NRK Meny
Normal

Brev frå Sigbjørn Obstfelder til Ingeborg Weeke

Min kjæreste skat! Min sølvmorsperle! Jeg vil skrive for at sige, at jeg elsker dig. Men ak, posten går så sent. Jeg vilde sagt det i går, og jeg ville sagt det i dag, - men det kommer så sent frem til dig.


Jeg glæder mig hver dag. Jeg glæder mig over alt det, vi skal leve sammen, alt det, vi skal se sammen. For måske kommer vi at reise i to år. Og – du – hører du – det er, som jeg aldrig har reist før – jeg glæder mig til at reise, - tænk, alt vi skal nyde sammen, Italiens sol, Italiens hav, Venedig, Venedig. Hånd i hånd skal vi vandre gjennem hele Europa, ja måske lige til Ægypten, hånd i hånd.

Jeg glæder mig, elskede lille Ingeborg, til at begynde at leve. Ja, thi nu vil jeg begynde at leve. Jeg skal arbeide, skal du se! Jeg skal arbeide regelmessig som aldrig før!

Tænk – jeg, som engang har overanstrengt mig slig – det er, somom jeg aldrig havde læst. Jeg glæder mig til bøgerne, som barnet til æventyrbogen!

Og du, du lille søde, deilige Ingeborg, min Ingeborg, du skal være hos mig hele tiden. Og når jeg er træt af at læse og at tænke, da skal du kysse mig, - og jeg skal tage dig på mine knæ og stryke dig i håret – og du skal se indi mine øine – se en underlig tankeverden, som du måske ikke forstår, - men dog kysser, kysser.

Blødt, blødt skal vi kysse hinanden, sådan som vi lærte tilslut. Kan du huske, da vi sad i den Fredriksbergallés restaurant (den med fonograferne) da var der et kys, som var så deiligt, at ingen vin kan have en sådan aroma.
- - Og véd du, hvad jeg glæder mig så til! Sammen, sammen skal vi dyrke musik. Vi skal spille igjennem alle ting. Også firhændig piano skal vi spille. Og du skal lære mig harmonilære, det du kan.
- Og engang, når jeg får råd, da vil jeg kjøbe dig en blå fløielskjole, en kjole av mat fløyel, - og noe med sølvmorperler skal det være.


Vet du, hvad jeg længes så forfærdelig efter om dagene. At få komme til at gjøre dig lykkelig. Du skal se, hvor genial jeg er i at øse solskin udover den, jeg holder af.
Og når vi ligger på knæ sammen, sort og hvid, - den første gang, du får se mig så fint klædt, - - kan du tænke dig noget så deiligt, du?
Tænk, du, jeg tror, dette øieblik kommer at blive såmeget herligere, større, renere for oss to, netop fordi vi har kjendt hinanden sådan før. Vi kommer ikke dertil med noget av de urolige, flammende lyster. Blot som en hvid havflade af lykke og skjælven kommer det hele at være.


Jeg længter så forferdelig. Og det er meget klogt, at vi er skilt. For var vi ikke det, så var det ikke til at holde ud, ikke sandt. – Og så vilde vi måske bli ophisede, - og nu skal aldrig det ske mer, før du har havt sløret, brudesløret.
- - Nu er fire dage gået, og intet brev. Hvor jeg synes, det er støtende og sårende, at du aldrig får lyst til at skrive af dig selv, at du bare gjør det, når du er nødt dertil. Dennegang troede jeg så vidt, at du selv skulde have fået lyst til at glæde mig med et brev. Men nei!
- - Hvorfor vil du gjøre mig bitter.

Jeg vil be dig instændig om en ting, som du må gjøre nu. Vi sees jo nu snart.
Jeg vil bede dig om ikke at reise ned til Hindholm i påsken, om du bliver bedt derom.
Jeg må jo antage, at du selv, hvis du har spor af renhedsfølelse vil sky at reise ned til det sted, hvor såmeget ondt og stygt og urent er hændt.
Du må adlyde mig i dette.

Au revoir, elskede! Jeg kysser dig, og slår dig, for du er ond mod mig.
Jeg elsker dig, og hader dig.


Hvorfor vil du forhindre mig fra at skrive gode og deilige breve?


[Hvad skal det…] blive mellom os, lille Ingeborg, sådan som du er, og som jeg er, at jeg blir alt for dig, at jeg også bliver din fader og din lærer og din svøbe, når du ikke er god og skjøn. Sådan føler jeg forvist, at det vil blive. Og som en fader virkelig kan lægge sig åndelig på knæ for sine børn og bede og trygle dem om ikke at nøde ham til at blive streng, således beder og trygler jeg dig med mine ømmeste ord: Tving ikke den strenge mine frem i mit ansigt, bortjag vredens slag i mit hjerte. Lov mig det, Ingeborg! Lov mig det! Lad os være ømme og gode mot hinanden denne vor korte forlovelsestid. Tidsnok vil du kunne lokke hårdheden og voldsomheden frem hos mig!
Farvel da så længe, min lille elskede pige, min deilige sjæl, - (italienerne har det smukke ordet for skat: min sjæl, anima mia). Du skal være her og sidde på mit fang. Ja, det har jeg mest lyst til i dag, at holde dig på mit fang, at føle dit ansigt smyge sig ind mot mig, skriv straks, straks, og sig, at du elsker mig, elsker mig høiest af alt, alt i verden. Gjør det!


Din forelskede og trofaste gut.

Kulturstrøm

  • Superstjerner på sykebesøk

    Soullegenden Stevie Wonder og borgerrettsforkjemperen Jesse Jackson er blant dem som har besøkt alvorlig syke Aretha Franklin denne uken. Også Franklins tidligere ektemann Glynn Turnman har besøkt souldronningen i hjemmet hennes i Detroit.

  • «9 to 5»-oppfølger

    Skuespillerveteran Jane Fonda bekrefter ifølge People.com at det kommer en oppfølger til filmklassikeren «9 to 5» fra 1980, med Fonda selv, Lily Tomlin og Dolly Parton i rollene.

    Lily Tomlin, Jane Fonda and Dolly Parton laugh at special editon DVD release party of "9 to 5" in Hollywood
    Foto: Fred Prouser / Reuters