NRK Meny
Normal

Ann Karin Kvernmo – 3. kandidat for NSR i Vesthavet valgkrets

NRK Sápmi og Ávvir har bedt om at listetoppene i hvert parti, som stiller til sametingsvalget 2017, svarer på noen spørsmål om seg selv. Her er én av kandidatene:

Ann Karin Kvernmo
Foto: Marie Louise Somby

Valgkrets/válgabiire: Viesttarmearra. Vesthavet
Parti/bellodat: NSR
Navn/namma: Ann Karin Kvernmo
Alder/ahki: 46
Sivilstand/siviiladilli: Singel

Interesser

Hvilke hobbyer har du?

Liker å være ute i skog og mark. Festivaler der jeg treffer andre samer. Kunne sikkert ramset opp 100 ting til.

Hva er det største du har opplevd i livet?

Å bli mor til 4 flotte unger.

Hva gjør du når du skal koble av?

Går en tur i skogen, stikker en tur på besøk til noen jeg ikke er innom så ofte.

Hvem er ditt største forbilde og hvorfor?

Mitt største forbilde var og er nok min pappa. Han lærte meg alt fra å strikke til å skru på biler. Han lærte meg å ivareta naturen. Ikke ta mer en du trenger. Han sa alltid, husk å være mot andre slik du vil andre skal være mot deg. Disse ordene er nok stemplet inn i meg og noe jeg skulle ønske flere kunne vært flinkere å bruke.

Jobb og studier

Har jobbet hele livet mitt innenfor hotell og restaurant. Drevet gårdsbruk med geitemelk-produksjon.

Gått idrettslinja på Bardufoss, utdannet kokk og servitør, men aldri tatt fagbrevet.

Jobber for tiden på Fjellkysten gjestehus i Lavangen, men går over til å drive Foldvik Brygge i Gratangen. Ellers er jeg vel som poteten, og kan brukes til alt.

Morsmål/språk

Forstår mye samisk, men foretrekker å snakke norsk.

Politisk bakgrunn

Vært medlem av Samenes folkeforbund SFF, stort sett siden det ble startet opp, men med et lite avbrekk. Sittet i Samerådet for dem i en lang periode.

Hjertesaker

Hvilke saker vil du fokusere på?

Ivaretakelse av samisk språk og kultur og samiske rettigheter.

Hva mener du er den største utfordringen sametinget må løse i kommende periode?

Kandidaten har ikke svart.

Forklar hvorfor/hvorfor ikke mineral- og gruvebedrifter skal få lov til å opprette og starte med drift i samiske områder?

Jeg er ikke imot gruvedrift, så lenge ikke dette går ut over andre næring i disse områdene, samt er til sjenanse for noen. Så lenge det blir gjort på en fornuftig måte og i samråd med alle parter, ser jeg ingen grunn til å stoppe det.

Forklar om du syns at dagens reindriftspolitikk fungerer eller ikke. Hva blir den viktigste saken i forhold til reindriftspolitikken i kommende periode?

Slik reindriftspolitikken er i dag, så fungerer den ikke. Det som blir viktig i kommende periode er å se på reintallene og rovdyrproblematikken. Dette ikke bare opp mot reindrifta men også opp mot dem som driver med gårdsbruk av andre slag i våre områder.

Jordbruk, hva kan Sametinget bidra med til å sikre at unge kan fortsette med/ etablere seg i næringen?

Slik jeg ser det, så må vi bli flinkere med å ivareta jordbruket. Tilrettelegge med tilskuddsordninger og å gå imot at gårder i landet vårt blir solgt som fritidsboliger der det faktisk er store muligheter for å drive med bærekraftige gårdsbruk. Fritak fra bo- og driveplikt er jeg totalt imot og vil jobbe sterkt mot både innen den samiske og den norske politikken.

Hva er den største utfordringen fiskerinæringen står overfor i Sápmi? Hvordan kan sametinget bidra til at også de mindre utøverne kan livnære seg med fiske?

Fiskeripolitikken er bygget opp feil, og jeg mener blant annet at fiskekvotene skal tilhøre lokalbefolkningen (småbåtene) og ikke trålerne. Sjøsamiske rettigheter til havet må også sikres i loven (noe de ikke er i dag).

