiddár ja arkiteakta, Joar Nango, lea heivehan sámi elemeanttaid vistái.

Samiske Nasjonalteatret Beaivváš og Samisk videregående skole og reindriftsskole

VISTI: Dá lea dat boahttevaš teáhter- ja skuvlavisti.

Foto: Snøhetta AS/70°N arkitektur

Gaskavahku almmuhii Statsbygg makkár skuvla- ja teáhtergárdin Guovdageidnui huksejuvvo.

Joar Nango er Festspillkunstner 2020.

DÁIDDÁR: Joar Nango lea mielde huksemin ođđa stuorra institušuvnna Sápmái.

Foto: Torbjørn Buvarp

Nango lea movttet go lea jerrojuvvon leat mielde hábmemin dán ođđa vistti.

– Olmmoš illosa sakka go dása han mun lean bargan. Dát buktá ođđa vejolašvuođaid munnje go dál beasan bargat Norgga čeahpimus arkiteavttaiguin, lohká Nango.

Dovddus Oslo arkiteaktafitnodat Snøhetta AS, Romssa fitnodat 70ºN arkitektur ja Econor AS dat galget dál plánegoahtit ođđa gárdima huksema.

Sámi siellu báitá ođđa visttis

– Mu mielas lea maid dehálaš áimmahuššat daid sámi osiid, mat jođánit sáhttet jávkat dahje vuoruhuvvot eret guhkes huksenproseassas vajot go šaddá ekonomiijas sáhka, lohká Nango.

Samiske Nasjonalteatret Beaivváš og Samisk videregående skole og reindriftsskole. 
Čoarvemátta

Dákkár de galgá Guovdageainnu ođđa joatkkaskuvla ja teáhtervisti šaddat, oaidnit dego čoarvemátta.

Foto: Snøhetta AS/70°N arkitektur
Tegning av Samiske Nasjonalteatret Beaivváš og Samisk videregående skole og reindriftsskole

Dás oaidná mot sii leat govahallan makkárin šillju šaddá.

Foto: Snøhetta AS/70°N arkitektur
Tegning av Samiske Nasjonalteatret Beaivváš og Samisk videregående skole og reindriftsskole

Dás oaidná mot lea jurddašuvvon.

Foto: Snøhetta AS/70°N arkitektur
Statsbygg

Beaivváš sámi našunálateáhtera ja Sámi joatkkaskuvlla ja boazodoalloskuvlla boađáldat.

Samiske Nasjonalteatret Beaivváš og Samisk videregående skole og reindriftsskole

Čoarvemáddaga boađáldatlatnja (foajè).

Foto: Snøhetta AS/70°N arkitektur
Samiske Nasjonalteatret Beaivváš og Samisk videregående skole og reindriftsskole

Joatkkaskuvlla duodjeossodaga leat válljen hukset lahka boađáldaga, dat šaddá maiddái dat vuosttaš maid oaidná go boahtá sisa. Sámi árbevierut galget leat oidnosis.

Foto: Snøhetta AS/70°N arkitektur
Samiske Nasjonalteatret Beaivváš og Samisk videregående skole og reindriftsskole

Boazodoallu oidno maiddái Sámi joatkka- ja boazodoalloskuvlla šiljus.

Foto: Snøhetta AS/70°N arkitektur
Samiske Nasjonalteatret Beaivváš og Samisk videregående skole og reindriftsskole

Olggobealde oidno čielgasit ahte dát lea sámi ásahus.

Foto: Snøhetta AS/70°N arkitektur
Samiske Nasjonalteatret Beaivváš og Samisk videregående skole og reindriftsskole

Dollágáddi čiŋahuvvon.

Gárdin šaddá oaidnit dego bohcco čoarvemátta, ja danne gohčodit ge prošeavtta Čoarvemáttan.

– Mii leat válljen seaguhit máŋga iešguđetlágan sámi hábmenosiid, maid leat viežžan sámi huksenvieruin, lohká Nango.

Go čákŋala vistái, de oidno dakkaviđe ahte sámi huksenvierut leat čuvvojuvvon. Čuovga boahtá bajil, mii muittuha reahpenráiggi, čohkkánsajit muittuhit gis bearpmehiid ja vistehápmi lea muđui heivehuvvon duottarmáilbmái.

