Hopp til innhold

– Galggaše guldalit nuoraid oaiviliid

– Ovdal go politihkkarat digaštallagohtet ja mearridit jávkadit dan fiidnámus čiŋa Álttás, de galggaše gulahallat nuoraiguin, dadjá nuorra nieida Álttás.

Johanne-Marie Angell
Foto: Privat

Álttá politihkkarat árvvoštallet jávkadit Linda Aslaksen ja Anders Sunna guovtto grafitti njuohtama nuoraidskuvlla seainnis Álttás, go oaivvildit ahte dáiddára guovttos movttiideaba terrordaguide.

Oaidná sámiid dáistaleami

Álttá nuorra nieida, Johanne-Marie Angel, dadjá ahte nuorat, ja son maiddái oidne sámiid vuoigatvuođadáistaleami go gehččet govvii. Son dadjá ahte muhtumat lohket ahte govas lea duvvá, muhto sii oidne ahte dat lea rievssat.

– Jus oidne duvvá dán govas, de han dat dalle muitala juoga ráfi birra, seammás go bávkkanasat duvvá čoavjje birra muittuhit soađi man mii oaidnit máŋggaid guovlluin, dadjá Johanne-Marie Angell.

Graffiti Alta Ungdomsskole

Dáidda Álttá nuoraidskuvlla seainnis mii boktá digáštallama.

Foto: Mads Suhr Pettersen

Son muittuha ahte mánát ja nuorat vásihit vel dákkár ja vel vearrát diŋggaid dihtorspealuin.

– Vaikko politihkkarat njulgestaga leat dadjan ahte nuorat eai ipmir, de sis gal lea áibbas boastut. Eai hal nuorat gal lea jallat eaige duihmmit, dadjá Angell.

  • Johanne-Marie Angell:

    Altaungdom er ikke enige med politikerne i at det omstridte veggmaleriet bør fjernes. Det er det vakreste som finnes i Alta, sier ungdommen.

Áigot streiket

Jus Álttá politihkkárat mearridit jávkadit grafittinjuohtama nuoraidskuvlla seaivnnis, de gal son, ja jáhkká maiddái eará nuoraid ge, leat gergosat streiket.

Grafitti på ungdomsskolen

Grafitti dáiddára guovttos, Anders Sunna ja Linda Aslaksen leaba njuohtan gráfittigova Álttá nuoradskuvlla seaindnái, mii lea vuolggahan garra digaštallamiid Álttá servodagas.

Foto: ALF HARALD MARTINSEN

Johanne-marie Angell muitala gullat oahpaheaddjin muitaleamen, ahte skuvlla bealis áigot sii nuoraid váldit mielde dáidaga lusa, vai nuorat besse iežaset sániiguin čállit novealla.

Angell muitala ahte son lea ieš lemašan oahppi Álttá nuoraidskuvllas, ja álgá dál joatkkaskuvlii. Son gal imašta jus Álttá politihkkárat mearridit jávkadit dan buot čábbámus čiŋa Álttá gávpogis.

Publisert Oppdatert

Mer fra NRK Sápmi

Pia Sofie klar for sitt første retrocross løp.

Gilvala skohteriin mii lea 14 jagi boarrásit sus – Retrocross i Tana

Korte nyheter

  • Ođđasat - Davvisámegillii

    LKAB háliida bissehit Ufuohtabána olmmošjohtolaga

    Les på norsk.

    Dán dálvvi leat máŋga toga geavvan badjel ruovdemađi, ja johtolat lea guhkit áigge bisánan Davvi-Ruoŧa málbmagávpoga Girona ja Davvi-Norgga Áhkánjárgga gaskka.

    Dál evttohit ruvkefitnodagat Gironis ja Bájilis, LKAB ja Kaunis Iron, bissehit olmmošjohtolaga Ufuohtabána ja Málbmabána doaibmanávccaid geažil.

    Dan čállá Fremover áviisa.

    Girona málbmarádjosat leat dievvan dálvvi maŋŋá, ja devdet 600 toga, čállá áviisa.

    LKAB-hoavda Jan Moström dadjá SVT:i ahte sii evttohit dán vai garvet olbmuid sirdit bággoluomuide. Seammás háliidit geahpedit buvttadeami Gironis. Álggos geahpedit sullii miljovnna tonnan jahkái.

    Et malmtog har sporet av Ofotbanen.
    Foto: Kjetil Moe
  • Nyhetssenter Nordland

    LKAB vil pause persontrafikken på Ofotbanen

    Denne vinteren har det vært flere avsporinger og lange perioder med stopp i trafikken på togstrekningen mellom malmbyen Kiruna i Nord-Sverige og Narvik i Nord-Norge.

    Nå foreslår gruveselskapene i Kiruna og Pajala, LKAB og Kaunis Iron, å sette persontrafikken på pause grunnet kapasiteten på Ofotbanen og Malmbanan.

    Det skriver avisen Fremover.

    Malmlagrene i Kiruna er nemlig fylt opp etter vinteren og mengden tilsvarer nå 600 fulle tog, ifølge avisen.

    LKAB-sjef Jan Moström sier til SVT at de foreslår dette for å unngå permitteringer av egne ansatte. Samtidig vil de redusere produksjonen i Kiruna.

    I første omgang reduserer de produksjonen med rundt en million tonn per år.

    Et malmtog har sporet av Ofotbanen.
    Foto: Kjetil Moe
  • Ođđasat - norsk

    Oppfordrer til boikott av sametingsvalget

    Til sommeren gjennomføres det nyvalg til Sametinget på finsk side. Valget fra i høst ble underkjent, fordi valgkomiteen fjernet flere personer fra Sametingets valgmanntallet før valget i høst.

    Professor Rauna Kuokkanen ved Lappi universitet oppfordrer til boikott av sametingsvalget på finsk side, som må gjennomføres på nytt til sommeren.

    – Ikke stem ved valget eller still opp som kandidat ved valget. Det er en måte å vise styrende organer med den finske stat i spissen, at vi ikke godtar at den finske stat og rettsapparatet blander seg inn i saker som angår oss samer, skriver Kuokkanen i en kronikk publisert i avisa Ávvir.

    Sametingspolitikere på finsk side er ikke enig i at boikott av valget er rett vei å gå.

    – Meget god og treffende analyse av Rauna Kuokkanen i denne saken, men jeg ønsker at folk stiller opp og stemmer ved valget. Det er vår måte å vise at vi bryr oss om samiske saker, sier sametingsordfører Piritta Näkkäläjärvi ved Sametinget på finsk side.

    Näkkäläjärvi får støtte fra flere andre sametingsrepresentanter som ikke ønsker noen boikott av sommerens nyvalg.

    – Vi må heller støtte opp om valget, for Sametinget er eneste måte å nå ut med våre samiske saker og utfordringer, sier sametingsrepresentant Asko Länsman.

Langlesing

Gahčosat

  • Telefon Kárášjohka:  78 46 92 00
  • E-post:  sapmi@nrk.no
  • E-post nyhetsredaksjon:  saminyhetsavdeling@nrk.no
  • Redaktør NRK Sápmi:  Johan Ailo Kalstad
Norsk Presseforbund, logo.

Vi arbeider etter
Vær Varsom-plakatens regler
for god presseskikk.

Den som mener seg rammet av urettmessig publisering, oppfordres til å ta kontakt med redaksjonen. Pressens Faglige Utvalg (PFU) er et klageorgan oppnevnt av Norsk Presseforbund som behandler klager mot mediene i presseetiske spørsmål.

Nyhetstips 03030

Kontakt

Hjelp

Tjenester

Produksjon

Salg

Til toppen