De samiske språk, hvordan bør sametinget tilrettelegge for at de styrkes i kommende periode?

Sametinget er som vi jo har sett på god vei til å ivareta det samiske språket, gjennom økt tilskudd til barnehager. Det er i tidlig alder det er viktig at vi starter læringen. Fortsette med språkkurs for den eldre befolkningen som ikke fikk mulighet til å lære seg språket fra barnsben av, er noe vi må bli flinkere på. Det er ikke enkelt å sette seg på skolebenken i høy alder for å lære seg et nytt språk, og da må vi være der og støtte de som vil lære.

Hvilke nye arbeidsplasser er viktige å satse på i kommende periode?

Turisme og bruk av samisk mattradisjon er det jeg mener er viktig å satse på i kommende periode og videre fremover. Men det må også settes veldig stor fokus på at det blir gjort på rett måte. Med dette mener jeg at vår samiske kultur skal ivaretas og ikke misbrukes. Vi skal være ekte.

Hvilken sak har berørt deg mest hittil og hvorfor?

Saken ang. reintallet har berørt meg mest hittil. Vi som driver en næring og vil drive med dette må få lov til å gjøre dette på en måte som gjør det levedyktig for en familie. Reindrift er en slik jobb, det er et stort ansvar der du er med dyrene nesten hele tiden. Og slik rovdyrpolitikken er nå, så er det blitt et enda større ansvar, og en tøffere jobb. Reindrifta er ikke en 0900- 1600 jobb. Det er en livsstil og en kulturarv som må ivaretas. Jeg har et stort ønske om at vi en dag skal få til en tilskuddsordning for dem som vil drive på tradisjonelt vis (fra gammelt av). Dette for at vi skal ivareta en kulturarv som vi er på tur å miste.

Sámegillii:

Beroštumit

Makkár astoáigedoaimmat leat dus?

Vánddardit luonddus. Fitnat festiválain gos deaivvadan eará sápmelaččaiguin. Livččen várra sáhttit namuhit 100 diŋgga dás.

Mii lea dat stuorámus maid leat vásihan eallimis?

Šaddat eadni njealji fiinna mánnái.

Maid dagat go áiggut vuoiŋŋastit?

Váccašan vuovddis, dahje finan muhtima guossis gos in šatta nu dávjá finadit.

Gii lea du stuorámus ovdagovva ja manne?

Mu stuoramus ovdagovva lei ja lea mu áhčči. Son oahpahii munnje buot, gođđimis biiladivodeapmái. Son oahpahii mu vuhtii váldit luonddu. Ale váldde eanet go maid dárbbahat. Son álo logai, muitte leat earáid vuostá nu mo don háliidat earát galget du vuostá láhttet. Dát sánit leat bisánan muitui ja dán sávašin ahte eambbosat livčče čeahpibut geavahit.

Bargu ja oahppu

Lean doaimmahan dállodoalu gos gáiccamielkki buvttadin. Lean vázzán Valáštallanlinjjá Beardogoržžis, oahppan koahkka ja guossoheaddji, muhto in váldán fágareivve. Dán áigge barggan «Fjellkysten» guosseviesus Loabágis, muhto álggán fargga doaimmahit «Foldvik Brygge» Rivttáin. Muđui lean dego buđet ja sáhtán geavahuvvot feara masa.

Eatnigiella/giella

Ipmirdan sámegiela bures, muhto oiddán dárogiela hupmat.

Politihkkalaš duogáš

Leamaš miellahttu Sámiid Álbmotsearvvis, eanašáiggi dan rájes álggahuvvui, oanehaš lean váldán bottu. Lean čohkkán Sámiráđis ja ovddastan dan guhkes áigodaga.

Váibmoáššit

Makkár áššiide áiggut bidjat fokusa?

Fuolahit sámegiela, kultuvrra ja sámi vuoigatvuođaid.

Mii lea du mielas eanemus hástaleaddjin maid Sámediggi ferte čoavdit čuovvovaš áigodagas?

Evttohas ii leat vástidan.

Čilge manne/ manne eai galggaše minerála- ja ruvkefitnodagat oažžut lobi ásahit ja álggahit doaimmaid sámi guovlluin?