Stuorra gudni

Nango geassá maid ovdan man somá ja stuorra gudnin leamaš sutnje dán guovtti ásahusa ovddas hábmet ođđa gárdima, sihke Beaivváš Sámi Našunálateáhtera ja Sámi joatkkaskuvlla ja boazodoalloskuvlla ovddas.

Son čilge ahte skuvlla ja teáhtera ovttastahttit lea leamaš hástaleaddjin, ja son lea dál hui movttet go sii leat vuoitán huksengilvvu:

– Dát lea hui somás ja miellagiddevaš bargu, go beasan bargat guvttiin dehálaš ásahusain Guovdageainnu servvodagas.

Rektor lea duhtavaš

Sámi joatkkaskuvlla ja boazodoalloskuvlla rektor Ellen Inga O. Hætta illuda go Nango lea searvvis ođđa dálu huksemis.

Ellen Inga O. Hætta

ILLUDA: Ellen inga O. Hætta, Sámi joatkkaskuvlla- ja boazodoalloskuvlla rektor, lohka visttis leat sámi hápmi.

Foto: Malene Larsen Gaino / NRK

– Min mielas lea erenoamáš somá go sápmelaš oažžu vejolašvuođa leat mielde dákkár barggus, lohká Hætta.

Vuohttibehtet go ahte visttis lea sámi hápmi:

– Dan mii gal diehtit dat lea. Dat lea vuđolaččaid bargon dainna, dat váldá vuođu čoarvemáddagis, vástida rektor.

Ođđa dállu

Statsbygg ollašuhttá Máhttodepartemeantta ja Kulturdepartemeantta oktasaš ovdaprošeavtta go lea válljen Econor AS hukset dálu.

Ráđđehus galgá dál geahččat ja árvvoštallat dán prošeavtta, čállá Statsbygg. Lea maiddái vejolaš ahte ovddiduvvo boahtte jagi stáhtabušehttii.

Oktiibuot šaddá dát dállu 6900 njealjehasmehtera, máksá birrasii 450 miljovnna ruvnno, ja das leat guokte gearddi.

Korte nyheter

  • Beklager sammenligningsfeil

    – Valgdirektoratet beklager at det har tatt tid å rette feilen i sammenlikning av partienes oppslutning mot resultatene i 2017, skriver kommunikasjonssjef Kristina Brekke Jørgensen til NRK.

    Det gikk over ni dager fra valgdagen ble avholdt til feilen var rettet fra Valgdirektoratets side.

    Feilen har vært knyttet til ny geografi etter kommune- og regionreformen. Både stortings- og sametingsvalget har vært påvirket.

    Valgdirektoratet har nå generert datagrunnlaget fra 2017 på nytt som gjør at sammenligning fra det forrige valget er korrekt. De understreker samtidig at de faktiske valgresultatene har vært riktige hele tiden og at partienes oppslutning har vært korrekte.

  • Vant pris for beste foto

    Filmskaper i Davás film, Ken Are Bongo fra Kautokeino, stakk nylig av med pris for beste foto i Mexico City Videodance filmfestival. Dette i regi av filmproduksjon med Reinfilm, og regidebutanten, sveitsiske Flavia Devonas Hoffmann. Kortfilmen Human Habitat, handler om en reise med menneskelige følelser i sving, i navigasjon med gruve og oljevirksomheten i Finnmark. Filmen kan streames fra desember, etter at den er blitt vist i alle filmfestivaler først.

  • Ávvir og Ságat mister lesere

    Tall fra Mediebedriftenes Landsforening (MBL) viser at 8 av 11 aviser i Finnmark har positive opplagstall i første halvår av 2021 sammenlignet med første halvår i 2020. Ávvir og Ságat er blant to av de tre avisene som synker i opplag. De har mistet henholdsvis 31 og 41 lesere. Finnmarken har økt mest i opplag med 177 nye avislesere.

    Avisbunke, bunke med aviser
    Foto: Dan Robert Larsen / NRK