Hopp til innhold

Duojárii lea dehálaš seailluhit gákteárbevieruid

– Gákti ii leat dušše juoga maid mun cokkan badjelii, dainna mun maiddái gudnijahtán iežan máttuid, čilge duojár Anna Margaretha Kuhmunen Oskal.

Anna Margaretha Kuhmunen Oskal

«SAPMIDRÄKTEN»: Duojár Anna Margaretha Kuhmunen Oskal lohká dárbbašlažžan seailluhit gákteárbevieruid. Su mielas lea buorre go dál digáštallet «Sapmidräkten».

Foto: Privat

Odne lea dán jagáš riikkaidgaskasaš gáktebeaivi. 2014:is lágidii nuoraidorganisašuvdna, Noereh, vuosttaš gáktebeaivi. Dan rájes lea gáktebeaivi lágiduvvon juohke jagi.

Ja duojárii ja boazoeaiggádii Kuhmunen Oskalii lea dehálaš seailluhit gávtti árbevieruid.

Dat ii leat dušše juoga mii čájeha guđe guovllu olmmoš lea ja su identitehta, čilge Oskal.

– Dat lea maiddái olu eanet. Gávttis leat olu muittut ja árbevirolaš máhttu, mii lea čuvvon buolvvas bulvii.

Garra váikkuhusat

Duodjeinstituhta direktevra Inga Hermansen Hætta lea ovtta oaivilis Oskaliin.

Hermansen Hætta lohká ahte jus menddo olu ráhkadit gáktemállet biktasiid, de eat soaitte šat oaidnit erohusa gávttis ja biktasis.

Direktør ved Duodjeinstituttet, Inga Hermansen Hætta åpnet verkstedet

DUOJÁR: Duodjeinstituhta direktevra Hermansen Hætta lea measta agibeaivvi duddjon, ja berošta sámi duoji ovdáneamis.

Foto: Sander Andersen / NRK

– Dat lea hui váidalahtti jus maŋimuš geavvá nu ahte don it šat dieđe goal lea gákti ja goal lea eará bivttas, dadjá son.

Hermansen Hætta lea measta agibeaivvi duddjon, ja sus lea stuorra beroštupmi sámi árbevieruide.

Son lohká maiddái čielgasit ahte «Sapmidräkten», mii bohciidii stuorra digaštallama sosiála mediain, ii leat sámebivttas.

Kuhmunen Oskal lea ilus go «Sapmidräkten» digaštallan leavái, go su mielas lea dehálaš ahte eambbosat áŋgiruššet seailluheames sámi duoji.

– Mu mielas lea dát digaštallan juoga mii berre gullot eambbo, nu ahte sii geat eai soaitte diehtit nu ollu dán birra maid ožžot dien «Oi! Mun soaittán dál fertet veahá jurdilit ovdal go dagan ná ja nuo», dadjá son.

– Gákti lea nu olu

Kuhmunen Oskal lea vázzán duodjeoahppu, muhto goarui iežas vuosttaš gávtti iežas áhkuin.

– Muittán hui bures mu vuosttaš gávtti maid gorron. Áhkku čilge ahte ná ja nuo mii lávet dahkat, son čilge ahte dáid son lea oahppan iežas eatnis, ja dál ferten dutnje oahpahit dán máhtu.

Muhto gákti ii leat juoga maid dušše mun cokkan badjelii, čilge son.

– Gávttis lea nu olu eará maid mii lea dehálaš. Dainna mun gudnijahttán iežan máttuid ja boahttevaš buolvvaid boahtteáiggi.

Guldal eanet «Sapmidräkten» ja gávtti birra Ođaspoddas.

Korte nyheter

  • Hábmeme vuosttaš sámi mediadieđáhusa

    Sámediggi áigu hábmet vuosttaš sámi mediadieđáhusa, ja bovdii sámi mediaásahusaid seminárii mánnodaga 23.05, gullat movt sin mediagovva lea, ja makkár hástalusat sis leat.

    Ávvira váldodoaimmaheaddji Kari Lisbeth Hermansen oaidná dárbbu dákkár seminárii, ja muitala ahte sámi mediain leat ollu hástalusat. Justte dál lea erenoamáš váttis rekrutteret sámi mediabargiid.

    – Ollu surggiin sámis lea hástalus gávdnat fágabargiid geain lea sámegiel máhttu, ja dan seamma mediasuorggis.

    Sametinget skal komme med en samisk mediamelding. Samiske medieaktører og medieforskere er med for å komme med innspill på hvordan de kan styrke den uavhengige samiske pressen.
  • Ble nektet å registrere på samisk

    Foreningen Guovdageainnu historjásearvi, Kautokeino historielag, ble nektet å registrere protokoll på samisk i Brønnøysundregistrene. Det skriver Ságat.

    Etter årsmøtet sendte historielaget inn opplysninger til de offentlige registrene i Brønnøysund. Nylig fikk de til svar at dersom opplysningene ikke ble sendt inn på nytt på bokmål, vil etaten avbryte registreringen. Beskjeden var underskrevet av saksbehandler og fagdirektør.

    – Vi er både overrasket og skuffet over å bli møtt med en slik nedlatende holdning til bruk av samisk språk i offentlig virksomhet i 2022, sier leder i historielaget Nils Johan Heatta til Ságat.

    Han har sendt brev til registrene, med påpekning om at samiske språk etter loven er likestilt med norsk. Det vises til språkloven, sameloven og grunnloven.

    Nils Johan Hætta
    Foto: Ole Kaland / NRK
  • Čearru geassá stáhta dikki ovdii

    Dálbma čearru geassá Ruoŧa stáhta diggái go oaivvildit sis lea okto vuoigatvuohta bivdo- ja guolástusrivttiid hálddašit čearu eatnamiin. Čearu ságadoalli Aslak Allas duođašta, ahte leat geassán stáhta dikki ovdii, muhto ii kommentere dađi eanet ášši. Norrbottena leanastivrras dadjet diehtit Girjása duomu sisdoalu, muhto jotket vuovdimis meahcástanlobiid guvlui nu guhká go ráđđehus eará dieđuid addá. Nu čállá SVT Sápmi.

    Hagle og rype
    Foto: Privat