Mun in vuosttal ruvkedoaimmaid, nu guhká go ii billis eará ealáhusaid ovdii dain guovlluin ii ge leat seaguhussan oktiige. Nu guhká go jierpmálaččat dahkkojit áššit ja gulahallan lea buorre sin gaskkas geat leat seaguhuvvon áššái, de in oainne ákka bissehit.

Čilge doaibmá go dálá boazodoallopolitihkka vai ii. Mii šaddá deháleamos ášši mii guoská boazodollui čuovvovaš áigodagas?

Nu mo boazodoallopolitihkka lea dál, de ii doaimma. Dat mii lea dehálaš boahttevaš áigodagas, lea geahčadit boazologuid ja boraspireváttuid. Dát ii guoskka dušše boazodollui, muhto maiddái earáide geat doaimmahit eanandoalu min guovlluin.

Eanandoallu, maid sáhttá Sámediggi dahkat sihkkarastin dihte ahte nuorat sáhttet joatkit ealáhusas / álgit ealáhussii?

Eanandoallu. Nu go mun oainnán dán, de fertet mii šaddat čeahpibun fuolahit eanandoalu. Láhčit doarjjaortnegiiguin ja vuosttaldit ahte doalut min riikkas vuvdojit astoáiggeviessun gos leat stuora vejolašvuođat doaimmahit guoddevaš dállodoalu. Luvven orrun- ja doallogeatnegasvuođa gal mun vuosttaldan oalát, ja áiggun garrasit bargat dan vuostá sihke sámi ja dáru politihkas.

Mii lea dat stuorámus hástalus guolástusealáhusas Sámis? Maid sáhttá Sámediggi dahkat nu ahte dat unnimus doalut maid sáhttet birgejumi viežžat guolásteamis?

Guolástuspolitihkka lea huksejuvvon boastut, ja mun oaivvildan earret eará dan ahte guolleearri galgá gullat báikkálaš olbmuide ii ge feastonuohttefatnasiidda. Mearrasámiid rievttit merrii fertejit maid sihkkarastot lágas, juoga mat eai leat dál.

Sámegielat, movt berre Sámediggi láhčit dili nu ahte nannejuvvojit čuovvovaš áigodagas?

Sámediggi lea nu go mii oaidnit bures juo álgán fuolahit sámegiela, sii lea lasihan doarjaga mánáidgárddiide. Go mánát leat unnit, de lea dehálaš álgit oahpahit sin. Joatkit giellakurssaiguin vuorrasit olbmuide geat eai ožžon vejolašvuođa oahppat giela unnivuođa rájes, lea juoga mas mii sáhttit šaddat čeahpibun. Ii leat álki álgit skuvlii go lea boarráseabbon šaddan oahppan dihte ođđa giela, ja de fertet ge mii doarjut sin geat háliidit giela oahppat.

Makkár ođđa bargosajiid lea dehálaš vuoruhit čuovvovaš áigodagas?

Turisma ja geavaheapmi sámi biebmoárbevieruin lea dat maid mun oaivvildan dehálažžan vuoruhit čuovvovaš áigodagas ja viidásit ovddasguvlui. Muhto ferte maid biddjot fokus ahte galgá dahkkot rievttes ládje. Dáinna mun oaivvildan ahte min sámi kultuvra galgá vuhtii váldot ii ge boastut geavahuvvot. Mii galgat leat albma.

Guhte ášši lea čuohcan dutnje eanemusat ja manne?

Boazologu ášši lea čuohcan munnje eanemusat dán rádjái. Mii geat bargat ealáhusas, ja áigut bargat dainna, fertet oažžut lobi bargat dan ovtta vuogi mielde mas lea birgenvejolašvuohta olles bearrašii. Boazodoallu lea dakkár bargu, dat lea stuora ovddasvástádus gos don leat elliiguin fárrolaga measta olles áiggi. Dakkár go boraspirepolitihkka lea dál, de lea vel eambbo ovddasvástádus ja garrasit bargu. Boazodoallu ii leat 09:00-16:00 bargu. Dát lea eallinvuohki ja kulturárbi maid mii fertet áimmahuššat. Mus lea maid sávaldat ahte ovtta beaivvi mii oažžut doarjjaortnega sidjiide geat áigot árbevirolaččat bargat, nu mo dološáigge. Dát lea dan dihte go mii fertet áimmahuššat kulturárbbi man mii leat massime.