Hopp til innhold

Jïjnje lopme aajmene vaeresne

Dallegh snjaltje, mohte giesiem baajede mijjiem vuertedh.

Jïjnjh lopme

JÏJNJE LOPME: Njaarken sïjtesne ennje jïjnje lopme aajmene varesne.

Foto: Daana Fjällberg

Gellie sijjine åarjelsaepmesne jïjnje lopme aajmene vaeresne. Dellie barkoe bovtsigujmie geervebe sjædta. Daana Fjällberg Njaarken sïjteste tjomperde guktie dan giesien edtja sjïdtedh.

Maahta hov skovtere ennje vuejedh

Daana Fjällberg

Fjällberg soptseste jååktan bijjene varesne lij jïh desnie ij dan kruana goh pråvhka dan tijjien årrodh. – Dïhte lea bielie bïevle, bielie lopme, Fjällberg jeahta.

Nåake aalkoe

Daana Fjällberg

HAARJANIDH: Daana Fjällberg veanhta almetjh åadtjoeh veareldine haarjanidh.

Foto: Privat

Gosse dan jïjnje lopme aajmene dle nåake aalkoe mieside sjædta. Fjällberg soptseste miesieh provhkieh dovne slovhpedidh jïh aelkedh ånnetji sjædtoeh dan tijjesne byøpmedh , mohte dan jaepien ij leah dan kruana ennje sjïdteme. Jïh goh daelie vååjnoe, eah maehtieh aelkedh miesieh lïhkemes tijjesne mïerkesjidh .

– Ibie mijjieh maehtieh tjøønghkedh jïh geadtan tsaekedh daelie, daesnie mijjien luvnie ij gååvnesh maam gåatomegiedtesne byøpmedh, dïhte bïeljele.

Kaanne dah miesieh unnebe sjïdtieh

Daana Fjällberg

Geerve daejredh

Dej minngemes jaepieh geervebe geervebe sjïdteme veareldem gïehtjedidh. Daana Fjällberg veanhta naemhtie båetije biejjieh jåarhka, jïh ahte almetjh åadtjoeh haarjanidh – Kaanne mijjieh åådtjebe daejnie veareldine jïeledh, dohkh diekie, Fjällberg soptseste.

Fjällberg aaj soptseste beetneh-gythtjelasse sjædta mejtie veareldem naemhtie jåarhka. Dellie tjuara gellie aejkieh tjøønghkedh jïh dïhte aaj dovrebe sjædta enn jis maehtieh darjodh juktie provhkieh.

Korte nyheter

  • Hábmeme vuosttaš sámi mediadieđáhusa

    Sámediggi áigu hábmet vuosttaš sámi mediadieđáhusa, ja bovdii sámi mediaásahusaid seminárii mánnodaga 23.05, gullat movt sin mediagovva lea, ja makkár hástalusat sis leat.

    Ávvira váldodoaimmaheaddji Kari Lisbeth Hermansen oaidná dárbbu dákkár seminárii, ja muitala ahte sámi mediain leat ollu hástalusat. Justte dál lea erenoamáš váttis rekrutteret sámi mediabargiid.

    – Ollu surggiin sámis lea hástalus gávdnat fágabargiid geain lea sámegiel máhttu, ja dan seamma mediasuorggis.

    Sametinget skal komme med en samisk mediamelding. Samiske medieaktører og medieforskere er med for å komme med innspill på hvordan de kan styrke den uavhengige samiske pressen.
  • Ble nektet å registrere på samisk

    Foreningen Guovdageainnu historjásearvi, Kautokeino historielag, ble nektet å registrere protokoll på samisk i Brønnøysundregistrene. Det skriver Ságat.

    Etter årsmøtet sendte historielaget inn opplysninger til de offentlige registrene i Brønnøysund. Nylig fikk de til svar at dersom opplysningene ikke ble sendt inn på nytt på bokmål, vil etaten avbryte registreringen. Beskjeden var underskrevet av saksbehandler og fagdirektør.

    – Vi er både overrasket og skuffet over å bli møtt med en slik nedlatende holdning til bruk av samisk språk i offentlig virksomhet i 2022, sier leder i historielaget Nils Johan Heatta til Ságat.

    Han har sendt brev til registrene, med påpekning om at samiske språk etter loven er likestilt med norsk. Det vises til språkloven, sameloven og grunnloven.

    Nils Johan Hætta
    Foto: Ole Kaland / NRK
  • Čearru geassá stáhta dikki ovdii

    Dálbma čearru geassá Ruoŧa stáhta diggái go oaivvildit sis lea okto vuoigatvuohta bivdo- ja guolástusrivttiid hálddašit čearu eatnamiin. Čearu ságadoalli Aslak Allas duođašta, ahte leat geassán stáhta dikki ovdii, muhto ii kommentere dađi eanet ášši. Norrbottena leanastivrras dadjet diehtit Girjása duomu sisdoalu, muhto jotket vuovdimis meahcástanlobiid guvlui nu guhká go ráđđehus eará dieđuid addá. Nu čállá SVT Sápmi.

    Hagle og rype
    Foto: Privat