Hopp til innhold

Lágádushoavda: - Geniála oahpponeavvu, muhto sámegillii ii leat ruhta ráhkadit

ČálliidLágádusas livččii áigumuš jorgalit elektrovnnalaš oahpponeavvu «Salaby» sámegillii, muhto dasa adnošii unnimusat 15 miljon kruvnna.

Leder i ČállidLágádus John Trygve Solbakk ved bilde av Salaby elektroniske læremateriell

SÁMEGILLII VÁILU: ČálliidLágádusa jođiheaddi John Tygve Solbakk čájeha mii dárogielat mánáin lea, muhto ii sámegielat. Dá Salaby elektrovnnálaš oahpponeavvu.

Foto: ČáliidLágádus

Norgga Gyldendal lágádus dat jagis 2012 ráhkadii elektrovnnalaš oahpponeavvu «Salaby», mii geavahuvvo mánáidgárddi maŋemuš jagi rájes gitta loahpageahčai nuoraidskuvlla.

«Salaby» lea elektrovnnalaš liseansaveahkkeneavvu mas leat earret eará teavsttat, govat, spealut, animašuvnnat ja interaktiiva bargobihttát. Dán ávkkástallet sihke priváhta ja almmolaš oahpahusoktavuođain skuvllain ja mánáidgárddiin. Gáldu: Wikipedia.

Ná sáhtášii Salaby máilbmi leat sámegillii

DÁKKÁRIN SÁHTÁŠII LEAT: ČálliidLágádus lea ráhkadan árvalusa mo Salaby elektrovnnálš oahpponeavvu sáhtášii leat sámegillii.

Foto: ČálliidLágádus

Divrras – muhto geniála

Dán veahkkeneavvu leage ČállidLágádusas áigon jorgalit sámegillii, muhto prošeakta lea divrras. Dušše ovtta sámegilli dán ráhkadit buot fágaide vuođđoskuvlla áigodahkii, máksá 15 miljon kruvnna.

ČálliidLágádusa jođiheaddji, John Trygve Solbakk gohčda oahpponeavvu njulgestaga geniálain, go mánát fillehallet stoahkama bokte oahppat.

Sámedikkis eai leat ožžon ruhtadoarjaga prošektii, go ii gávdno ruhta. Oahppodirektoráhtas dieđihedje Sámedikki duohken dat lea ruhtadit dán lágan prošeavttaid.

John Trygve Solbakk

JOĐÁNIT OHPPET: – Mánáidgárdemánát ja skuvlaoahppit ohppet nu jođánit ávkkástallat «Salabya», ahte eai oba dárbbašge oahpaheaddji veahki. Ja dat han leage nu geniála das, mánát šaddet iešbirgejeaddjit, Solbakk čilge.

Foto: Eklvi Rosita Norvang / NRK

Maŋŋá skuvlla anus

Gyldendahl lágádus lea dárkilit čuovvon movt oahpponeavvu ovdána. Lágádusas balle váikko oahpponeavvu lei dávjá anus, de galggai geavaheapmi unnut maŋŋel skuvlaáiggi.

Muhto čájehuvvui áibbas nuppe láhkai. Geavaheapmi easkka lassánii, go mánát ávkkástalle oahpponeavvus ruovttusge.

Mathis Nilsen Eira (NSR).

MOVTTIIDAHTTI: – Munnje lei movttiidahtti gullat erenoamážit go ii dattetge leat divrasat go 15 miljon kruvnna.

Foto: Nils Henrik Måsø / NRK

– 15 miljovnna, iihan dat leat stuorra ruhta

Norgga sámediggeáirras, Áilen Nigá Máhtte – Mathis Nilsen Eira (NSR), ii diehtán justa mas lei sáhka. Son gáttii ahte go lei sáhka e-girjjiin, de lei oažžut olbmuid lohkat eanet girjjiid.

Muhto dál son diehtá mii dat «Salaby» veahkkeneavvu lea ja mo dat doaibmá.

Son ii loga 15 miljovnna makkárge stuorra ruđaid, ja lohpida suokkardit ja bargagoahtit áššiin.

Publisert Oppdatert

NRK Sápmi – davvisámegillii

Mer om: NRK Sápmi – davvisámegillii

Mer fra NRK Sápmi

Korte nyheter

  • Ođđasat - Davvisámegillii

    Dáhtošii dutkat manne mánát rittus masse eadnegielas

    Les på norsk.

    Dán vahko lea Stuorradikkis Duohtavuođa- ja soabahankommišuvnna raportta gulaskuddan.

    77 jagi boares Jarl Hellesvik mielas leat maŋŋá soađi skuvlainternáhtat ožžon stuorra oasi sivas go sápmelaččat ja kvenat dáruiduhtto.

    Hellesvik, gii ieš orui internáhtas jagiid bajásšaddamis, mielas berre

    Hellesvik lea orron eanaš mánnávuođajagiid internáhtas, ja su mielas livčče berren eambbo dutkat manin mánát rittus masse sin eadnegiela, sámegiela, go mánát siseatnamis eai massán gielas.

  • Ođđasat - norsk

    Dutket kvenaid ja norggasuopmelaččaid

    Les på norsk.

    UiT dutkit dutkagohtet nuorra kvenaid ja norggasuopmelaččaid dearvvašvuođa. Dutkit leat čoaggigoahtán dieđuid ođđa dutkanprošektii.

    Dan muitala prošeavtta dutki ja poastadoavttir, Soile Hämäläinen.

    Prošeavtta ulbmilin lea ásahit bijuid mat loktejit skuvlla- ja dearvvašvuođabargiid máhttu, nu ahte buorebut sáhttet vuostáiváldet nuorra kvenaid ja norggasápmelaččaid.

  • Ođđasat - norsk

    Kristin (25) kaller seg for «oppdrettssame»

    I sju år har Kristin Tvare stått i Sametingets valgmanntall. Som gjest i podkasten «Gozuid alde» forteller hun åpent at hun er litt usikker på om kan stå der.

    Da hun skrev seg inn som 18-åring krysset hun av «ja» på disse to kriteriene;

    1. Jeg føler meg som same
    2. Jeg har forelder som står/har stått i valgmanntallet

    Kristin gikk i samisk barnehage og var elev ved sameskolen i Tana, og der var hun en naturlig del av det samiske samfunnet. Alle vennene hennes snakket samisk, men hjemme snakket familien norsk.

    Hennes foreldre flyttet sørfra til Tana kommune da Kristin var liten, og selv har hun gransket i slekta si etter samiske aner. De har hun hittil ikke funnet.

    – Jeg lurer på om min nå avdøde far fant noe som jeg ikke har funnet, siden han kunne melde seg inn i samisk valgmanntall, sier Kristin.

    Hun er veldig klar på at hun ikke har løyet da hun meldte seg inn i valgmanntallet. Hun har svart ærlig, sier hun selv. Den samiske identiteten er sterk i henne.

    Kristin liker ikke at media skriver «samene mener at....».

    – Sápmi er så mangfoldig at man ikke kan snakke på vegne av et helt folk, mener hun.

    Plenumsleder i Sametinget, Tom Sottinen, har ansvar for valgmanntallet.

    På spørsmål om en som er skrevet inn i valgmanntallet kan strykes av dem, svarer han at han ikke kjenner til at folk har blitt strøket fra valgmanntallet.

    – Jeg kan ikke kommentere enkelttilfeller, men i følge Samelovens §2-6, så kan barn av dem som står eller har stått i valgmanntallet kreve seg innført i valgamanntallet, i tillegg til at man oppfatter seg sjøl som same, sier Sottinen.

    Dette er kriteriene som Sametinget følger.

    Plenumslederen oppfordrer folk å kontakte Sametinget hvis de er usikker på om de har gitt riktige opplysninger eller ikke. Den samme oppfordringen gjelder de som vurderer å melde seg inn.

    Kristin Tvare på sin side oppfordrer folk til å være ærlige når de melder seg inn i samisk valgmanntall.

    – Man bør være ærlig, og samtidig tenke over hva som føles riktig for en sjøl, sier Kristin.

Langlesing

Gahčosat

  • Telefon Kárášjohka:  78 46 92 00
  • E-post:  sapmi@nrk.no
  • E-post nyhetsredaksjon:  saminyhetsavdeling@nrk.no
  • Redaktør NRK Sápmi:  Johan Ailo Kalstad
Norsk Presseforbund, logo.

Vi arbeider etter
Vær Varsom-plakatens regler
for god presseskikk.

Den som mener seg rammet av urettmessig publisering, oppfordres til å ta kontakt med redaksjonen. Pressens Faglige Utvalg (PFU) er et klageorgan oppnevnt av Norsk Presseforbund som behandler klager mot mediene i presseetiske spørsmål.

Nyhetstips 03030

Kontakt

Hjelp

Tjenester

Produksjon

Salg

Til toppen